15:40

23. jun 2026

For få år siden var flere europæiske lande i krig med Taliban. Nu besøger repræsentanter for bevægelsen, som kontrollerer Afghanistan, EU’s og Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Her skal de deltage i et møde med Europa-Kommissionen om muligheden for at deportere afghanske migranter til Afghanistan. Det skriver The Guardian 

Besøget har vakt kritik blandt flere medlemmer af Europa-Parlamentet. Eksempelvis udtaler Juan Fernando López Aguilar fra det spanske socialistparti, at det er “et totalt tab af tillid og troværdighed for Den Europæiske Union”.

Siden Taliban kom til magten i 2021, har flere hundrede tusinde afghanere søgt asyl i Europa. Forrige år forbød bevægelsen kvinder at tale offentligt og at vise deres ansigter uden for hjemmet, mens 40 procent af alle afghanere lever i sult.

Derfor mener Lisa Owen, der er landechef i Afghanistan for den internationale NGO International Rescue Committee, at man ikke kan deportere mennesker til Afghanistan, som situationen ser ud lige nu.

“At deportere afghanere tilbage til et land, hvor næsten halvdelen af ​​befolkningen ikke kan brødføde sig selv, er ikke en migrationspolitik; det er en beslutning, der kan koste liv.”

14:39

Danmark genåbner ambassade i Iran

23. jun 2026

Udenrigsministeriet fraråder stadig alle rejser til Iran.

10:31

Miljøaktivist død efter israelsk angreb i Sydlibanon

23. jun 2026

Den libanesiske miljøaktivist Mona Khalil er død af sine kvæstelser efter et israelsk angreb på hendes hjem i Mansouri i Sydlibanon. Khalil, der blev 76 år, blev alvorligt såret, da hendes hus blev ramt den 4. juni, og hun døde efter to uger på hospitalet.

Det skriver L’Orient Today.

Mona Khalil var kendt for sit mangeårige arbejde med at beskytte havskildpadder langs den libanesiske sydkyst og grundlagde Orange House Project i 2000. Et projekt skabt for at beskytte havskildpaddernes yngleområde og sikre, at de nyudklækkede unger overlever og når sikkert tilbage til havet.

Trods den igangværende konflikt nægtede hun at forlade sit hjem nær stranden, som hun havde viet sit liv til at beskytte.

14:17

Stort område i Stillehavet fredes

22. jun 2026

Regeringen i Fransk Polynesien – en delvist selvstyrende øgruppe i Stillehavet – har besluttet, at 30 procent af dets territorialfarvand skal være beskyttet mod industrielt fiskeri og minedrift på havbunden.

I juni 2025 etablerede selvstyret et beskyttet område på fem millioner kvadratkilometer, hvoraf 900.000 kvadratkilometer var beskyttet mod fiskeri og minedrift. Det er det område, som nu bliver udvidet med yderligere 520.000 kvadratkilometer. Så det højt beskyttede område er nu på 1,4 millioner kvadratkilometer, skriver mediet Mongabay.

I dele af de højt beskyttede områder er det tilladt for lokalbefolkningen at fiske til eget og lokalt forbrug, men kun med fiskestænger og fra både på under 12 meter.

Det er en enorm opgave at overvåge de enorme havområder, og til det får de lokale myndigheder hjælp fra Frankrig i form af blandt andet adgang til satellitovervågning.

10:08

35 dræbte under angreb på Nigers største lufthavn

19. jun 2026

I går blev Nigers største lufthavn i hovedstaden Niamey angrebet. 35 personer mistede livet, hvoraf 22 af dem var en del af den Al-Qaeda affilierede JNIM-gruppe, der opererer i flere lande i Sahelregionen. Derudover blev 11 militærfolk fra Niger og 2 civile dræbt. Det skriver BBC

Lufthavnen, der også huser en militærbase, er af stor strategisk betydning for Nigers suverænitet og den siddende militærregering. Ifølge BBC skulle præsidenten, Abdourahamane Tiani, have takket Rusland for at hjælpe med at stoppe angrebet.

Forpersonen for den Afrikanske Union, Mahmoud Ali Youssouf, har været ude at fordømme angrebet.

I forbindelse med angrebet blev der beslaglagt en masse våben, herunder AK47-rifler, RPG-7 missiler, granater og store mængder ammunition.

