Вход на сайт

Просмотр новости

Найдите то, что Вас интересует

Forskere udvikler forslag til kostplaner

Дата публикации: 10-06-2026 03:30:00

DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet tre rapporter, der styrker det videnskabelige grundlag for arbejdet med måltider til raske voksne både under og over 70 år samt for personer i ernæringsrisiko. Målgruppen er fortrinsvis professionelle køkkener, diætister og andre madprofessionelle.

Основное содержимое страницы с новостью.

Rapporter

DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet tre rapporter, der styrker det videnskabelige grundlag for arbejdet med måltider til raske voksne både under og over 70 år samt for personer i ernæringsrisiko. Målgruppen er fortrinsvis professionelle køkkener, diætister og andre madprofessionelle.

Måltid-buffet

 Forskere fra DTU Fødevareinstituttet giver forslag til daglige måltidssammensætninger med afsæt i sundhed, klima og madkulturelle hensyn. Foto: Colourbox

DTU Fødevareinstituttet giver i tre rapporter forslag til kostsammensætning og kostplaner, der omsætter De officielle Kostråd til daglige måltider. 

Ved at følge de beregnede eksempler sikres alle et tilstrækkeligt proteinindtag og en god ernæringsmæssig sammensætning af kosten. Det gælder både raske voksne under 70 år, raske voksne over 70 år samt personer i ernæringsmæssig risiko, der har behov for et højere proteinindtag.
Anne Dahl Lassen seniorforsker i DTU Fødevareinstituttet

Fordelingen er vejledende – det vigtigste er, at den enkelte får dækket sit behov. 

Forslagene, der er lavet med henblik på en opdatering af Den Nationale Kosthåndbog, kan være nyttige redskaber for såvel professionelle køkkener som for diætister, der giver individuel kostvejledning – enten som ramme for sammensætning af fødevarer i de enkelte måltider eller samlet over dagen. Samtidig er der indbygget fleksibilitet i måltiderne, så de kan tilpasses forskellige brugergrupper og individuelle præferencer. 

I alle tre rapporter tager beregningerne hensyn til sundhed, klima og madkulturelle forhold.

Raske voksne under og over 70 år

De officielle Kostråd fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er baseret på et fagligt grundlag fra DTU Fødevareinstituttet. 

Som noget nyt har forskere fra instituttet nu udarbejdet forslag til, hvordan anbefalingerne kan omsættes til måltider og kostplaner fordelt over ugens syv dage for henholdsvis raske voksne under og over 70 år.

De officielle Kostråd har fokus på en dagskost for en uge, men mange professionelle køkkener tilbyder enkelte måltider. Nu har vi udviklet næringsberegnede forslag til fordeling af fødevarer på dagens måltider, som vi håber, kan være en hjælp for mange madprofessionelle.
Lene Møller Christensen akademisk medarbejder i DTU Fødevareinstituttet

Alle kostforslagene er rige på plantebaserede fødevarer som grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler, og indeholder desuden planteolier, æg og mejeriprodukter. Den planterige kost omfatter også fisk og kød i mængder, der følger De officielle Kostråd.

Personer i ernæringsrisiko 

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udgav sammen med Sundhedsstyrelsen i 2025 Anbefalinger for den danske institutionskost, som indeholder anbefalinger om energi- og proteinrig kost til personer i ernæringsrisiko på bl.a. hospitaler og plejehjem. 

Denne gruppe har behov for en mere energitæt kost med et højere proteinindhold for at tage hensyn til nedsat appetit. Ved nedsat appetit er det vigtigt, at fiberindholdet ikke bliver for højt, men heller ikke for lavt, da det kan have negative konsekvenser for tarmfunktion og sundhed.

Forskerne fra DTU Fødevareinstituttet har nu omsat anbefalingerne for den energi- og proteinrige kost til konkrete forslag til måltidernes sammensætning. 

Plads til både tradition og fornyelse

I udviklingen af forslagene er der taget hensyn til, at kosten kan rumme både traditionelle retter og mere moderne retter. Samtidig er en fast mængde bælgfrugter og bælgfrugtprodukter angivet, som kan indgå i alt fra kartoffelmos til gryderetter og være med til at forbedre kostens samlede ernæringsmæssige værdi. 

Derudover præsenterer forskerne modeller for den energi- og proteinrige kost med mulighed for variation, f.eks. gennem øget anvendelse af tofu, æg/proteinpulver eller kød, afhængigt af køkkenets prioriteringer, og hvor langt det enkelte køkken er i den grønne omstilling. Det kan bidrage til at sikre både velsmag, bedre ernæring og et øget klimahensyn samt imødekomme forskellige prioriteringer i måltidssammensætningen.

Næste skridt

Næste skridt er at formidle kostplanerne i Den Nationale Kosthåndbog, der er et digitalt opslagsværk målrettet ernærings- og sundhedsprofessionelle. Det er Kost- og Ernæringsforbundet, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Sundhedsstyrelsen, der står bag kosthåndbogen.dk.  

Læs rapporterne

Rapporterne er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet for Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Læs mere

Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme i DTU Fødevareinstituttet

Схожие новости

#Наименование новостиТональностьИнформативностьДата публикации
1Danskernes kostvaner er skæve i forhold til De officielle Kostråd08.7724-02-2026
2Nyt interface giver nemmere adgang til Den Danske Fødevaredatabase014.1301-06-2026
3Fremtidens fødevaresikkerhed kræver nye kompetencer013.7728-07-2026
4Piger og unge kvinder drikker mindre mælk end kostrådene anbefaler01305-03-2026
5Nye WHO-estimater skal hjælpe lande med at gøre fødevarer sikrere016.708-06-2026
6Mød DTU Fødevareinstituttet på Madens Folkemøde 202609.4113-05-2026
7Tre ud af fire indskolingsbørn indtager for meget slik, snacks og søde drikke08.5512-03-2026
8Forskere foreslår ny listeria-mærkning af bl.a. røget laks010.7601-07-2026
9Se programmet og meld dig til seminar om sygdomme overført til mennesker fra mad og dyr011.1409-06-2026
10Pesticider i kosten - 4. kvartal 2025023.4127-04-2026

Классификация: . Схожих патентов: 0. Схожих новостей: 10. Тональность: 0. Информативность: 14.65. Источник: www.food.dtu.dk.