16:14

4. maj 2026

Siden Taliban overtog magten over Afghanistan, har over en million piger mistet retten til undervisning. Talibans begrænsninger for piger og kvinder koster landets økonomi 536 millioner danske kroner hvert år, fordi kvinder og piger ikke må tage en uddannelse eller arbejde, viser en ny undersøgelse fra FN.

“Afghanistan har ikke råd til at miste fremtidige lærere, sygeplejersker, læger og socialrådgivere. Det er nogle helt essentielle job. Det vil blive virkeligheden, hvis piger fortsat udelukkes fra uddannelse,” siger UNICEF’s administrerende direktør, Catherine Russell.

Rapporten viser, at Afghanistan både mister uddannede kvindelige fagpersoner og samtidig forhindrer den næste generation i at erstatte dem.

Ifølge rapporten kan landet inden 2030 miste op mod 20.000 kvindelige lærere og 5.400 sundhedsmedarbejdere. Skolesystemet mærker allerede konsekvenserne: Antallet af kvindelige skolelærere er faldet med 7.000 – fra 73.000 i 2022 til 66.000 i 2024.

Det truer børns læring, og særligt unge piger. Samtidig har det på sigt stor betydning i et land som Afghanistan, hvor det er forbudt for kvinder at blive behandlet af mænd.

UNICEF advarer om, at færre kvindelige ansatte på hospitalerne kan betyde, at nyfødte og kvinder i barsel er i større fare.

12:53

Ny rapport: Naturkatastrofer udgør en stigende trussel mod demokratiet

30. apr 2026

Mindst 94 valg og folkeafstemninger i 52 lande er blevet forstyrret af klimarelaterede hændelser i løbet af de seneste to årtier. Det fremgår af en ny rapport fra Institute for Democracy and Electoral Assistance, som er den største globale analyse af sin slags.

Alene i 2024 forstyrrede hedebølger, oversvømmelser og skovbrande 23 valg i 18 lande ved at skade infrastruktur, fordrive vælgere og tvinge myndighederne til at ændre på valgprocesser i sidste øjeblik. Det skriver The Guardian.

Det er især stigende temperaturer, der udgør en særlig trussel mod større byer med over 10 millioner indbyggere. Et eksempel er den nigerianske storby Lagos, hvor temperaturen er steget markant.

For at mindske konsekvenserne anbefaler rapporten, at dem, der organiserer valg, arbejder tæt sammen med meteorologer, miljømyndigheder samt beredskabs- og humanitære organisationer.

12:43

Global pressefrihed på laveste niveau i 25 år

30. apr 2026

Den globale pressefrihed er faldet til sit laveste niveau i 25 år, viser en ny rapport fra Reporters Without Borders. 

Ifølge rapporten er forholdene for journalister blevet forværret i 100 ud af 180 lande, hvor politisk pres, autoritære tendenser og økonomisk pressede medier i stigende grad begrænser pressefriheden.

Mere end halvdelen af verdens lande befinder sig nu i kategorierne “svær” eller “meget svær” situation for pressefrihed, og mindre end én procent af verdens befolkning lever i lande med gode forhold for journalistisk. 

Ifølge Reporters Without Borders har Syrien haft den bedste udvikling ved at gå fra plads 177 til plads 141, Eritrea ligger fortsat nederst på listen. 

Udviklingen skyldes blandt andet øget politisk pres, brug af lovgivning mod journalister og en generel forværring af vilkårene for uafhængige medier, ifølge rapporten.

11:39

Trods fald i ødelæggelsen af tropiske regnskove er der stadig langt til 2030-målet

29. apr 2026

Tempoet i ødelæggelsen af tropiske regnskove faldt med 36 procent i 2025 fra rekordhøjden i 2024, skriver World Resources Institute (WRI) i en pressemeddelelse. Trods faldet mistede verden alligevel 4,3 millioner hektar tropisk regnskov sidste år.

World Resources Institute peger på, at sidste års mistede område er på størrelse med Danmark, og at det fortsat er 46 procent højere end for ti år siden.

“Trods de seneste fremskridt er det globale skovtab fortsat langt over det niveau, der kræves for at nå 2030-målet om at stoppe og vende skovtab, en forpligtelse, som mere end 140 lande har givet i henhold til Glasgow Leaders’ Declaration. De nuværende niveauer er omkring 70 procent for høje,” står der i pressemeddelelsen.

World Resources Institute skriver, at verdens tropiske regnskove er afgørende for klimastabilitet og biodiversitet, og at der frigives enorme mængder CO2, når træerne i skovene forsvinder, som “svækker et af planetens vigtigste naturlige forsvar mod klimaforandringer.”

