12:58

14. apr 2026

Folketingspolitikere har i over et år blokeret for anden del af en udredning om krigen i Afghanistan. Det er den del, der handler om dem selv og de beslutninger, de traf. Og politikerne vil have lov til at sortere i, hvad der skal frem om deres egne udtalelser.

Rapporten gengiver, hvad flere politikere har sagt bag lukkede døre i Det Udenrigspolitiske Nævn, sådan som tidligere udredninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner har gjort, skriver to professorer i Politiken.

Morten Heiberg og Rasmus Mariager, der begge er professorer på Københavns Universitet, skriver, “at det selvfølgelig er en legitim holdning, at sådanne oplysninger partout skal forblive bag lås og slå. Men så er det en ufattelig dårlig idé samtidig at bestille en undersøgelse af den udenrigspolitiske beslutningsproces. Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden.”

Det er Dansk Institut for Internationale Studier, der har lavet udredningen. DIIS vil ikke følge politikernes krav om, at forskernes citater fra nævnet i fremtiden skal godkendes personligt af nævnets nuværende og tidligere medlemmer eller deres efterladte. Og vil de ikke det, skal teksten udelades. Det må heller ikke fremgå, hvem der har sagt nej til at blive citeret.

“Det skal nu være op til Folketinget og ikke undersøgeren, DIIS, at beslutte, hvad der må stå om politikerne i rapporten. Det er et demokratisk skred, og hvad mere er, det er helt unødvendigt,” skriver Rasmus Mariager og Morten Heriberg.

10:13

FN advarer om landbrugskatastrofe, hvis Hormuz-krisen bliver langvarig

14. apr 2026

En langvarig krise i Hormuzstrædet kan udløse en global landbrugskatastrofe, mener FN’s landbrugsorganisation (FAO). Det skyldes, at en blokade af strædet forstyrrer eksporten af ​​gødning og energi og driver fødevarepriserne op.

Ifølge FAO er eksporten af mellem 20 og 45 procent af de vigtigste kunstige hjælpemidler til landbruget såsom gødning og pesticider afhængig af at sejle gennem Hormuzstrædet.

FAO’s cheføkonom, Maximo Torero, udtaler ifølge Reuters, at særligt fattige lande er udsatte, fordi de manglende eller fordyrede produkter hurtigt kan resultere i lavere udbytte fra fremtidig høst og højere inflation.

Landmænd rundt omkring i verden er allerede hårdt pressede. For eksempel er der lige nu store tørkeproblemer i Østafrika, hvor særligt Somalia, Etiopien og Kenya er ramt af manglende regn og høre temperaturer.

15:02

Tyrkisk boreskib indleder historisk olieprojekt i Somalia

13. apr 2026

Et tyrkisk boreskib er ankommet til Mogadishu og markerer starten på Somalias første offshore olieboringsprojekt, skriver Africanews. Skibet, Cagri Bey, skal undersøge og bore i tre store havområder ud for kysten som led i en aftale mellem Somalia og Tyrkiet fra 2024.

Projektet er en milepæl for Somalia, der håber at udnytte sine potentielle olie- og gasressourcer for første gang. Samtidig er det også Tyrkiets første dybhavsboring uden for landets egne farvande.

Ankomsten blev markeret med en ceremoni med deltagelse af blandt andet Tyrkiets energiminister Alparslan Bayraktar og Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamud. Initiativet understreger det tætte samarbejde mellem de to lande, hvor Tyrkiet i forvejen spiller en vigtig militær og økonomisk rolle i Somalia.

14:09

Mindst 200 dræbt under luftangreb i Nigeria

13. apr 2026

Ifølge lokale beboere og Amnesty International blev mange mennesker dræbt i militærets luftangreb lørdag aften i den nordøstlige nigerianske delstat Yobe.

Dødstallene varierer: Amnesty siger, at over 100 er blevet dræbt og 35 alvorligt såret, mens en lokal leder vurderer, at omkring 200 mennesker enten er døde eller kommet til skade. Det nigerianske flyvevåben har oplyst, at de har dræbt medlemmer af militsen Boko Haram, skriver Reuters.

Nigeria, som er Afrikas mest befolkede land, har i 17 år været præget af en væbnet konflikt med jihadistiske grupper, som begyndte med Boko Harams oprør i 2009. Selvom kampene primært foregår i den nordøstlige del af landet, er volden også begyndt at sprede sig mod vest, hvor væbnede bander længe har angrebet landsbyer. Det skriver Africa News.