13:32

Mali kræver registrering af alle motorcykler

18. jun 2026

Det kan lyde som en lille nyhed. Men i et land, hvor meget af transporten udføres på en motorcykel, så har en ny lov om at kræve registrering af alle motorcykler skabt frustration i Mali.

For motorcyklen er for mange familier et spørgsmål om overlevelse. 

Det skriver Africa News.

Loven, der trådte i kraft i mandags, er lavet af sikkerhedsmæssige årsager, forklarer den regionale direktør for transport i hovedstaden Bamako, Diakaridia Diallo. 

“Alle skal have et registreringsbevis for køretøjer, og alle trehjulede cykler skal også have et. Derfor skal folk henvende sig og gennemføre de nødvendige procedurer, så de kan blive betjent. Efter inspektion og betaling er toldvæsenet og vores tjenester nu forbundet via et computeriseret system.”

For motorcykelchaufføren Ibrahim Traore er der flere udfordringer forbundet med registrering. For det er ikke altid at man ejer den motorcykel, som man kører rundt på. 

“De fleste af de motorcykler, vi kører på, tilhører ikke os. Det er ikke et problem i sig selv, men det påvirker direkte vores familier, fordi vi tjener til livets ophold dag for dag, og i betragtning af den nuværende situation i landet er alt dyrt,“ siger han.

13:29

Tyrkiet udvider sit militære samarbejde i Afrika

18. jun 2026

Soldater fra Mali og Niger har gennemført specialstyrke-træning i Tyrkiet, og det er en del af Tyrkiets diplomatiske offensiv i Afrika. Det skriver mediet Radio France International.

Den militære træning af andre landes soldater ses i den tyrkiske hovedstad, Ankara, som en relativt billig måde at opnå politisk og militær indflydelse i udlandet og er kendt som ’Somalia-modellen’.

Somalia huser den største tyrkiske militærbase uden for landets grænser, og basen bruges blandt andet til at træne soldater fra det somaliske militær.

Landene i Sahel-regionen i det vestlige Afrika, herunder Mali og Niger, har tidligere været nært forbundet til den tidligere kolonimagt Frankrig – også når det gælder militært samarbejde. Men stemningen blandt både befolkning og landenes regeringer er i de seneste år blevet mere og mere kritisk over for Frankrig, hvilket har ført til, at det franske militær er blevet smidt ud af landene.

12:58

Over 1000 palæstinensere er blevet dræbt siden våbenhvilen

18. jun 2026

I går meddelte Gazas sundhedsministerium, at 1005 palæstinensere er blevet dræbt af Israel siden en våbenhvile blev indgået i oktober sidste år.

Det skriver Associated Press.

Meldingen kom på en dag, hvor yderligere to palæstinensere blev dræbt efter et israelsk bombeangreb på byen Khan Younis i det sydlige Gaza. Angrebet ramte tæt på en teltlejre, ifølge de ramtes familiemedlemmer.

Begge sider beskylder hinanden for at bryde våbenhvilen. Siden krigen startede, er 73.000 palæstinensere blevet dræbt.

13:19

Danmark sender 33 millioner kroner til den internationale indsats mod ebola

17. jun 2026

Det nuværende ebolaudbrud i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) forværres lige nu for hver dag der går.

I går meddelte det amerikanske center for forebyggelse og sygdomskontrol, CDC, at der nu er over 837 bekræftede tilfælde af ebola i DR Congo, mens nabolandet Uganda har 19 bekræftede tilfælde. Tallet for smittede er formodentlig højere.

Derfor sender Danmark nu 33 millioner kroner til at styrke sygdomsovervågning, laboratoriekapacitet og smitteforebyggelse.

Det skriver Ritzau.

Pengene bliver kanaliseret gennem WHO og Africa CDC, som sammen har lavet en appel til verdenssamfundet om støtte på 518 millioner kroner.

I forbindelse med støtten udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at “vi har et ansvar for at hjælpe de berørte lande og en klar interesse i at begrænse smitten, før den spreder sig yderligere.”

WHO erklærede i sidste måned ebola for en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning.

12:58

Læger uden Grænser fyrer 18 medarbejdere efter anklager om seksuel udnyttelse

17. jun 2026

Nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser har afskediget 18 medarbejdere efter alvorlige anklager om seksuel udnyttelse af sudanesiske flygtninge i det østlige Tchad, skriver BBC.