9:51

Bahrain fratager 69 personer statsborgerskab

28. apr 2026

Bahrain har frataget 69 personer deres statsborgerskab for angiveligt at have støttet iranske angreb mod landet, oplyser myndighederne ifølge Reuters.

Beslutningen omfatter også familiemedlemmer og er truffet med henvisning til, at de berørte personer har udtrykt støtte eller sympati med Irans angreb og handlinger under den seneste konflikt.

Tiltaget kommer efter en periode med øgede spændinger mellem Iran og flere Golfstater, hvor Bahrain har været blandt de lande, der er blevet ramt af angreb i forbindelse med krigen.

Beslutningen har mødt kritik fra flere menneskerettighedsorganisationer, blandt andet Bahrain Institute for Rights and Democracy (BIRD), som har kaldt den et misbrug af statens magt, da fratagelse af statsborgerskab kan efterlade personer statsløse og strider dermed med international lov.

15:31

Syrien tager hul på retssag mod Assad-regimets topfolk

27. apr 2026

Den tidligere syriske brigadegeneral Atef Najib er blevet tiltalt for ”forbrydelser mod det syriske folk”, skriver Syriens statslige nyhedsbureau SANA.

Atef Najib, der er fætter til Syriens tidligere præsident Bashar al-Assad, var i 2011 chef for den politiske sikkerhedstjeneste i Daraa-provinsen i det sydlige Syrien, hvor de første protester mod Assad-regimet brød ud – protester, der senere udviklede sig til en 14 år lang borgerkrig, som først sluttede med Assads fald i december 2024.

Også Bashar al-Assad og hans bror Maher al-Assad, tidligere leder af hærens 4. panserdivision, er blevet tiltalt in absentia sammen med en række andre tidligere højtstående sikkerhedsfolk.

Atef Najib er den eneste af de tiltalte, der er blevet anholdt og var til stede i retten ved de indledende høringer søndag d. 26. april. Retssagen fortsætter næste måned.

Den midlertidige regering under præsident Ahmad al-Sharaa har ifølge AP mødt kritik for forsinkelser i det lovede retsopgør med Assad-regimets overgreb mod den syriske befolkning. Med sagen mod Najib tyder det dog på, at myndighederne nu intensiverer retsforfølgelsen af personer med tilknytning til det tidligere Assad-regime.

14:12

Globalt militærforbrug når nyt rekordniveau 

27. apr 2026

Det globale militære forbrug er steget til et nyt rekordniveau, viser en ny rapport fra Stockholm International Peace Institute (SIPRI). Verdens lande brugte i 2025 samlet omkring 18.400.000.000.000 kroner (18.400 milliarder kroner) på militær, hvilket er en stigning på 2,9 procent og det 11. år i træk med vækst. 

Stigningen skyldes især øgede udgifter i Europa samt fortsat højt forbrug i Asien og Mellemøsten, mens USA – verdens største militærmagt – oplevede et midlertidigt fald i udgifterne. 

De tre største militærmagter, USA, Kina og Rusland, stod tilsammen for over halvdelen af verdens samlede militær forbrug. 

Ifølge SIPRI afspejler udviklingen en verden præget af stigende geopolitiske spændinger og konflikter, og organisationen forventer, at det globale militære forbrug vil fortsætte med at stige i de kommende år. 

13:23

Tunesien suspenderer en af Afrikas ældste menneskerettighedsgrupper 

27. apr 2026

De tunesiske myndigheder har beordret en måneds suspension af Den Tunesiske Liga for Menneskerettigheder (LTDH), skriver nyhedsbureauet AP.

Det betyder, at organisationen, som er en af Afrikas ældste menneskerettighedsgrupper og en del af demokratibevægelsen Den tunesiske kvartet for national dialog, der i 2015 modtog Nobels Fredspris, skal indstille sine aktiviteter i en måned frem.

I en pressemeddelelse skriver LTDH, at beslutningen er “en alvorlig og vilkårlig krænkelse af foreningsfriheden” og “et direkte angreb” på en af Tunesiens væsentligste demokratiske fremskridt, oplyser nyhedsbureauet AP.

Nyhedsbureauet skriver, at beslutningen følger en række lignende tilfælde i Tunesien, hvor domstole sidste år beordrede flere menneskerettighedsorganisationer, herunder organisationer med fokus på migrations- og kvinderettigheder, at indstille sine aktiviteter i flere måneder.

11:20

EU og Bangladesh rykker tættere på hinanden

23. apr 2026

Den Europæiske Union og Bangladesh har indgået en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som nu blot venter sin endelige underskrivelse. Det skriver EU’s udenrigstjeneste tirsdag.