9:25

Brasilien freder stort havområde

13. apr 2026

Regeringen i Brasilen har oprettet en ny marinepark – et havområde, der som en nationalpark på land bliver fredet i forhold til fiskeri og andre former for udnyttelse. Parken hedder Parque Nacional do Albardão – Albardão nationalparken. Det skriver naturbevarelsesorganisationen Conservation International.

Parken ligger ud for kysten ved Brasiliens sydligste punkt – hvor landet grænser op til Uruguay. Det samlede areal er 10.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmarks areal omkring 43.000 kvadratkilometer.

I området lever mindst 24 truede arter, skriver organisationen. Blandt andet La Plata-delfinen – som lokalt kaldes Franciscana – samt havskildpadder og pukkelhvaler og sydlig rethvaler, som er en underart til bardehvalen. Ifølge organisationen dør der hvert år omkring 2.000 Franciscana-delfiner og 1.000 havskildpadder, fordi de bliver viklet ind i fiskenet.

Parken har været mange år undervejs og har især mødt modstand fra fiskeribranchen og virksomheder og organisationer, der ønsker at etablere havvindmøller – hvilket også bliver forbudt i den nye park.

15:04

Djiboutis mangeårige præsident genvalgt med knap 98 procent af stemmerne

12. apr 2026

Ved fredagens præsidentvalg i Djibouti på Afrikas Horn vandt den siddende præsident, Ismael Omar Guellah, med 97,81 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet AP. Det er sjette gang, han bliver valgt, og han har siddet i embedet siden 1999.

Han overtog magten fra sin onkel, der var landets første præsident. Under onklens styre var Ismael Omar Guellah blandt andet regeringschef og chef for det hemmelige politi.

Der var blot én udfordrer til valget, Mohamed Farah Samatar, og han fik 2,2 procent af stemmerne. Ifølge flere medier regerer Guellah landet med jernhånd, og organisationen Freedom House kategoriserer landet som ’ufrit’.

Djibouti har omkring én million indbyggere og ligger strategisk vigtigt på Afrikas Horn, hvor Det Røde Hav og Aden-bugten mødes. Landet huser militærbaser og flådestationer for en række lande, herunder USA, Frankrig, Italien, Japan og Kina.

14:57

Argentina vedtager lov, der lemper beskyttelsen af landets gletsjere

10. apr 2026

Argentinas parlament godkendte torsdag et lovforslag, der lemper beskyttelsen af landets gletsjere for at fremme investeringer i minedrift. Lovforslaget, der er støttet af den argentinske præsident Javier Milei, møder imidlertid kritik fra miljøbeskyttelsesgrupper, der lover at anfægte i retten, skriver nyhedsbureauet AP.

Argentina har 16.968 gletsjere, der leverer vand til syv millioner mennesker, fordelt på 12 provinser. Flere eksperter advarer om, at klimaforandringer allerede får de store sne- og is-lejringer til at trække sig tilbage, og at en lempelse af beskyttelsen af dem kan bringe vandforsyningen i områder med meget tørke i farre, skriver nyhedsbureauet.

Miljøgrupper, heriblandt Greenpeace, planlægger at rejse sag for at forhindre loven i at træde i kraft, da de mener, at processen op til lovforslagets vedtagelse var mangelfuld og tilsidesatte offentlighedens bekymringer om vandsikkerhed.

Kongresmedlem Nancy Picón Martínez, der støtter lovforslaget, mener, at kritikerne fremstiller mineindustrien som monstre, og at lovgivning faktisk vil beskytte gletsjerne, skriver BBC.

Nyhedsbureauet AP skriver, at det estimeres at lovforslagets nye regler vil gøre det lettere at investere penge i minedrift, og at man forventer, at der kan blive investeret for over 191 milliarder kroner over det næste årti. Omkring 70 procent af pengene vil gå til udvindinger af metaller som kobber, guld og sølv.

12:00

Nigeria kæmper med hedebølge, mens Iran-krigen gør det svært at køle sig ned

10. apr 2026

Med temperaturer over 40 grader kæmper millioner af mennesker over hele Nigeria med en hedebølge, der gør dagligdagen uudholdelig for mange, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Høje temperaturer er ikke nye i Afrikas mest befolkningsrige land og tredjestørste økonomi. Landets vejragentur advarer om, at ni ud af de seneste ti år er blandt de 12 varmeste år nogensinde registreret. En udvikling mange eksperter tilskriver klimaforandringer.