Ifølge Læger uden Grænser blev der registreret 59 anklager om blandt andet seksuel chikane, misbrug og udnyttelse. I flere tilfælde skulle mad eller arbejde være blevet tilbudt i bytte for sex.

Organisationen har beklaget hændelserne og erkendt, at dets klagesystem ikke altid fungerede optimalt. Mange af ofrene frygtede desuden også at miste adgang til livsnødvendig hjælp, hvis de anmeldte overgrebene.

De berørte flygtninge er blandt de millioner af mennesker, der er blevet tvunget på flugt af den fortsatte borgerkrig i Sudan.

14:16

Kenya modtager som det blot andet land støtte for klimarelaterede tab og skader

15. jun 2026

I Kenya vil pengene blive brugt til at udvikle en metode til at måle, hvem der er blevet udsat for klimarelaterede tab. Det fortæller formanden for den regeringsnedsatte Kenya Climate Change Working Group, Jeremiah Kioli.

“Hvordan måler man tab og skader? Man har brug for systemer.”

Fred Njehu, der arbejder i Greenpeace Africa, siger, at “det er på tide, at lande i frontlinjen modtager støtte til at opbygge modstandsdygtighed.”

De godt fem millioner kroner er dog langt fra det beløb, som FN estimerer, at klimakrisen forårsager af ødelæggelser. Mellem 2000 og 2019 kostede klimakrisen omkring 2,8 billioner dollar i tab og skader. Det svarer til 16 millioner dollar i timen gennem hele perioden.

13:54

EU-rådet udgiver implicit selvkritik i første fællestekst om Global Gateway

15. jun 2026

EU-rådet – altså landenes repræsentanter, typisk ministre – har mandag formiddag udgivet en tekst, hvori det skriver, at man har vedtaget konklusioner om EU’s globale investerings- og partnerskabsstrategi, Global Gateway.

Det betyder, at medlemslandene i EU er blevet enige om en politisk tekst, der ikke er juridisk bindende. Selve konklusionerne forventes offentliggjort senere i dag, mandag.

Det er første gang, medlemslandene vedtager en politisk erklæring om Global Gateway – EU’s til dato største og mest ambitiøse internationale strategi – næsten fem år efter dennes lancering i 2021.

I to tidligere tilfælde er bestræbelserne på at vedtage en fællestekst strandet, men tredje gang er, åbenbart også i Bruxelles, lykkens gang.

Teksten er grundlæggende opdelt i to. I den første halvdel anes en blid kritik af Global Gateways nuværende virke.

Rådet beskriver således et behov for ”øget inddragelse af medlemsstaterne og privatsektoren, forbedret forvaltning og en mere effektiv gennemførelse af strategien”, ligesom det fremhæver et behov for en ”klarere og mere gennemsigtig projektudvælgelse, regelmæssig rapportering, stærkere koordinering mellem Kommissionen, medlemsstaterne og EU-delegationerne samt forbedret overvågning af resultater og effekt.”

Tænketanke, forskere og journalister har siden Global Gateways tilblivelse kritiseret strategien for manglende gennemsigtighed, demokratiske praksisser og for at bedrive ”grøn kolonialisme og ekskludere civilsamfundet.”

I den anden halvdel af fællesteksten minder EU-rådet læserne om, at Global Gateway-strategien ”er rodfæstet i europæiske værdier og høje standarder, herunder gennemsigtighed, god regeringsførelse, miljømæssig og social bæredygtighed samt respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet”.

Teksten fortsætter, at ”Global Gateway understøtter globale forpligtelser, herunder udviklingsmålene og Parisaftalen [og] sigter mod at levere investeringer af høj kvalitet, der er pålidelige og sikre, inden for digitalisering, energi, transport, sundhed, uddannelse og forskning.”

EU-rådet tager i øvrigt tyren ved hornene og skriver med fed tekst, at ”Global Gateway er mere end blot infrastrukturinvesteringer”, hvilket ellers har været ét af de mest fremherskende kritikpunkter.

Sidste år publicerede College of Europe et såkaldt Policy Paper, hvori uddannelsesinstitutionen betegnede Global Gateway som ”et middel til at fremme handels- og kommercielle interesser snarere end en reel udviklingspolitik.”

12:45

Saudi-Arabien lukker Libanon ind i varmen

12. jun 2026

I fem år har Libanon været underlagt handelssanktioner fra Saudi-Arabiens side. Men onsdag meddelte kongeriget, at sanktionerne bliver stoppet, skriver nyhedsbureauet AP.