Aftaleteksten, der angiveligt vil træde i kraft om et par måneder, indeholder hele 82 artikler og beskæftiger sig med en lang række områder: Politisk dialog, handel, investeringer, energi, transport, landbrug, migration, sikkerhed, maritime anliggender og såkaldt mellemfolkelig udveksling.

EU skriver, at Bangladesh bliver det første sydasiatiske land, der indgår en ”moderne” partnerskabs- og samarbejdsaftale med Den Europæiske Union, uden dog at definere, hvad ”moderne” præcist betyder.

EU befinder sig i øjeblikket i en større overgangsfase, hvor unionen opprioriterer partnerskaber rodfæstet i handel og investeringer til fordel for udviklingsprogrammer, som tidligere har været højest på dagsordenen.

Den tidligere samarbejdsaftale mellem de to parter stammer fra 2001, og denne centrerede sig da også primært om udviklingsrelaterede emner.

Bangladesh’ største engelsksprogede medie, The Daily Star, udlægger den kommende aftale som ”fremadskuende” og et skridt på vejen mod et mere ”ligeværdigt forhold.”

Bangladeshiske embedsmænd har til samme medie udtalt, at aftalen også bør ses i lyset af landets officielle farvel til listen over Least Developed Countries (mindst udviklede lande, red.), som sydasiaterne står til at forlade i november.

FN’s Højrepræsentant for de mindst udviklede lande mener, at landets milepæl afspejler ”årtiers vedvarende fremskridt på tværs af indikatorer”, herunder målt på bruttonationalindkomst pr. indbygger (BNI), Indekset for menneskelige aktiver samt Indekset for økonomisk og miljømæssig sårbarhed.

Og angiveligt skulle partnerskabs- og samarbejdsaftalen blot være en start.

En anonym diplomatisk kilde fortæller til The Daily Star, at Bangladesh fremover vil stræbe efter både en frihandelsaftale og såkaldt investeringsbeskyttelsesaftale med EU.

Ifølge Brussels Times er EU i øjeblikket Bangladeshs største handelspartner. Handlen overstiger efter sigende 22 milliarder Euro (164 milliarder kroner, red.)

13:13

Genåbning af lokalt parlament i Tigray truer skrøbelig fred i det nordlige Etiopien

22. apr 2026

Tigray-regionen i det nordlige Etiopien har genoprettet sit regionale parlament, hvilket vækker bekymring for en ny konflikt med regeringen i landets hovedstad Addis Ababa, skriver Africanews.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters anklagede Tigray People’s Liberation Front (TPLF) i et Facebook-opslag søndag den 24. april den etiopiske regering for at overtræde Pretoria-aftalen, som afsluttede den toårige krig mellem regeringen og TPLF fra 2020 til 2022.

Krigen kostede hundredtusindvis af mennesker livet som følge af direkte vold, kollaps i sundhedssystemet og hungersnød. Den udsprang af et sammenbrud i relationerne mellem TPLF og premierminister Abiy Ahmed, hvis magtovertagelse i 2018 markerede afslutningen på TPLF’s mangeårige dominans i Etiopien.

TPLF’s beslutning om at genoprette et lokalt parlament i Tigray genindfører en politisk struktur, der var en medvirkende årsag til borgerkrigen i 2020-2022, og situationen vurderes derfor som meget skrøbelig.

13:24

Tchad sender 1.500 soldater til Haiti for at bekæmpe bandekriminalitet

21. apr 2026

Tchad vil sende 1.500 soldater til Haiti som en del af en FN-ledet international sikkerhedsstyrke, der skal bekæmpe den omfattende bandekriminalitet i landet, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge planen skal to bataljoner på hver 750 soldater udsendes i løbet af måneden for en periode på et år. Allerede nu er omkring 400 tchadiske soldater ankommet som forberedelse på missionen.

Baggrunden er en alvorlig sikkerhedskrise i Haiti, hvor bander kontrollerer op mod 90 procent af hovedstaden Port-au-Prince og andre områder. Senest har et angreb fra Gran Grif-banden i byen Petite-Rivière de l’Artibonite i det centrale Haiti kostet mindst 30 mennesker livet.  

12:48

Kina og Indien spillede afgørende rolle i globalt fald i fossil elproduktion i 2025, viser ny rapport

21. apr 2026

Kina og Indien, som ellers historisk har været blandt de største bidragydere til global vækst i brugen af fossil energi, oplevede begge et fald i fossil elproduktion sidste år, viser en ny rapport fra tænketanken Ember.

Ember peger på, at store investeringer i sol- og vindenergi gjorde, at vedvarende energi voksede hurtigere end elforbruget, hvilket har bidraget til at mindske den globale vækst i fossile brændsler.