I landets største by Lagos føles problemet endnu mere intenst, skriver AfricaNews. Byen er overbefolket, fyldt med trafik og har kun få grønne områder. Varmen fra biler, bygninger og tusindvis af benzingeneratorer lægges til den, der kommer fra solens stråler.

Samtidig gør den kraftige stigning i benzinpriser som konsekvens af krigen i Iran situationen sværere for nigerianerne. Prisen er mere end fordoblet, og mange mennesker har derfor ikke længere råd til at bruge deres generatorer og deres aircondition.

Hedebølgen kan også forværre Nigerias malariabyrde, advarer WHO. I 2024 registrerede Nigeria omkring en fjerdedel af verdens malariatilfælde og 30 procent af de globale dødsfald i 2024.

15:10

Lederen af Vietnams kommunistparti er nu også præsident for landet

9. apr 2026

De 495 tilstedeværende af de 500 medlemmer af Vietnams parlament stemte for, at lederen af kommunistpartiet nu også skal være landets præsident i de kommende fem år. To Lam hedder han.

Beslutningen var ventet, og ifølge analytikeren kan det betyde, at landet bevæger sig i retning af en styreform, som man også kender det fra Kina, skriver avisen The Straits Times fra Singapore.

”At koncentrere så meget magt i To Lams hænder kan udgøre en risiko for Vietnams politiske system – eksempelvis gøre det mere autoritært,” lyder det advarende fra Le Hong Hiep, der er forsker ved ISEAS Yusof Ishak Institute i Singapore.

Men, lyder det videre fra forskeren, så kan det også gøre Vietnam i stand til at formulere og implementere nye politikker hurtigere og mere effektivt, hvilket kan styre den i forvejende hastige økonomiske vækst.

11:03

Nye flygtningestrømme fra krigen i Sudan

9. apr 2026

Over 28.000 mennesker er siden midten af januar blevet fordrevet som følge af de igangværende kampe i Sudan.

Alene inden for de seneste ti dage er mere end 4.000 mennesker blevet tvunget på flugt. Det oplyste FN’s generalsekretærs talsmand, Stéphan Dujarric, på et pressemøde onsdag den 7. april.

Fordrivelserne skyldes fortsatte kampe mellem Sudans regeringsstyrker og den paramilitære gruppe RSF, siden konflikten brød ud i april 2023 efter en magtkamp mellem landets militære ledere.

Ifølge FN befinder civile sig i en yderst sårbar situation, og der er et presserende behov for sikker adgang for humanitær hjælp.

Samtidig har Human Rights Watch (HRW) dokumenteret, at de sudanesiske regeringsstyrker har forfulgt civile og udsat dem for tortur og mishandling på baggrund af anklager om samarbejde med RSF. Ifølge rapporten er overgrebene ofte etnisk eller politisk motiveret.

”De sudanesiske regeringsstyrker og deres allierede har ført en kampagne præget af frygt og repressalier mod personer, de betegner som samarbejdspartnere,” udtaler Mohamed Osman, Sudan-forsker hos Human Rights Watch.

13:48

Halvt landshold fejrede sejr ved at hoppe af

8. apr 2026

Efter en sejr over Eswatini er syv medlemmer af Eritreas fodboldlandshold ikke vendt hjem til landet igen, skriver Africanews.

En del af holdet er vendt tilbage til hovedstaden Asmara, mens de manglende spillere menes at være blevet tilbage i Eswatini.

Det er ikke første gang, at spillere fra Eritrea vælger ikke at vende hjem. I 2019 forsvandt flere medlemmer af et ungdomshold under en turnering i Uganda, og i 2015 vendte en gruppe af seniorspillere ikke tilbage efter en VM-kvalifikationskamp i Botswana.

Menneskerettighedsorganisationer har længe kritiseret forholdene i Eritrea og beskriver den politiske frihed i landet som stærkt begrænset, noget som regeringen benægter. De dårlige forhold i landet afspejles især i det stigende antal eritreanske asylansøgere i udlandet.