I 2021 forbød myndighederne i Riyadh import af grøntsager fra Libanon, fordi varerne angiveligt blev brugt til at smugle narkotika til Saudi-Arabien. Senere i 2021 blev importforbuddet udvidet til at gælde alle varer fra Libanon. Det kom efter at Libanons daværende informationsminister havde kritiseret Saudi-Arabiens fremfærd i Yemens borgerkrig.

Roden til Saudi-Arabiens hårde tilgang til Libanon skal findes i rivaliseringen mellem Saudi-Arabien og Iran. Det iranske styre støtter Hezbollah-militsen, som har stor både politisk og militær indflydelse i Libanon. I de senere år har regeringen i Libanon dog forsøgt at begrænse Hezbollahs indflydelse, og det har altså nu skabt resultater i form af den saudiske åbning.

Libanon har i mange år balanceret på den økonomiske afgrund, og derfor er adgangen til det store saudiske marked potentielt en stor gevinst for landets regering og befolkning.

12:07

Homoseksuelle forhold er nu ulovlige i Niger

12. jun 2026

Intime forhold mellem personer af samme køn er imod de kulturelle og sociale værdier i Niger. Sådan lød det for nylig fra Alio Daouda, der er justitsminister i landets militærstyre.

Nu har styret gennemført en lov, som betyder, at man kan blive idømt mellem fem og ti års fængsel for at have et forhold til en person af det samme køn som en selv, rapporterer Africa News.

Flere andre lande i Afrika har i de senere år indført eller strammet allerede eksisterende lov mod homoseksualitet, som ofte beskyldes for at skyldes dårlig indflydelse fra vestlige/europæiske lande.

Netop den anti-vestlige dagsorden er central i den politik, som føres af militærregeringen i Niger under general Abdourahamane Tiani.

9:47

Globalnyt er på Folkemødet på Bornholm

11. jun 2026

En stærk delegation fra Globalnyt er netop nu ved at gøre en såkaldt pop up-stand klar på Verdensmålenes Plads. 

Kig endelig forbi og sig hej fra torsdag fra 10-12 og fredag fra 12-14.

Du kan også se mig (sagde hunden) chefredaktør Sven Johannesen i en samtale med Andreas Fløistrup fra UNHCR torsdag klokken 10.15 på Verdensmålenes Plads.

Og senere til en debat om danske mediers dækning af Afrika, som finder sted i Verdensmålenes telt torsdag klokken 12. Læs mere her.

Og er du ikke på den smukke klippeø, kan du i de kommende dage følge vores dækning af folkemødet her på siden.

9:04

EU støtter Afrikas kamp mod ebola

11. jun 2026

EU har annonceret en donation på 11,5 millioner euro – cirka 86 millioner kroner – til Africa Centres for Disease Control and Prevention (Africa CDC). Det skriver unionen i en pressemeddelelse.

Pengene er øremærket kampen mod ebolaudbruddet i DR Congo og Uganda, der i skrivende stund har kostet mindst 100 mennesker livet.

Mere konkret, så er EU’s støtte delt op i to.

Det første – og største – spor handler om at ”uddanne sundhedspersonale og forbedre smittesporingen.” Det andet spor, omtrent 40 procent af donationen, går til testudstyr, ”herunder hurtigdiagnosticerende apparater og laboratorietestsæt, som hurtigt skal implementeres, hvor der er mest brug for det”.

Africa CDC er Den Afrikanske Unions folkesundhedsagentur, og direktør Jean Kaseya forsikrer EU om, at ”vi vil bruge disse penge til at gøre en forskel (…) Vi ønsker ikke, at sundhedsarbejdere dør, fordi vi ikke yder den nødvendige støtte.”

EU skriver endvidere, at aftalen fremmer Afrikas ”sundhedssuverænitet og udviklingsambitioner.”

I forrige uge kom USA’s ebolarespons i fokus, efter at landet forsøgte at oprette et isolationscenter i Kenya, der dog kun skulle gælde for amerikanske borgere i regionen. I Kenya er centeret blevet mødt med stor modstand, herunder protester, og en kenyansk domstol har midlertidigt suspenderet USA’s planer.

Ifølge mediet European Interest, som har interviewet en unavngiven amerikansk embedsmand, har USA’s udenrigsminister Marco Rubio i en nylig samtale med EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen efterspurgt strammere rejseprotokoller mellem Europa og Afrika for at begrænse spredningen af ​​ebola.