“Det globale fald i fossil elproduktion blev drevet af en historisk vending i udviklingen i Kina og Indien, som er henholdsvis verdens største og tredjestørste producenter af fossilbaseret elektricitet. 2025 var det første år i dette århundrede, hvor den fossile elproduktion faldt i begge lande,” skriver Ember i rapporten.

Rapporten viser, at sol- og vindenergi dækkede 99 procent af væksten i det globale elforbrug i 2025.

Tænketanken Ember har analyseret elektricitetsdata fra 215 lande, hvor de nyeste data for 2025 er fra 91 lande, der tilsammen står for 93 procent af verdens samlede elforbrug.

10:20

Over 200 civile befriet fra IS-gruppe i DR Congo

21. apr 2026

Over 200 civile er blevet befriet fra fangenskab i det østlige DR Congo efter en fælles militæroperation mellem congolesiske styrker og soldater fra Uganda, skriver BBC.

De civile blev holdt fanget af den militante gruppe Allied Democratic Forces (ADF), som er knyttet til Islamisk Stat. Ifølge de ugandiske myndigheder var der blandt de befriede både voksne og børn, hvor den yngste var en 14-årig pige.  

De tidligere gidsler fortalte om barske forhold i fangenskab, herunder tvangsarbejde og mangel på mad. Flere havde vejrtrækningsproblemer og led af sygdomme som malaria.

ADF blev dannet i 1990’erne i Uganda, men flyttede senere til DR Congo efter pres fra den ugandiske hær. Siden 2021 har de to lande samarbejdet for at bekæmpe gruppen, men trods indsatsen fortsætter ADF med at angribe i regionen.

10:36

Somalia opsiger alle aftaler med De Forenede Arabiske Emirater

17. apr 2026

Somalias regering har ophævet alle aftaler med De Forenede Arabiske Emirater (UAE), herunder samarbejde om militærbaser og vigtige havne som Berbera, Bosaso og Kismayo. Det skriver Middle East Eye.

Beslutningen blev truffet med henvisning til bekymringer om landets suverænitet, nationale enhed og politiske uafhængighed, står der i dokumentet som det britiske medie er kommet i besiddelse af.

Spørgsmål om Somalias territorial integritet er blevet stadig mere presserende i de seneste uger. UAE og Israel er kommet tættere på Somaliland, en udbryderregion i Somalia, der har sin egen regering.

Den 26. december blev Israel det første land i verden til formelt at anerkende Somaliland, hvor den strategisk vigtige havneby Berbera ligger ved Adenbugtens kyst.

En minister for regeringen i Somaliland afviser beslutningen og skriver på sociale medier, at UAE bliver uanset meldingen fra centralregeringen i Mogadishu.

“Somalias dagdrømmeri ændrer ingenting. Berbera er fødestedet for vores præsident, og UAE er en betroet ven af ​​Somaliland. De investerede i Berbera, da andre tvivlede på os.”

10:00

IMF og Verdensbanken genoptager samarbejdet med Venezuela

17. apr 2026

Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken annoncerede torsdag, at de genoptager deres samarbejde med Venezuela efter syv års pause, skriver Deutche Welle.

Beslutningen åbner for, at IMF igen kan lave en vurdering af Venezuelas økonomi for første gang i omkring 20 år, og det kan i sidste ende frigøre milliarder af dollars i finansiering. JPMorgan vurderer, at der er tale om fem milliarder dollars, men endnu vigtigere kan det sætte gang i en større omstrukturering af landets gæld.

Det latinamerikanske lands forhold til de finansielle institutioner brød sammen i 2019, da IMF anerkendte oppositionen, der kontrollerede parlamentet, som den legitime regering.

Både Verdensbanken og IMF samarbejder nu med Venezuelas midlertidige leder, Delcy Rodríguez, landets tidligere vicepræsident, som blev forfremmet, da USA i januar tilfangetog den mangeårige diktator Nicolas Maduro i en militæroperation.

13:48

Mindst 250 mennesker savnes og frygtes døde efter en bådulykke i Andamanhavet

16. apr 2026

Mindst 250 mennesker frygtes døde eller savnede efter en bådulykke i Andamanhavet. Ombord var både rohingya-flygtninge og bangladeshiske statsborgere på vej mod Malaysia.

Hvert år sætter tusindvis af rohingyaer livet på spil for at flygte fra forfølgelse og konflikt i Myanmar via farlige sørejser i skrøbelige både. Mange af dem kommer fra de overfyldte flygtningelejre i Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor mere end en million mennesker lever under kummerlige forhold, skriver ABC News.