13:47

Telenor sagsøges for mindst 84 millioner kroner af kunder i Myanmar

8. apr 2026

Den svenske organisation Justice and Accountability Initiative (JAI) lægger sag an mod Telenor på vegne af mere end 1.000 kunder i Myanmar. De beskylder den norske telegigant for at have delt følsomme data med landets militær efter kuppet i 2021, skriver Panorama Nyheter.

JAI forbinder datadelingen med alvorlige menneskerettighedskrænkelser som henrettelsen af ​​en fremtrædende systemkritiker og fængslinger af ​​en anden.

De mener at have kendskab til mindst 1253 numre, som Telenor har delt og kræver 9.000 euro i erstatning for hver. Det vil samlet set beløbe sig til 11,3 millioner euro svarende til 84 millioner kroner.

Telenor har tidligere afslået at have ansvar i sagen.

“I Myanmar kunne en afvisning af militærmyndighederne i værste fald føre til fængsling, tortur eller dødsstraf. Det var ikke et reelt valg. Vi kunne ikke spille russisk roulette med vores medarbejderes liv,” skriver informationschef i Telenor Group, David Fidjeland til det norske medie.

13:11

Bangladesh iværksætter vaccinationskampagne efter mæslingeudbrud

8. apr 2026

Bangladesh har iværksat en landsdækkende vaccinationskampagne mod mæslinger efter et alvorligt udbrud, hvor over 100 børn er døde siden marts, skriver The Guardian. 

Udbruddet er et af de værste i landet i flere år, med mere end 900 bekræftede tilfælde siden marts. Kampagnen, som gennemføres i samarbejde med blandt andet FN og Verdenssundhedsorganisationen WHO, retter sig især mod børn mellem seks og fem år. 

Ifølge sundhedsmyndighederne skyldes stigningen blandt andet huller i vaccinationsprogrammet og mangel på vacciner, som er blevet forværret af politisk uro i landet. 

Mæslinger er samtidig et stigende problem globalt, hvor faldende vaccinationsrater i flere lande har ført til nye udbrud. 

13:39

Burkina Fasos juntaleder: Demokrati er “ikke for os”

7. apr 2026

“Folk skal glemme spørgsmålet om demokrati … Vi skal fortælle sandheden, demokrati er ikke noget for os.”

Sådan lyder det fra Burkina Fasos juntaleder, Ibrahim Traoré i et interview med den statslige tv-station Radiodiffusion Télévision du Burkina (RTB) ifølge The Guardian.

Traoré lovede ellers, at Burkina Faso skulle overgå til demokrati i 2024, da han to år forinden havde taget magten ved et kup. I stedet forlængede han i 2024 sit styre til 2029, og nu lader det altså til, at der ikke længere er en udløbsdato.

Traoré har vundet stor popularitet på tværs af Afrika med sine retoriske angreb på Vesten og særligt den tidligere kolonimagt, Frankrig. Han har siden magtovertagelsen undertrykt enhver opposition i landet og forbød i januar politiske partier fuldstændigt.

Den bare 38-årige leder har dog stadig ikke løst et af landets største problemer, nemlig den omfattende vold fra jihadistiske grupper. Han har ellers hentet hjælp fra Rusland til at bekæmpe blandt andet den al-Qaeda associerede gruppe Jama’at Nusrat al‑Islam wa al‑Muslimin (JNIM). Men ifølge tal fra Human Rights Watch er knap 2.000 mennesker døde i kampene siden 2023, mens 2,1 millioner mennesker er internt fordrevet.

14:01

Kina og Kenya genstarter “mest betydningsfulde” udviklingsprojekt efter seks år

31. mar 2026

Kenya har genoptaget byggeriet af sin milliarddyre forlængelse af Standard Gauge Railway (SGR), der ellers har stået stille i seks år, skriver South China Morning Post.

Jernbaneprojektet er af nogen blevet fremhævet som et bevis på risikoen ved at tage store kinesiske lån i forbindelse med infrastrukturprojekter. Men nu har Kenya altså genforhandlet sine lån med Kina, som finansierer 90 procent af jernbanebyggeriet.

Det er de kinesiske selskaber China Communications Construction Company (CCCC) og dets datterselskab, China Road and Bridge Corporation, der bygger jernbanens to resterende sektioner til en anslået pris på 5,4 milliarder amerikanske dollars.

Den nye jernbane erstatter “Lunatic Express”, som den tidligere kolonimagt, Storbritannien, byggede i 1901 og skal strække sig hele vejen fra havnebyen Mombasa over hovedstaden Nairobi og til nabolandet Uganda.