USA har ifølge Reuters bidraget med mere end 200 millioner dollars, cirka 1,3 milliarder kroner, til bekæmpelsen af sygdommen i DR Congo og Uganda.

Flere medier rapporterer dog, at USA’s nedlukning af USAID, landets bistandsagentur, har gjort ebolasmitten sværere at inddæmme.

13:18

Nicaragua: Leder af de oprindelig folk er død i fangeskab

10. jun 2026

Regeringen i Nicaragua oplyste for nylig, at Brooklyn Rivera den 30. maj døde i fangenskab.

Brooklyn var en af de historiske ledere af de oprindelige folk på Atlanterhavskysten i Nicaragua – fra den nordlige del af regionen befolket af miskitoerne. Det har skabt stor protester internationalt og regionalt blandt andet fra FNs Højkommissær for Menneskerettigheder, der har stillet krav om en international og uafhængig undersøgelse af dødsfaldet. Som forventet uden svar fra Nicaraguas med-præsidenter, ægteparret Daniel Ortega og Rosario Murillo.

Få dage inden Brooklyns død blev der offentliggjort et billede af ham i en sygeseng, hvor han synligt var i en yderst svag tilstand. Han havde tilsyneladende ikke modtaget den lægehjælp, der var nødvendig for at overleve.

Brooklyn blev arresteret i september 2023 i sit hjem, da han via Honduras vendte hjem til sin landsby i den nordlige del af Atlanterhavskysten. Han havde deltaget i det årlige møde i New York i FNs Forum for Oprindelige Folk, hvor han ganske åbentmundet havde kritiseret styret i Nicaragua for at nedbryde selvstyret på Atlanterhavskysten og fratage de lokale deres jorde til anvendelse af udefra kommende. Flere kinesiske firmaer er dybt engageret i Atlanterhavskysten især for at udvinde guld. En proces, der har stået på i flere år, og som Globalnyt tidligere har skrevet om.

Han har i mange år været en hovedfigur for de oprindelige folk på Atlanterhavskysten og deres kamp for selvstyre, som de fik i slutningen af 80erne under sandiniststyret. Det var en stort fremskridt for oprindelige folk og blev betragtet som en model for selvstyre.

Efter Brooklyns død mødte seks familiemedlemmer op i hovedsatden Managua for at få udleveret liget, så de kunne begrave ham efter deres egne traditioner. De er nu alle arresteret og forsvundet.

12:48

Forklaringer savnes på WFP-databrud i Gaza 

10. jun 2026

Den 14. maj blev FN’s Verdensfødevareprogram udsat for et cyberangreb, som førte til et læk af følsomme informationer fra Gaza. Og der savnes stadig væsentlige forklaringer, skriver The New Humanitarian.

Ukendte gerningsmænd brød ind i det system, som Gazas borgere bruger til selv at registrere sig hos WFP og dermed komme i betragtning til fødevarehjælp. Det er et databrud, der omfatter navne, ID, mobilnumre og opholdssteder for 600.000 familier – det skønnes at omfatte stort set alle de mennesker, der er tilbage i Gaza.

Ifølge FN’s største nødhjælpsorganisation har man ikke set noget misbrug af oplysningerne. WFP har strammet kontrollen og fortsætter indtil videre uden registrering.

De berørte blev først underrettet om, at deres personlige oplysninger ikke længere var sikre, den 31. maj, altså over to uger efter angrebet.

Cyberangrebet har sat gang i en del spekulationer. Først og fremmest om sikkerhed, FN er berygtet for ikke at være i stand til at passe ordentligt på de store mængder af data, som verdensorganisationen indsamler. Og WFP er frontløber blandt organisationerne og har registreret næsten 64 millioner mennesker globalt.

Hertil kommer at WFP samarbejder med USA-virksomheden Palantir. Og at  cyberangrebet sker i en tid, hvor Israels myndigheder har lagt maksimalt pres på alle nødhjælpsorganisationer for at få oplysninger om både ansatte og brugere. Israels hær har dræbt flere hundrede mennesker ved fødevareuddelinger.

7:52

Chefanklager ved ICC suspenderet

10. jun 2026

Chefanklageren ved den Internationale Straffedomstol, ICC, er blevet suspenderet, har domstolen meddelt. Karim Khan, en britisk menneskeretsadvokat og chefanklager er blevet suspenderet, indtil domstolens 125 medlemsstater ved et hastemøde har stemt om hans fremtid ved domstolen. Karim Khan er under mistanke for seksuelle krænkelser og upassende adfærd.