“Hændelsen er en alvorlig påmindelse om de store risici, som mennesker fortsat står over for, når de begiver sig ud på det farlige hav i jagten på sikkerhed og bedre muligheder,” udtaler Mohammedali Abunajela, talsmand for International Organization for Migration (IOM), i en pressemeddelelse onsdag den 15. april. “Ingen bør tvinges til at vælge mellem et liv i dyb nød og en rejse, der kan koste dem livet.”

Ifølge FN udsættes flygtninge i regionen for stigende fare. I 2025 forsøgte over 6.500 rohingyaer at krydse havet, og næsten 900 mistede livet. I Andamanhavet og Bengalbugten er antallet af dødsfald og forsvindinger steget med over 40 procent sammenlignet med året før.

FN advarer om, at ulykken understreger det desperate valg, mange flygtninge står over for: at blive i ekstrem fattigdom – eller risikere livet i håbet om en bedre fremtid.

13:21

FN’s generalsekretær vil ikke udpege Trumps kandidat til WFP

16. apr 2026

Verdensfødevareprogrammet får ikke ny chef i år. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skubber udnævnelsen videre til sin efterfølger, skriver mediet Devex. Den næste FN-chef bliver fundet i år og overtager hjørnekontoret ved årsskiftet.

WFP er en af de FN-organisationer, som USA regner for sine, som Washington udpeger en kandidat til, hvorefter generalsekretæren og chefen for Fødevare og Landbrugsorganisationen, FAO – de to, der i princippet har valget – blåstempler USA’s valg. Det skulle så have været Luke Lindberg, vicelandbrugsminister og efter eget udsagn stor fan af præsident Trump.

Europæiske lande har i FN haft særdeles travlt med alt hviske generalsekretæren i ørene, at det er på tide at bryde omkring 30 års sædvane, nemlig at indsætte USA’s foretrukne. 

“Der skal være en sammenhæng mellem et lands politiske støtte, dets økonomiske støtte, og hvilken rolle det ønsker at spille i FN-systemet. Vi synes ikke et enkelt land skal monopolisere et embede,” har en europæisk diplomat sagt til Devex.

Europæerne synes tilsyneladende, det vil være på sin plads, at får indsat en europæisk chef, lige som man presser på for at få indsat en europæisk viceflygtningehøjkommissær i UNHCR, som har fået den tidligere irakiske præsident Barham Salih som højkommissær. 

Men europæerne går stille med deres ønsker, man vil helst ikke rage uklar med USA over topstillinger i FN.

I øjeblikket er svenske Carl Skau fungerende chef for WFP. Ham talte Globalnyt med for nylig. 

Læs også: FN-chef: Krigen mod Iran fjerner fokus fra Ukraine

12:41

Verdens lande lover 10 milliarder kroner til Sudan

16. apr 2026

På en konference i Berlin har donorlande ydet tilsagn om at give knap 10 milliarder kroner (1,3 milliarder euro) til humanitær bistand i Sudan.

Konferencen samlede ledere fra en række af verdens lande på treårsdagen for den ødelæggende borgerkrig. Den officielle sudanesiske regering har dog kritiseret konferencen for ikke at have koordineret med dem.

FN’s generalsekretær, António Guterres, kalder ifølge Al-Jazeera årsdagen for “en tragisk milepæl” og husker på, at borgerkrigen ikke kun har konsekvenser i Sudan.

“De destabiliserer den bredere region,” siger han.

Borgerkrigen brød ud mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) efter en længe ulmende magtkamp. Siden er tre fjerdedele af landets befolkning blevet afhængig af humanitær bistand, og mere end 4,5 millioner er blevet tvunget til at flygte ud af landet.

Det indsamlede beløb dækker ikke det humanitære behov for 2026, som FN har anslået til at være 18 milliarder kroner.

10:45

Virksomhed modsætter sig EU’s våbenembargo mod Myanmars militærjunta

16. apr 2026

En tjekkisk virksomhed har ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af det franske medie Le Monde solgt fire militærfly til militærjuntaen i Myanmar.

Dét på trods af et EU-forbud mod eksport af våben og varer, der kan anvendes til militære formål.

Både virksomheden bag forsendelsen, Let Aircraft Industries, samt det tjekkiske udenrigsministerium har erkendt salget af de fire omtalte fly, men samtidig hævdet, af disse var til civilt – og ikke militær – brug.

Ifølge Le Monde er dette dog lodret forkert.

Mediet har i en 11 minutter lang video dokumenteret, at mindst ét af de tjekkiske fly er blevet brugt i krigsramte områder i Myanmar, hvor der ikke normalt er ruteflyvninger. Samtidig har militærjuntaen under en militærparade fremvist et billede af et fly, der til forveksling ligner ét af de tjekkiskproducerede af slagsen.

