“For to måneder siden, ringede en kvinde til vores hjælpelinje for at sige, at nu ville hun tage sit eget liv. Familien havde ikke penge til mad, hendes mand var stresset og var begyndt at slå hende jævnligt. Det værste var, at de havde solgt deres 12-årige datter til en lokal ældre mand med et misbrugsproblem for at få penge til mad til resten af familien. Hun ringede fra et område, som Verdensfødevareprogrammet har indstillet hjælpen til, fordi vi ikke har penge til arbejdet.”

Det fortalte chefen for Verdensfødevareprogram i Afghanistan, britiske John Aylieff, da Globalnyt talte med ham i sidste måned. Han understreger, at selvmord er sjældent i Afghanistan, men at de får flere og flere henvendelser på hjælpelinjen for kvinder. Og der er ikke noget, der er blevet bedre de seneste fire uger. Nyhedsbureauet AP skriver, at hungersnøden truer, og at det stadig er sådan, at WFP må afvise tre ud af fire børn, der har behov for hjælp.

Verdensfødevareprogrammet mangler penge til Afghanistan. Efter Talibans overtagelse af magten er interessen for at hjælpe afghanerne kølnet. Men behovet er vokset dramatisk.

Især den nordlige del af landet har været ramt af en grim tørke. 

De seneste to år er befolkningen vokset med 10 procent på grund af de næsten fem millioner mennesker, der er blevet tvangshjemsendt fra Iran og Pakistan. 4,8 millioner flere munde at mætte. Samtidigt har mange af landets indbyggere mistet de penge, som netop gæstearbejderne og flygtningene sendte hjem til familien.

“Og så vil jeg slet ikke begynde at tale om jordskælv og oversvømmelser, fordi de finder hele tiden sted. Men pengene! Det er vinter. Det er det tidspunkt, hvor flest sulter, hvor flest børn dør, selv i et godt år,” fortsætter WFP’s landechef.

WFP kan hjælpe tre til fire millioner mennesker med mad. Da Globalnyt talte med John Aylieff i Januar sagde han, at 17,4 milioner mennesker havde brug for fødevarehjælp. WFP afviste 13 millioner sultne mennesker, og det selv om nogle af dem er i en katastrofal situation. Og hans vurdering er, at det kun bliver værre i løbet af i år. Omkring fem millioner kvinder og børn vil have brug for behandling af livstruende underernæring – de vil være i risiko for at dø af sult. Og som sagt, så afviser man tre ud af fire akut underernærede børn.

“Og selvfølgelig har Afghanistan oplevet frygtelige humanitære katastrofer før dette. Men hjælpeorganisationerne, fra de mindste lokale ngo’er til de allerstørste FN-organisationer har ikke midlerne til at hjælpe. Så mange vil i vinter bukke under for sult og sult-relaterede sygdomme,” siger John Aylieff.

I de centrale bjergområder er det lykkedes at få forsyninger op. De skal være på plads inden sneen lukker alle veje. Men der var altså kun muligt at oplagre forsyninger til tre måneder,. Der hvor vinteren varer seks måneder.

“Vi ved det, vi gør ikke noget ved det, og det kommer til at ramme kvinder og børn især, “ siger han.

I de områder, hvor WFP har skåret ned, har hver fjerde familie trukket sine børn ud af skolerne, fordi de skal arbejde. Hver tiende familie har solgt en datter til et tidligt ægteskab. 

“Vi lovede at beskytte dem. Da Taliban tog magten i 2021, da genlød verden af udtalelser om solidaritet med de afghanske kvinder, med det afghanske folk. Jeg tror, de mente det. Men hvor er den solidaritet nu. Børnene dør i armene på os, hvornår siger det internationale samfund stop. USA har skåret voldsomt ned, men det har de europæiske lande også. Og vi kan godt forstå, at Europa har brug for flere våben. Det er ikke det jeg siger. Det, jeg siger, er, at I har lovet de afghanske kvinder noget, som I nu løber fra.”

Det er ikke kun WFP, der har set donorerne kigge andre steder hen, det er alle hjælpeorganisationer. Og USA har for nyligt smidt to milliarder dollar i en nødhjælpsfund, men krævet at pengene ikke bliver brugt til at hjælpe i Afghanistan eller Pakistan. Så selv om USA betaler en masse til andre dele af Verdensfødevareprogrammets arbejde, så er der altså lukket for Afghanistan.

Lige nu er situationen sådan, at man i nogle af Afghanistans yderområder måske skal gå en tre-fire timer til en klinik med sit syge barn på armen. Når man når frem er den lukket. Ingen ved om det er permanent eller bare til i morgen. Skal man gå videre en tre-fire timer eller vente. Sådan er det for mange, fortæller han.

John Aylieff er særdeles bekymret over kvindernes tilstand. De har typisk intet arbejde, uddannelse eller træning, de lever i social isolation og har det dårligt over ikke at kunne bidrage til familiens bedste. Han tilføjer, at en nylig undersøgelse har vist, at det ikke er Afghanistans børn, der er mest underernærede. Det er landets ammende kvinder, der overhovedet ikke får den næring, de har brug for. Kvinderne generelt er både fysisk og mentalt på hælene.

WFP og andre organisationer søger selvfølgelig efter andre donorer. Indonesien finansierer et program for skolemad til børn, et som Indonesien også lige har iværksat derhjemme. Tyrkiet vil tilsyneladende bidrage med mere. Golfstaterne og Saudi-Arabien har gang i forskelligt direkte samarbejde og FN prøver at trække flere af dem over i at støtte det akutte nødhjælpsarbejde nu da situationen er så desperat.

John Aylieff selv har arbejdet med fødevarehjælp næsten hele sit arbejdsliv og er blevet overflyttet til Afghanistan fra Sudan.