Beslutningen er truffet af “bureauet” – 21 medlemmer som dagligt følger ledelsen af ICC. Bureauet har henvist sagen til hele medlemsskaren med den tilføjelse, at suspensionen ikke er et signal om, hvad man forventer af afgørelse.  Khan selv har gennem hele forløbet erklæret, at der intet er om snakken.

Sagen er to år gammel. I maj 2024 blev ICC af en tredje part underrettet om, at Khan skulle have krænket en kvindelig ansat seksuelt. Rettens interne efterforskningskontor indledte en undersøgelse, men den blev lukket, da det påståede offer nægtede at medvirke. Det udløste en masse kritik af efterforskerne, og i efteråret 2024 blev sagen overført til FN interne efterforskningskontor, som brugte lidt over et år på at samle over 5.000 siders bevismateriale og vidnesbyrd. 

Det satte ICC’s medlemslande tre dommere til at granske. New York Times skriver, at deres konklusion var, at der har været tale om upassende adfærd, men at der ikke er beviser for seksuelle krænkelser. Men ifølge andre kilder er opfattelsen i bureauet, at der er tale om seksuel chikane, og at man derfor har lagt sagen videre til den samlede medlemskreds, altså til en politisk afgørelse.

Sagen foregår på det værst tænkelige tidspunkt for ICC, der er under heftigt angreb fra især Israel og USA, siden den rejste anklager mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og daværende forsvarsminister Yoav Gallant. Det betyder også, at hele sagen og dækningen af den bærer præg af mistanker om fabrikerede anklager, falske påstande om fabrikerede anklager, pres for at dømme, pres for at frikende, trusler og politiske hensyn. Men suspenderingen af Karim Khan får ikke den store effekt, han trak sig sidste år fra sin post, indtil sagen er afgjort.

13:58

Fodbolddommer fra Somalia dømt ude fra VM

9. jun 2026

Omar Artan skulle have været den første fodbolddommer fra Somalia til at dømme ved et VM. Men Omar Artan blev afvist i lufthavnen i Miami. Han fik ingen forklaring, men Somalia står på den liste over lande, hvorfra borgerne ikke har adgang til USA, skriver BBC.

Så Artan, der blev udnævnt til årets dommer af den afrikanske fodboldsammenslutning sidste år, er nu slettet af dommerlisten, efter at det internationale fodboldforbund FIFA har fået at vide af myndighederne, at der ikke bliver ændret ved den sag.

FIFA har ikke noget at gøre med værtslandet immigrationsprocedurer, det er landenes suveræne afgørelser. Og da samtlige 52 dommere og 88 assistenter skal samles i deres helt egen træningslejr i Florida, ja så nytter det ikke kun at lade ham dømme i Mexico og Canada. VM i herrefodbold finder sted fra den 11. juni til den 19. juli. Omar Artan har været godkendt FIFA-dommer siden 2018.

12:45

Krigene rasede i 2025

9. jun 2026

Sidste år fordobledes antallet af krige mellem lande til otte i forhold til 2024, og nåede dermed det højeste antal siden 1946. Det fremgår af det norske Fredsforskningsinstitut PRIOs årlige rapport, Conflict Trends: A Global Overview, 1946–2025.

Det bekymrer forfatterne, at der forekommer en så markant stigning i direkte sammenstød mellem lande på grund af geopolitisk rivalisering, grænsestridigheder og regionale optrapninger af konflikter især i Mellemøsten.

Der er Ruslands krig mod Ukraine, voldelige sammenstød mellem Indien og Pakistan, voksende spændinger mellem Afghanistan og Pakistan, sammenstød mellem Thailand og Cambodja og så hele komplekset af regional konflikt der involverer blandt andre Israel, Iran, Yemen og USA. Både Israel og Myanmar har været indblandet i fem forskellige konflikter sidste år. En række andre lande har også oplevet flere konflikter.

2025 var også et af de blodigste år siden den kolde krigs ophør, siden 1989. 245.000 mennesker døde, lyder den nedslående vurdering. 57.000 flere end i 2024. Antallet skyldes især Ruslands invasion af Ukraine, Gaza og Sudan. I Sudan blev 76.000 mennesker dræbt, langt de fleste civile. Det højeste antal dræbte på et år siden folkedrabet i Rwanda.