Det er angiveligt ikke første gang, at Let Aircraft Industries sælger fly til andre landes luftvåben. I 2023 solgte virksomheden angiveligt to fly til Kasakhstan. Det er der dog – modsat i Myanmars tilfælde – intet ulovligt ved, da Kasakhstan ikke er omfattet et EU-våbenembargo.  

EU’s har, i forskellige former, opretholdt en våbenembargo mod Myanmar siden ​​1990’erne.

Myanmars militærjunta kuppede sig til magten i februar 2021, og ifølge Amnesty International og flere andre menneskerettighedsorganisationer har den siden ”begået udbredt undertrykkelse og misbrug i alle facetter af livet.”

10:42

En million europæere kræver at EU indstiller samarbejde med Israel

16. apr 2026

En million europæere har nu skrevet under på et borgerforslag, der opfordrer EU til at suspendere den såkaldte associeringsaftale med Israel.

Det er det antal underskrifter, der kræves for, at tvinge EU til at tage stilling til forslaget.

Borgerforslaget er lanceret af Den Europæiske Venstrefløjsalliance (ELA) sammen med civilsamfundsorganisationer og pro-palæstinensiske bevægelser. De argumenterer blandt andet med, at Israel er ansvarlig for “et hidtil uset niveau af drab og skader på civile, omfattende fordrivelse af befolkningen og den systematiske ødelæggelse af hospitaler og medicinske faciliteter i Gaza”.

Initiativtagerne ønsker at nå 1,5 millioner underskrifter, før indsamlingen afsluttes. De nationale myndigheder har derefter tre måneder til at verificere underskrifterne.

I Danmark har godt 18.000 mennesker skrevet under, mens næsten halvdelen af underskrifterne, 410.000, er sat i Frankrig.

13:09

Colombia vil aflive narkoflodheste

15. apr 2026

Colombia har besluttet at aflive en del af de flodheste, som stammer fra fire dyr indført af narkobaronen Pablo Escobar i 1980’erne, skriver El Pais. De fire flodheste blev dengang holdt på hans private zoo, men efter hans død spredte de sig frit i naturen.

I dag lever der omkring 160 flodheste i landet, og uden indgriben forventes tallet at stige til op mod 500 i 2030. Dyrene har især bredt sig til områder omkring Magdalena River, hvor de skaber problemer for økosystemet ved blandt andet at påvirke vandkvaliteten og true lokale arter.

Myndighederne har forsøgt at finde andre løsninger, blandt andet at flytte dyrene til udlandet eller sterilisere dem. Men ingen lande ønsker at modtage flodhestene, og sterilisation er både dyrt og vanskelig at gennemføre.

Derfor vil regeringen nu bruge aflivning som en sidste løsning for at begrænse bestanden og beskytte landets natur.

10:32

Sudan kritiserer donorkonference midt i ødelæggende krig

15. apr 2026

Tyskland afholder i dag en donorkonference i Berlin i et forsøg på at genoplive fredsforhandlingerne og mobilisere økonomisk støtte i Sudan, der i dag træder ind i sit fjerde år af en ødelæggende borgerkrig.

Men det er Sudans officielle regering langt fra tilfredse med. De betegner konferencen som “overraskende og uacceptabel” indblanding i landets interne anliggender og kritiserer tyskerne for ikke at have konsulteret regeringen i Khatoum, skriver France24.

Mødet i Berlin samler regeringer, nødhjælpsorganisationer og civilsamfundsgrupper, men har hverken inviteret det sudanesiske militær og den paramilitære gruppe RSF, som i det store hele udgør de to sider i konflikten.

Krigen i Sudan kaldes af mange verdens største humanitære katastrofe. Den har sendt 12 millioner mennesker på flugt. Krigen er på det seneste eskaleret på ny. Siden januar er 700 mennesker blevet dræbt i droneangreb fra begge sider af konflikten, særligt centreret om den sydlige Kordofan-region og staten Blå Nil, oplyser FN.

En form for normalitet og genopbygning har på den anden side indfundet sig i hovedstaden Khartoum, som Sudans militær tog kontrol over sidste år.

15:15

Europol afslører vietnamesisk menneskesmuglingsnetværk

14. apr 2026

Den europæiske unions politienhed Europol har gennemført en større aktion mod et vietnamesisk menneskesmuglingsnetværk. Det skriver Euronews.

Netværket – som primært bestod af vietnamesere, men også kurdisk-irakiske aktører – smuglede angiveligt vietnamesere til den ønskede endestation, Storbritannien.