Kenyas præsident, William Ruto, har tidligere kaldt jernbaneprojektet for landets “mest betydningsfulde” udviklingsprojekt og argumenterede for, at det ville reducere transportomkostninger og tiltrække investeringer.

De kinesiske virksomheder sigter mod at færdiggøre projektet inden juni næste år, hvor kenyanerne går til stemmeurnerne ved landets præsidentvalg.

12:40

Tre soldater fra FN’s fredsbevarende styrke dræbt i Libanon

31. mar 2026

Det sker bare 24 timer efter, at et andet medlem af UNIFIL blev dræbt, da et projektil eksploderede i en landsby i det sydlige Libanon. Begge episoder undersøges lige nu af FN.

FN’s undergeneralsekretær for fredsoperationer, Jean-Pierre Lacroix, “fordømmer” de to hændelser.

“Vi er også fortsat alvorligt bekymrede over flere hændelser med aggressiv adfærd mod UNIFILs fredsbevarende styrker i de seneste par dage,” siger Lacroix.

Drabene på de fredsbevarende styrker sker, efter at konflikten mellem Hizbollah og Israel igen er blusset op efter Israels og USAs angreb på Iran. 1.200 libanesere er foreløbigt dræbt under israelske angreb i særligt det sydlige Libanon, mens tre israelske soldater er dræbt i kampe med Hizbollah. To civile israelere er også blevet dræbt i det nordlige Israel af Hizbollahs raketter.

15:07

Asiatiske gæstearbejdere blandt de hårdest ramte i Golfen

30. mar 2026

Størstedelen af de civile, der er blevet dræbt i de seneste missil- og droneangreb i Golfen, er asiatiske gæstearbejdere, viser oplysninger fra Al Jazeera. 

Millioner af arbejdere fra Sydasien – herunder Indien, Pakistan, Bangladesh og Nepal – arbejder i regionen, ofte i lavtlønnede job, og mange befinder sig i udsatte områder tæt på industri og infrastruktur. Angrebene har derfor i særlig grad ramt denne gruppe, som i forvejen er blandt de mest sårbare i regionen. 

Ifølge Deutsche Welle er flere arbejdere blevet dræbt eller såret af missiler og nedfald fra luftforsvarssystemer i Golf-landene, mens andre er strandet uden mulighed for at rejse hjem. Samtidig kan krigen ramme familierne i hjemlandene økonomisk, da mange er afhængige af pengeoverførsler fra udlandet. 

Ifølge Al Jazeera understreger det, hvordan konflikten i Golfen også får konsekvenser langt uden for regionen.

11:18

Nepal indsætter eks-rapper Balendra Shah som ny premierminister

30. mar 2026

Eks-rapper og tidligere borgmester i Kathmandu, Balendra Shah, blev fredag den 27. marts indsat som Nepals premierminister efter en jordskredssejr til hans parti Rastriya Swatantra Party (RSP) ved valget i begyndelsen af marts.

Valget var det første siden de omfattende Gen Z-ledede protester i september sidste år, som endte med at afsætte den tidligere regering.

Demonstrationerne begyndte som en reaktion på et forbud mod 26 sociale medieplatforme, men udviklede sig hurtigt til en bred folkelig opstand mod korruption og den politiske elite, efter at myndighedernes forsøg på at slå ned på demonstrationerne kostede mindst 77 mennesker livet.

Balendra Shah og hans parti RSP er siden trådt frem som et symbol på politisk fornyelse i Nepal. Ved valget den 8. marts opnåede hans parti 182 af parlamentets 275 mandater og sikrede sig dermed et klart flertal.

10:34

Kraftig europæisk kritik af ny israelsk lov om dødsstraf

30. mar 2026

Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien udtrykker søndag “dyb bekymring” over Israels planer om at udvide anvendelsen af ​​dødsstraf i et lovforslag, skriver France24.

“Vi er især bekymrede over lovforslagets de facto diskriminerende karakter,” hedder det i en fælles erklæring fra landenes udenrigsministre, som også advarer om at loven risikerer at underminere Israels forpligtelser i forhold til demokratiske principper.

Ændringsforslaget, som Israels højreekstreme minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir, står bag, vil indføre obligatoriske dødsstraf til mennesker dømt for drab ved militære domstole.

Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem vil det praktisk institutionalisere og legalisere “statens mekanisme for henrettelser af palæstinensere”.

Også Europarådets formand, Alain Berset, appellerer til Israel.

“Europarådet modsætter sig dødsstraf over alt og under alle omstændigheder,” sagde han.

Selvom dødsstraf allerede er tilladt i Israel, har loven ikke været i brug, siden den Holocaust-dømte anzist Adolf Eichmann blev henrettet i 1962.

Den israelske regerings forslag behandles i Knesset mandag.

12:00

Krigen mod Iran truer Ukraines landbrug

27. mar 2026

Ukrainske landbrug risikerer at få reduceret deres høstudbytte med en femtedel som følge af USA’s og Israels angreb på Iran og den efterfølgende blokade af det strategisk vigtige Hormuzstrædet.

Det skriver Kyiv Independent.

Det har indtil videre fået priserne på gødning til at stige med en tredjedel.
Analytikere frygter, at de stigende gødningspriser vil føre til dyrere fødevarer, og at det især vil ramme verdens fattigste.

11:20

Guterres kræver øjeblikkelig løsladelse af 118 FN-ansatte

26. mar 2026

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af de 118 FN-ansatte, der i øjeblikket er tilbageholdt på verdensplan, skriver FN på sin hjemmeside.

Det er en betydelig stigning i forhold til sidste år, hvor 52 FN-ansatte var tilbageholdt.

Det er særligt i det krigsplagede land Yemen, at FN-medarbejderne er under angreb. Her er 73 tilbageholdt af Houthi-administrationen, som de facto styrer store dele af Yemen. Det gælder blandt andet otte fra FN’s menneskerettighedskontor, og nogle har været frihedsberøvet i mere end fem år.

“Under ingen omstændigheder kan FN-personale tilbageholdes, og slet ikke sigtes for forbrydelser, for at udføre deres vitale arbejde på vegne af det yemenitiske folk,” udtaler FN’s højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk.

Yemen har befundet sig i en borgerkrigslignende tilstand siden 2014, hvor Houthi-bevægelsen har bekæmpet den internationalt anerkendte regering.

10:48

FN’s medlemslande vedtager resolution om slaveri uden støtte fra datidens slavenationer

26. mar 2026

Fra det 15. til det 19. århundrede skal mindst 12,5 millioner afrikanere være blevet bortført og solgt som slaver. Resolutionen opfordrer til, at slavenationerne både siger undskyld og finder en model for at udbetale erstatninger.

10:06

Filippinerne erklærer national energikrise over krigen i Iran

25. mar 2026

Filippinerne har som det første lande i verden erklæret national energikrise som reaktion på krigen i Iran, skriver BBC.

Erklæringen, som er underskrevet af landets præsident, Ferdinand Marcos Jr., giver regeringen mulighed for at indføre særlige tiltage for at sikre landets økonomi og energiforsyning.

Blandt andet nedsættes en kommission, der skal overvåge at brændstoffer, mad og medicin distribueres efter regeringens ønske, mens regeringen også gives mandat til direkte at indkøbe brændstoffer for at sikre beholdningen.

Det er USAs og Israels angreb på Iran, der har fået Iran til at lukket Hormuzstrædet, som er en vigtig skibsrute for særligt at transportere olie fra Golfstaterne ud i resten af verden. Lukningen har allerede forårsaget store prisstigninger på de globale olie- og energipriser, hvilket altså blandt andet har ramt Filippinerne hårdt.

Filippinerne importerer 98 procent af sin olie fra Golfen, og prisen på diesel og benzin er mere end fordoblet i landet siden krigen brød ud den 28. februar.

11:23

Bahrain bag FN-resolution om Hormuzstrædet

24. mar 2026

Bahrain fremlagde mandag den 23. marts et resolutionsudkast i FN’s Sikkerhedsråd, der vil bemyndige medlemsstater til at anvende ‘alle nødvendige midler’ til at beskytte den kommercielle skibsfart i og omkring Hormuzstrædet.

Udkastet kræver samtidig, at Iran øjeblikkeligt indstiller alle angreb på handels- og fragtskibe og giver lande mulighed for at gribe ind, enten alene eller gennem frivillige, multinationale flådekoalitioner, for at sikre fri sejlads i strædet.

