Rapporter

DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet tre rapporter, der styrker det videnskabelige grundlag for arbejdet med måltider til raske voksne både under og over 70 år samt for personer i ernæringsrisiko. Målgruppen er fortrinsvis professionelle køkkener, diætister og andre madprofessionelle.

 Forskere fra DTU Fødevareinstituttet giver forslag til daglige måltidssammensætninger med afsæt i sundhed, klima og madkulturelle hensyn. Foto: Colourbox

De officielle Kostråd har fokus på en dagskost for en uge, men mange professionelle køkkener tilbyder enkelte måltider. Nu har vi udviklet næringsberegnede forslag til fordeling af fødevarer på dagens måltider, som vi håber, kan være en hjælp for mange madprofessionelle.

Lene Møller Christensen akademisk medarbejder i DTU Fødevareinstituttet

Alle kostforslagene er rige på plantebaserede fødevarer som grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler, og indeholder desuden planteolier, æg og mejeriprodukter. Den planterige kost omfatter også fisk og kød i mængder, der følger De officielle Kostråd.

Personer i ernæringsrisiko 

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udgav sammen med Sundhedsstyrelsen i 2025 Anbefalinger for den danske institutionskost, som indeholder anbefalinger om energi- og proteinrig kost til personer i ernæringsrisiko på bl.a. hospitaler og plejehjem. 

Denne gruppe har behov for en mere energitæt kost med et højere proteinindhold for at tage hensyn til nedsat appetit. Ved nedsat appetit er det vigtigt, at fiberindholdet ikke bliver for højt, men heller ikke for lavt, da det kan have negative konsekvenser for tarmfunktion og sundhed.

Forskerne fra DTU Fødevareinstituttet har nu omsat anbefalingerne for den energi- og proteinrige kost til konkrete forslag til måltidernes sammensætning. 

Plads til både tradition og fornyelse

I udviklingen af forslagene er der taget hensyn til, at kosten kan rumme både traditionelle retter og mere moderne retter. Samtidig er en fast mængde bælgfrugter og bælgfrugtprodukter angivet, som kan indgå i alt fra kartoffelmos til gryderetter og være med til at forbedre kostens samlede ernæringsmæssige værdi. 

Derudover præsenterer forskerne modeller for den energi- og proteinrige kost med mulighed for variation, f.eks. gennem øget anvendelse af tofu, æg/proteinpulver eller kød, afhængigt af køkkenets prioriteringer, og hvor langt det enkelte køkken er i den grønne omstilling. Det kan bidrage til at sikre både velsmag, bedre ernæring og et øget klimahensyn samt imødekomme forskellige prioriteringer i måltidssammensætningen.

Næste skridt

Næste skridt er at formidle kostplanerne i Den Nationale Kosthåndbog, der er et digitalt opslagsværk målrettet ernærings- og sundhedsprofessionelle. Det er Kost- og Ernæringsforbundet, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Sundhedsstyrelsen, der står bag kosthåndbogen.dk.  

Læs rapporterne

• Normalkost til voksne og ældre – Faglig baggrund for udvikling af en generisk gennemsnitskost samt eksempler på fordeling på måltider og forslag til kostplaner
• Lakto-ovo-vegetarisk kost til voksne og ældre – Faglig baggrund for udvikling af en generisk gennemsnitskost samt eksempler på fordeling på måltider og forslag til kostplaner
• Energi- og proteinrig kost – Faglig baggrund for udvikling af en generisk gennemsnitskost samt eksempler på fordeling på måltider og forslag til kostplaner

Rapporterne er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet for Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Læs mere

Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme i DTU Fødevareinstituttet