Migranterne blev først fløjet til Ungarn. Her fik de tildelt korte turistvisa for dernæst at blive transporteret til Frankrig og siden krydse Den engelske kanal, somme tider i små både.  

Europol afslørede, at de vietnamesiske migranter betaler op til 50.000 euro (ca. 374.000 DKK red.) for illegalt at nå Storbritannien. 19 mennesker er i forbindelse med Europols aktion blevet anholdt, mens 20 lokaliteter er blevet ransaget.

Ifølge Europols hjemmeside begrænsede indsatsen mod menneskesmuglingsnetværket sig ikke til Frankrig eller Storbritannien. Politimyndigheder i hele Europa har angiveligt intensiveret deres indsatser på området ”som en del af en koordineret helhedstilgang, der adresserer alle faser af den kriminelle forretningsmodel.”

Den 24. marts åbnede Europol en ny enhed for migrantsmugling ved navn The European Centre Against Migrant Smuggling (ECAMS), som har hjemme i Den Haag, Holland.

Centrets åbning skal ses i forlængelse af ny EU-lovgivning på migrantområdet, der trådte i kraft den 11. januar, og som blandt andet forpligter EU’s medlemsstater til rettidigt at dele relevante oplysninger om menneskesmugling og menneskehandel med Europol.

I 2019 blev 39 vietnamesiske migranter kvalt til døde i en skibscontainer, da de første at krydse Den engelske kanal.

14:52

Ngo’er bekræfter klage til Israels Højesteret om udelukkelse fra Gaza

14. apr 2026

En række internationale ngo’er bekræfter deres appel til Højesteret, efter at domstolen har indikeret, at den vil afvise deres klage over den israelske lov om genregistrering af internationale organisationer.

Loven kræver blandt andet, at organisationerne opgiver personfølsomme data om deres medarbejdere i Gaza. Det har de alle afvist under henvisning til humanitære principper. Derfor er organisationer som Læger uden Grænser, Oxfam og Folkekirkens Nødhjælp nu reelt blevet smidt på porten i ikke bare Gaza men også Vestbredden.

Ngo’erne kritiserer Højesteret for at begrænse argumenterne til det snævre spørgsmål om databeskyttelse, altså om Israel bryder GDPR.

Det forhindrer dermed organisationerne i at fremlægge “de bredere juridiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, herunder Israels forpligtelser som besættelsesmagt og lovligheden af ​​foranstaltninger, der kunne hindre humanitær aktivitet,” skriver 18 organisationer, som arbejder i de besatte palæstinensiske områder blandt andet i en pressemeddelelse.

Højesteret har midlertidigt frosset de israelske myndigheders udelukkelse af de internationale ngo’er fra Gaza indtil en endelig dom er fældet. Der kan ifølge Globalnyts oplysninger gå op til tre måneder før Højesteret kommer med en afgørelse.

14:40

Ulandssekretariatet skifter navn til DTDA

14. apr 2026

Organisationen Ulandssekretariatet har netop fået nyt navn og hedder fremover DTDA. Navneskiftet skal afspejle et ønske om et mere tidssvarende udtryk og en tydeligere kobling til fagbevægelsens værdier, skriver organisationen i et opslag på LinkedIn.

DTDA vil fremover bruge samme navn på både dansk og engelsk, med undernavnene ”Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde” og ”Danish Trade Union Development Agency”.

Selvom navnet og det visuelle udtryk ændres, fortsætter arbejdet uændret med fokus på arbejdstagerrettigheder, ordentlige job og social dialog. Samtidig får grøn omstilling en endnu mere central rolle, hvilket blandt andet afspejles i det nye logo, hvor D’et er grønt.

12:58

Politikerne vil censurere Afghanistan-rapport

14. apr 2026

Folketingspolitikere har i over et år blokeret for anden del af en udredning om krigen i Afghanistan. Det er den del, der handler om dem selv og de beslutninger, de traf. Og politikerne vil have lov til at sortere i, hvad der skal frem om deres egne udtalelser.

Rapporten gengiver, hvad flere politikere har sagt bag lukkede døre i Det Udenrigspolitiske Nævn, sådan som tidligere udredninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner har gjort, skriver to professorer i Politiken.

Morten Heiberg og Rasmus Mariager, der begge er professorer på Københavns Universitet, skriver, “at det selvfølgelig er en legitim holdning, at sådanne oplysninger partout skal forblive bag lås og slå. Men så er det en ufattelig dårlig idé samtidig at bestille en undersøgelse af den udenrigspolitiske beslutningsproces. Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden.”