Ifølge Reuters støttes forslaget af flere golfstater samt USA, men vurderes at have begrænsede chancer for at blive vedtaget. Rusland og Kina, der begge har vetoret i Sikkerhedsrådet, forventes således at blokere resolutionen.

En vedtagelse kræver mindst ni stemmer for og ingen vetoer fra de fem permanente medlemmer.

10:12

Oxfam: Israelske styrker bruger Gaza-metoder i Libanon

24. mar 2026

Israels angreb på Libanon som svar på Hizbollahs ditto har ifølge OCHA fordrevet 1,2 millioner libanesere svarende til næsten hver femte af landets befolkning. Oxfam advarer, om at en humanitær katastrofe er under opsejling og beskylder Israel for bevidst at ødelægge vand- og sanitetsinfrastruktur i Libanon.

Ifølge organisationen har Israel beskadiget mindst syv kritiske vandkilder i løbet af de første uger af den seneste optrapning af krigen i regionen – herunder reservoirer, rørledninger og pumpestationer.

“De israelske styrker gentager det samme mønster i Libanon, som de gjorde i Gaza. De angriber bevidst civile, kritisk civil infrastruktur, redningspersonale og
nødhjælpsarbejdere. De ignorerer international lov og beskyttelse af civile liv. Man må ikke fratage mennesker adgang til vand,” siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.

Ifølge Genèvekonventionen er det forbudt at angribe vandinstallationer og anden infrastruktur, der er afgørende for civiles overlevelse. Derfor kan det meget vel være en krigsforbrydelse at afskære civilbefolkningen vand som en del af sin krigsførelse.

I den nuværende konflikt mellem Israel og Hizbollah er 1.039 libanesere blevet dræbt ifølge libanesiske myndigheder. På den anden side af grænsen har én israeler mistet livet. Det blev i første omgang rapporteret, at være Hizbollah, som stod bag, men i dag skriver Haaretz, at det muligvis er Israels egne sikkerhedsstyrker, som har ramt manden ved et uheld.

13:59

Konsulenthus problematiserer EU’s afrikanske galionsfigur

23. mar 2026

Ifølge det internationale konsulenthus DAI (stod oprindeligt for Development Alternatives, Inc, red.) risikerer EU’s prestigefyldte udviklings- og infrastrukturprojekt, Lobito-korridoren, at forværre allerede eksisterende landkonflikter.

Lobito-korridoren er en endnu ufærdig 1.700-kilometer jernbanestrækning, der efter planen skal stå færdig i 2029 og strække sig fra Atlanterhavskysten i Angola og hele vejen til det nordvestlige Zambia.

Og det er netop Zambia, der har været i kikkerten hos det store konsulenthus.

DAI er nemlig implementerende partner på projektet ’Support to the National Land Audit’ (støtte til den nationale kortlægning af jordforhold, red.), der er sat i verden af Lobito-korridorens primære investorer, EU og USA, og som har til formål at støtte Zambias nationale kortlægning af jordejerskab i kontekst af den kommende korridor.

DAI har foretaget stikprøveundersøgelse i tre zambiske byer og konkluderet, at Lobito-korridoren – som det står nu – vil forværre forvirringen om jordejerskab i det sydafrikanske land.

I Mwinilungu, grænseby nær den zambisk-angolanske grænse, risikerer ”infrastrukturudvikling uden forudgående afklaring om ejendomsretten at øge sandsynligheden for konkurrerende krav, erstatningstvister og forsinkelser af projekter.”

I Solwezi, en af Zambias største minebyer, vurderer DAI’s rapport at ”minedrifts- og forarbejdningsfaciliteternes udvidelse langs korridoren repræsenterer håndgribelige juridiske og sociale risici for både investorer og den zambiske regering.”

I Zambias Copperbelt-provins, hjemsted for landets minedrift, kræver Lobito-korridorens kommende etablering af industriparker, lagerfaciliteter og serviceknudepunkter ”juridisk sikkerhed og forudsigelige erhvervelsesprocedurer – betingelser, der endnu ikke er til stede.”

Lobito-korridoren er af kritikere blevet benævnt som et neokolonialt foretagende, der skal udplyndre Afrikas naturressourcer. EU hævder, at Lobito-korridoren er et udviklingsprojekt, som vil skabe merværdi og udvikling i landene langs jernbanen.

