Ny national kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet tegner et samlet billede af danskernes kost: Frugt, grønt og bælgfrugter fylder for lidt. Kød, søde sager, snacks og søde drikke fylder for meget. Og selv dér, hvor det går bedst – med hensyn til fuldkorn og fisk – er det kun et mindretal, som følger anbefalingerne.
kostundersøgelse
Ny national kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet tegner et samlet billede af danskernes kost: Frugt, grønt og bælgfrugter fylder for lidt. Kød, søde sager, snacks og søde drikke fylder for meget. Og selv dér, hvor det går bedst – med hensyn til fuldkorn og fisk – er det kun et mindretal, som følger anbefalingerne.
DTU Fødevareinstituttet er nu klar med DANSDA 2021-2024, som udgør den mest omfattende og detaljerede danske datakilde om kost og livsstil i befolkningen. Undersøgelsen viser, hvor tæt danskernes kost ligger på De officielle Kostråd, som blev opdateret i 2021 og 2025.
”Der er næsten ingen, som bare spiser nogenlunde efter kostrådene. Det betyder, at der er risiko for at mange spiser skævt i forhold til behovet for de proteiner, vitaminer, mineraler m.m., som en sund kost bør give os,” siger Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet og hovedforfatter til undersøgelsen.
Kostvaner har ændret sig siden 2011-2013
Når resultaterne sammenlignes med den tidligere nationale DANSDA kostundersøgelse fra 2011–2013, viser der sig flere ændringer i danskernes kost:
Undersøgelsen viser, at flere af de kostråd, der handler om at spise fødevarer fra planteriget ikke efterleves.
DANSDA-resultaterne viser for første gang indtaget af bælgfrugter i forhold til anbefalingerne, og tallene viser, at kun 0,8% af befolkningen lever op til anbefalingerne.
Det går lidt bedre, men langt fra godt, når det kommer til indtaget af frugt og grønt, hvor 7,3% af befolkningen lever op til kostrådene.
Når det gælder indtaget af fuldkorn og fisk, lever ca. 25% op til kostrådene.
“Der er uden tvivl plads til forbedringer i danskernes kost. Vi er meget langt fra målet med hensyn til indtaget af bælgfrugter, men noget tættere på, når det gælder indtaget af fuldkorn og fisk, hvor ca. en fjerdedel lever op til anbefalingerne i De officielle Kostråd. Det skaber rum for eftertanke i forhold til, hvad der skal til, hvis vi skal få flere til at spise sundt og bæredygtigt,” siger Sisse Fagt.
De kostråd, der handler om at skrue ned, overholder kun få. Det gælder anbefalingen for søde sager og snacks og anbefalingerne om indtaget af kød.
”Når kød, søde sager og snacks fylder så meget, skubber det andet ud. De søde produkter giver i praksis kalorier stort set uden vitaminer og mineraler, og det gavner hverken kroppen eller den mere bæredygtige retning i kosten, som anbefalingerne blandt andet er et udtryk for,” siger Sisse Fagt.
Resultaterne viser også forskelle mellem aldersgrupper. Navnlig unge, men også børn ligger generelt længere fra anbefalingerne end voksne på flere centrale områder – bl.a. når det gælder fisk, fuldkorn, grøntsager og bælgfrugter.
“Det er bekymrende, at udfordringen ses allerede blandt børn og unge. Vi ved, at ungdomsårene ofte er en periode, hvor mange får mere selvstændighed i deres madvalg og i højere grad spiser udenfor hjemmet, og hvor man også kan distancere sig fra forældrenes vaner. Derfor ser vi typisk en mindre sund kost i denne livsfase,” siger Sisse Fagt.
Så mange efterlever udvalgte kostråd
Andel af befolkningen, der efterlever den anbefalede mængde i kostrådet i procent:
Samlet på tværsDe officielle Kostråd rummer både anbefalinger om, hvad der bør fylde mere i kosten, og hvad der bør fylde mindre. Nogle kostråd angiver en anbefalet mængde (f.eks. frugt og grønt), mens andre angiver en maksimal mængde (f.eks. kød og sukkerholdige produkter). Kostrådene måles også forskelligt: Nogle i gram eller portioner, andre som en andel af energien i kosten. I DANSDA er efterlevelse af kostrådene opgjort som 100 procent af anbefalingen.
| # | Наименование новости | Тональность | Информативность | Дата публикации |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Det fede kød dominerer danskernes kost | 0 | 8.49 | 21-05-2026 |
| 2 | Danskernes søde tand har gjort fredagsslik til hverdagsslik | 0 | 10.07 | 03-03-2026 |
| 3 | Piger og unge kvinder drikker mindre mælk end kostrådene anbefaler | 0 | 13 | 05-03-2026 |
| 4 | Tre ud af fire indskolingsbørn indtager for meget slik, snacks og søde drikke | 0 | 8.55 | 12-03-2026 |
| 5 | Se optagelser fra konference om den nationale kostundersøgelse | 0 | 16.44 | 11-03-2026 |
| 6 | Nye WHO-estimater skal hjælpe lande med at gøre fødevarer sikrere | 0 | 16.7 | 08-06-2026 |
| 7 | Forskere udvikler forslag til kostplaner | 0 | 14.65 | 10-06-2026 |
| 8 | Mere end hver 3. unge drikker energidrik, og mange risikerer søvnforstyrrelser | 0 | 11.54 | 16-04-2026 |
| 9 | Nyt interface giver nemmere adgang til Den Danske Fødevaredatabase | 0 | 14.13 | 01-06-2026 |