Det er Dansk Institut for Internationale Studier, der har lavet udredningen. DIIS vil ikke følge politikernes krav om, at forskernes citater fra nævnet i fremtiden skal godkendes personligt af nævnets nuværende og tidligere medlemmer eller deres efterladte. Og vil de ikke det, skal teksten udelades. Det må heller ikke fremgå, hvem der har sagt nej til at blive citeret.

“Det skal nu være op til Folketinget og ikke undersøgeren, DIIS, at beslutte, hvad der må stå om politikerne i rapporten. Det er et demokratisk skred, og hvad mere er, det er helt unødvendigt,” skriver Rasmus Mariager og Morten Heriberg.

10:13

FN advarer om landbrugskatastrofe, hvis Hormuz-krisen bliver langvarig

14. apr 2026

En langvarig krise i Hormuzstrædet kan udløse en global landbrugskatastrofe, mener FN’s landbrugsorganisation (FAO). Det skyldes, at en blokade af strædet forstyrrer eksporten af ​​gødning og energi og driver fødevarepriserne op.

Ifølge FAO er eksporten af mellem 20 og 45 procent af de vigtigste kunstige hjælpemidler til landbruget såsom gødning og pesticider afhængig af at sejle gennem Hormuzstrædet.

FAO’s cheføkonom, Maximo Torero, udtaler ifølge Reuters, at særligt fattige lande er udsatte, fordi de manglende eller fordyrede produkter hurtigt kan resultere i lavere udbytte fra fremtidig høst og højere inflation.

Landmænd rundt omkring i verden er allerede hårdt pressede. For eksempel er der lige nu store tørkeproblemer i Østafrika, hvor særligt Somalia, Etiopien og Kenya er ramt af manglende regn og høre temperaturer.

15:02

Tyrkisk boreskib indleder historisk olieprojekt i Somalia

13. apr 2026

Et tyrkisk boreskib er ankommet til Mogadishu og markerer starten på Somalias første offshore olieboringsprojekt, skriver Africanews. Skibet, Cagri Bey, skal undersøge og bore i tre store havområder ud for kysten som led i en aftale mellem Somalia og Tyrkiet fra 2024.

Projektet er en milepæl for Somalia, der håber at udnytte sine potentielle olie- og gasressourcer for første gang. Samtidig er det også Tyrkiets første dybhavsboring uden for landets egne farvande.

Ankomsten blev markeret med en ceremoni med deltagelse af blandt andet Tyrkiets energiminister Alparslan Bayraktar og Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamud. Initiativet understreger det tætte samarbejde mellem de to lande, hvor Tyrkiet i forvejen spiller en vigtig militær og økonomisk rolle i Somalia.

14:09

Mindst 200 dræbt under luftangreb i Nigeria

13. apr 2026

Ifølge lokale beboere og Amnesty International blev mange mennesker dræbt i militærets luftangreb lørdag aften i den nordøstlige nigerianske delstat Yobe.

Dødstallene varierer: Amnesty siger, at over 100 er blevet dræbt og 35 alvorligt såret, mens en lokal leder vurderer, at omkring 200 mennesker enten er døde eller kommet til skade. Det nigerianske flyvevåben har oplyst, at de har dræbt medlemmer af militsen Boko Haram, skriver Reuters.

Nigeria, som er Afrikas mest befolkede land, har i 17 år været præget af en væbnet konflikt med jihadistiske grupper, som begyndte med Boko Harams oprør i 2009. Selvom kampene primært foregår i den nordøstlige del af landet, er volden også begyndt at sprede sig mod vest, hvor væbnede bander længe har angrebet landsbyer. Det skriver Africa News.

9:25

Brasilien freder stort havområde

13. apr 2026

Regeringen i Brasilen har oprettet en ny marinepark – et havområde, der som en nationalpark på land bliver fredet i forhold til fiskeri og andre former for udnyttelse. Parken hedder Parque Nacional do Albardão – Albardão nationalparken. Det skriver naturbevarelsesorganisationen Conservation International.

Parken ligger ud for kysten ved Brasiliens sydligste punkt – hvor landet grænser op til Uruguay. Det samlede areal er 10.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmarks areal omkring 43.000 kvadratkilometer.

I området lever mindst 24 truede arter, skriver organisationen. Blandt andet La Plata-delfinen – som lokalt kaldes Franciscana – samt havskildpadder og pukkelhvaler og sydlig rethvaler, som er en underart til bardehvalen. Ifølge organisationen dør der hvert år omkring 2.000 Franciscana-delfiner og 1.000 havskildpadder, fordi de bliver viklet ind i fiskenet.

Parken har været mange år undervejs og har især mødt modstand fra fiskeribranchen og virksomheder og organisationer, der ønsker at etablere havvindmøller – hvilket også bliver forbudt i den nye park.