13:48

WHO bekræfter: Angreb på hospital i Sudan dræber mindst 60

23. mar 2026

Mindst 60 mennesker er blevet dræbt i et angreb på et hospital i byen El Daein i Darfur-regionen i Sudan, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Angrebet ramte et større hospital, som også bliver brugt til at undervise medicinstuderende. 

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), som kontrollerer områder, siger ifølge mediet AP, at hospitalet blev ramt af et droneangreb udført af den sudanesiske hær. Hæren har afvist at stå bag angrebet. 

Krigen i Sudan, der brød ud i 2023, har udviklet sig til en af verdens største humanitære kriser med millioner af fordrevne og tusindvis af dræbte. Angreb på sundhedsfaciliteter er blevet et tilbagevendende problem under konflikten. Ifølge WHO har over 2000 mennesker mistet livet i angreb på sundhedsfaciliteter siden krigens begyndelse.

12:56

Kenyanske soldater i Russisk tjeneste får amnesti ved hjemkomst

23. mar 2026

Kenyanere som er blevet rekrutteret til at kæmpe for Rusland i krigen mod Ukraine, vil få amnesti ved hjemkomst. Det oplyser AllAfrica.

Det oplyser Kenyas udenrigsminister, Musalia Mudavadi. Udmeldingen kommer efter diplomatiske forhandlinger i Moskva med Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov, under et officielt besøg fra den 15. til den 18. marts.

Ifølge kenyansk lovgivning er det ulovligt for statsborgere at indgå i fremmede staters militær uden præsidentens tilladelse, og overtrædelser af denne lov kan straffes med op til 10 års fængsel.

Yderligere har Rusland indvilget i at sætte Kenya på en såkaldt “stopliste”, der skal forhindre yderligere rekruttering af kenyanske statsborgere.

Kenyanske myndigheder vurderer, at omkring 252 personer er blevet rekrutteret de seneste seks måneder, ofte under falske løfter om civile job. 44 er allerede sendt hjem, 11 er meldt døde eller savnede, 38 er indlagt, mens omkring 160 fortsat befinder sig ved fronten.

12:03

Jorden bliver stadig varmere

23. mar 2026

Det er 800.000 år siden, at der har været så store mængder drivhusgasser i jordens atmosfære som der er nu, hvilket betyder, at der bliver opsamlet mere varme inden for atmosfæreni dag end på noget tidspunkt i perioden.

Temperaturen er steget med 1,43 grader i forhold til den baseline, som de internationale klimaeksperter måler ud fra, og perioden 2015 til 2025 er der varmeste 11 år, der er målt. Klimakrisen buldrer altså fortsat af sted, hvis man skulle være i tvivl.

Det fremgår af World Climate Report fra Verdens Meteorologiske Organisation, der blev offentliggjort i dag, mandag den 23. marts.

Her kan man blandt andet også læse, at verdenshavene i gennemsnit er steget 11 centimeter siden 1993.

12:53

Republikken Congos præsident Denis Sassou N’Guesso valgt for femte gang

18. mar 2026

Den 82-årige præsident Denis Sassou N’Guesso er blevet genvalgt for femte gang i Republikken Congo. Sassou N’Guesso har allerede siddet ved magten i 42 år og går nu yderligere fem år i møde.

Ifølge indenrigsminister Raymond Zephirin Mboulou opnåede Sassou N’Guesso 94,82 % af stemmerne, mens valgdeltagelsen blev opgjort til 84,65 %.

Valget fandt sted under strenge restriktioner, herunder nedlukning af internettet og begrænsninger af trafikken i hovedstaden Brazzaville. Samtidig rapporteres der, ifølge Reuters, om tomme valgsteder og en udbredt mistillid til, at valget ville føre til reel politisk forandring.

Oppositionen valgte i vid udstrækning at boykotte valget med henvisning til manglende gennemsigtighed. Flere fremtrædende oppositionsfigurer, herunder Jean-Marie Michel Mokoko og André Okombi Salissa, sidder fortsat fængslet.

Sassou N’Guesso har været en central skikkelse i Republikken Congo siden 1979 (med en kort afbrydelse i 1990’erne) og er i dag en af Afrikas længst siddende ledere, kun overgået af Paul Biya i Cameroun og Teodoro Obiang Nguema Mbasogo i Ækvatorialguinea. Hans genvalg reflekterer således en bredere tendens, hvor ældre afrikanske statsledere fastholder magten, skriver nyhedsbureauet AP.