PRIO registrerede 65 krige og væbnede konflikter sidste år, flest i Afrika og Mellemøsten.

13:44

Pro-vestlig regering genvinder magten i Armenien 

8. jun 2026

Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, har erklæret sejr ved parlamentsvalget, efter at hans regeringsparti Civil Contract fik omkring 50 procent af stemmerne, skriver Reuters. 

Valget er blevet set af mange som et valg mellem en fortsat tilnærmelse til Vesten eller et tættere samarbejde med Rusland. Pashinyan har de seneste år arbejdet for at styrke Armeniens forbindelser til EU og USA, samtidig med at landets forhold til Rusland er blevet mere anspændt.

Ifølge Reuters var den største udfordrer den Ruslands-venlige opposition ledet af Samvel Karapetyan, hvis alliance fik omkring en fjerdedel af stemmerne. 

Valget fandt sted i skyggen af Armeniens tab af Nagorno-Karabakh i 2023 og de efterfølgende bestræbelser på at normalisere forholdet til Aserbajdsjan og Tyrkiet. Ifølge BBC har Pashinyan beskrevet valgresultatet som et mandat til at fortsætte denne kurs.

13:23

Nigeria redder 360 bortførte fra terrororganisation

8. jun 2026

Den nigerianske hær har reddet 360 mennesker, som var blevet bortført af terrororganisationen Boko Haram i den nordøstlige delstat Borno, skriver Africanews.

Ifølge hæren døde to spædbørn af udmattelse efter længere tids fangenskab under hårde og vanskelige forhold. De øvrige reddede er blevet evakueret til sikre områder og modtager humanitær støtte og lægehjælp.

Nigeria kæmper fortsat med alvorlige sikkerhedskriser i landets nordlige regioner, hvor terrororganisationer og andre væbnede bander gennemfører angreb og bortførelser mod befolkningen.

Trods flere militære succeser mener analytikere, at regeringen stadig ikke gør nok for at beskytte befolkningen, selvom præsident Bola Tinubu har lovet at forbedre sikkerheden.

14:36

Dansk Erhverv indgår partnerskabsaftale med Kenyas største erhvervsorganisation

4. jun 2026

10:18

Så er Danmarks afløser i Sikkerhedsrådet fundet

4. jun 2026

Danmarks tid i FN’s Sikkerhedsråd udløber med udgangen af 2026, ligesom det er tilfældet for fire andre ikke-permanente medlemmer. Onsdag blev fem nye medlemmer valgt men ikke uden drama.

De fem nye medlemmer er Kirgisistan, Zimbabwe, Trinidad og Tobago, Portugal og Østrig. For Kirgisistan er det første gang landet får en plads i rådet, siden det blev medlem af FN i 1992.

Landene, der er medlemmer af FN, er delt op i fem geografiske regioner:

Afrika (3 pladser)

Asien og Stillehavsregionen (2 pladser)

Østeuropa (1 plads)

Latinamerika og Caribien (2 pladser)

Vesteuropa og andre (inkl. Canada, Australien og New Zealand) (2 pladser).

Der er afstemninger om repræsentanter for hver af regionerne. For at opnå valg skal et land have mindst to tredjedele af stemmerne i FN’s Generalforsamling, og det krævede fire valgrunder, før Kirgisistan havde stemmer nok til at besejre Filippinerne og tage den ledige plads for Asien-Stillehavs-regionen.

I Europa og andre-regionen forsøgte Tyskland at blive valgt, men blev besejret af Østrig og Portugal.

I Latinamerika-Caribien-regionen vandt Trinidad og Tobago sikkert, selvom Guyana fik én stemme uden at være kandidat.

Zimbabwe var den eneste afrikanske kandidat og blev enstemmigt valgt.

Rådet har 15 medlemmer. Kina, Frankrig, Storbritannien, USA og Rusland har permanent plads, mens de ti øvrige pladser går på omgang blandt resten af FN’s medlemslande, som vælges for to år.

Sammen med Danmark forlader Panama, Somalia, Pakistan og Grækenland rådet til nytår, og Colombia, Liberia, Bahrain, Den Demokratiske Republik Congo og Letland har plads indtil udgangen af 2027.

11:39

”Spinkelt regeringsgrundlag, set med udviklingspolitiske briller”

3. jun 2026

“Hos civilsamfundet er vi utroligt glade for, at Danmarks nye regering vil fastholde 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. Det er en FN-målsætning, som Danmark har leveret på i over 45 år, og som er helt central i arbejdet med at gøre verden mere retfærdig, bæredygtig og stabil.”

Sådan lyder det fra Mette Müller Kristensen, der er direktør i udviklingsorganisationernes paraplyorganisation, Globalt Fokus. Hun fortsætter:

“Set med udviklingspolitiske briller er regeringsgrundlaget stadig spinkelt. Derfor ser vi frem til den konkrete politiske udfoldelse sammen med den kommende minister. 0,7 procent er et stærkt fundament. Nu handler det om retningen: rettigheder, ligeværdige partnerskaber, civilsamfundets råderum og et udviklingssamarbejde, der svarer på den verden, vi står i.”

“Der er behov for at styrke tilliden mellem det globale syd og det globale nord, og her er en retfærdig reform af de multilaterale institutioner helt afgørende. Vi er derfor glade for at se, at regeringen fremhæver arbejdet med reformer af det multilaterale system, herunder også modernisering af det internationale finansielle system med fokus på ligeværdig repræsentation.”

11:35

Tanzanias præsident på russisk statsbesøg

3. jun 2026

11:26

Påstand om svindel ved præsidentvalg i Colombia afvises

3. jun 2026

EU-observatører afviser præsident Gustavos Petros påstand om svindel ved søndagens præsidentvalg i Columbia, skriver nyhedsbureauet AP.

Petro, der ikke kan genopstille, mener blandt andet, at 885.000 colombianske vælgere havde registreret sig for at stemme efter deadline.

AP News oplyser, at Iván Cepeda, der er kandidat for Petros parti, Pacto Historico, i søndags afviste at anerkende resultatet af en hurtigoptælling af stemmerne, hvor han blev nummer to. Ifølge mediet sagde han, at han vil vente på en mere detaljeret stemmeoptælling, som overværes af blandt andet dommere.

Ifølge AP News advarer valgobservatører om, at Petros påstande om valgsvindel kan polarisere landets politiske klima og anspore til politisk vold.

11:21

Ghanas præsident vil gennemgå omstridt LGBTQ-lov

3. jun 2026

Ghanas præsident, John Mahama, vil lade et nyt lovforslag, der kriminaliserer LGBTQ+-aktiviteter, gennemgå en juridisk vurdering, før det eventuelt bliver godkendt, skriver BBC.

Lovforslaget blev vedtaget af landets parlament og indebærer blandt andet fængselsstraffe på op til tre år for personer, der identificerer sig som homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede eller queer. Desuden pålægger forslaget Ghanas borgere at anmelde LGBTQ+-aktiviteter til politiet.

Mahama siger, at lovforslaget ikke er fremsat af regeringen, men af parlamentsmedlemmer, og skal altså derfor undersøges af hans juridiske rådgivere og rigsadvokaten.

Homoseksuelle forhold er allerede ulovlige i Ghana, og religiøse ledere har i længere tid presset på for strengere lovgivning mod LGBTQ+-personer.

16:43

Ny regering fastholder udviklingsstøtte på 0,7 procent og lover større engagement i FN

2. jun 2026

Danmarks nye regering fastholder, at vi fortsat skal give 0,7 af BNI i udviklingsstøtte. 

Det fremgår at det netop offentliggjorte regeringsgrundlag, der også rummer fortsat dansk tilslutning til de internationale konventioner og en stærk tilslutning til internationale samarbejder.

Generelt skal “Danmarks og EU’s globale engagement tage udgangspunkt i ligeværdige partnerskaber forankret i fælles interesser, herunder også gennem styrket engagement i bærende institutioner som FN, WHO og WTO,” står der.  

“Danmark skal fortsat leve op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand og arbejde for reformer af det multilaterale system, herunder af FN, og modernisering af det internationale finansielle system for at sikre mere ligeværdig repræsentation.”

Den nye regering vil arbejde “aktivt for at udvikle det nordiske samarbejde yderligere – politisk, økonomisk, teknologisk, klimamæssigt og forsvarsmæssigt – og bruge det som en stærk platform for samarbejde i EU med andre ligesindede lande.”

Udviklingsbistanden var under valgkampen til debat, da Venstre foreslog at sænke den fra 0,7 til 0,5 procent af BNI. Men sådan gik det altså ikke.