Fremtiden tilhører ungdommen, lyder det banalt og selvfølgeligt, for naturligvis overtager de unge både godt og skidt fra de tidligere…
Fremtiden tilhører ungdommen, lyder det banalt og selvfølgeligt, for naturligvis overtager de unge både godt og skidt fra de tidligere generationer. Med en klode på katastrofekurs er det dem, der skal prøve at redde, hvad reddes kan.
Men i vores del af verden, den vi ofte kalder den gamle verden, bliver der færre og færre unge til at tage over.
En ny FN-rapport: “World Population Highlights 2026. Youth” fortæller således, at 25 af de 27 EU-medlemslande vil komme til at opleve, at der er færre 15-24-årige i deres befolkninger i 2050, end der var i 2025. Eneste undtagelser er Cypern og Luxembourg, der begge forventer at få en bagatelagtig vækst i antallet af unge.
Rapportens fokus er de 15-24-årige, og formålet er at pege på de kæmpemæssige udfordringer, der er, både i lande med meget stor befolkningsfremgang og stadig flere unge, og i lande, der som vores oplever, at befolkningerne gradvis bliver ældre og ældre, og andelen af unge falder. For et par generationer siden var et af de stærkt diskuterede globale problemer, det man kaldte ”befolkningseksplosionen”, og frygten for en overbefolket klode præget af hungerkatastrofer, fordi befolkningstallet voksede hurtigere end de tilgængelige ressourcer.
I dag vokser det globale befolkningstal stadig men mere moderat, og i rigtigt mange lande falder det.
Mest dramatisk er udviklingen i Kina, hvor man, trods ihærdige forsøg fra regeringens side, ikke har kunnet overtale befolkningen til igen at få flere børn, efter at kommunistpartiets et-barnspolitik for længst er opgivet.
Den kinesiske etbarnspolitik blev netop indført for at undgå en ukontrollerbar overbefolkning, men nu falder befolkningstallet hastigt, og antallet af unge falder relativt endnu langt hurtigere.
I år 2000 var der mere end 200 millioner 25-24-årige kinesere. I 2025 var tallet faldet til 163 millioner, og FNs prognose siger, at der i 2050 kun vil være 82 millioner. En halvering på 25 år.
I år 2000 var der mere end 200 millioner 25-24-årige kinesere. I 2025 var tallet faldet til 163 millioner, og FNs prognose siger, at der i 2050 kun vil være 82 millioner. En halvering på 25 år.
Ingen andre steder er udviklingen så dramatisk, men også den gamle stormagt Rusland er hårdt ramt. År 2000 var der 23 millioner 15-24-årige russere. I 2025 var tallet faldet til 16 millioner, og i 2050 ventes det at være under 14 millioner. I de tal er formentlig ikke indregnet konsekvenserne af krigen mod Ukraine.
I EU viser prognosen som nævnt tilbagegang i 25 af de 27 medlemslande. Adderer man rapportens tal, viser de, at medens der i 2025 var godt 48 millioner 15-24-årige indbyggere i det samlede EU, så ventes dette tal at være faldet til godt 39 millioner unge i 2050. Ni millioner unge færre.
En anden af de store gamle magter, der oplever et dramatisk fald, er Japan. Næsten 12 millioner 15-24-årige i 2025, men formodentlig kun omkring 8,5 millioner i 2050.
USA er den vestlige stormagt, som til en vis grad adskiller sig fra det billede, der tegnes af de færre unge i Europa, Kina, Japan og Rusland. Ganske vist forventes antallet af unge at falde fra 46 millioner i 2025 til 43 millioner, men det er et moderat fald, og tilbage i år 2000 var der ”kun” 40 millioner 15-24-årige i USA.
Alle disse tal tegner et billede af stadig mindre ungdomsårgange, men det er alene et billede af det, man tidligere kaldte ”den gamle verden”, som Kina her er indregnet i.
Det globale billede er et andet. Der er eksempelvis stadig stor befolkningstilvækst i de fleste afrikanske lande, og det er ikke uden grund, at Afrika ofte ”markedsfører” sig som verdens yngste kontinent med den laveste gennemsnitsalder.
Alene i Nigeria lever der omkring 50 millioner 15-24-årige, eller flere end i alle EU’s 27 medlemslande tilsammen. Og mens EU-tallet ventes at falde fra 48 til 39 millioner i 2050, ventes antallet af unge i Nigeria at stige fra de nuværende 50 millioner til 69 millioner.
Alene i Nigeria lever der omkring 50 millioner 15-24-årige, eller flere end i alle EU’s 27 medlemslande tilsammen. Og mens EU-tallet ventes at falde fra 48 til 39 millioner i 2050, ventes antallet af unge i Nigeria at stige fra de nuværende 50 millioner til 69 millioner.
FN-rapportens hovedformål er derfor også at pege på den enorme indsats, der er brug for, for at sikre, at de unge, der lever i samfund, hvor man – med et dårligt ord – stadig kan tale om befolkningseksplosion, får rimelige muligheder.
Alt for mange kvinder tvinges stadig til alt for tidlige ægteskaber og fødsler, mens al erfaring viser, at uddannelse og sikring af pigers og kvinders rettigheder fører til bedre liv og færre fødsler.
Skal Afrika have gavn af væksten i befolkningstal, kræver det en myriade af indsatser, ikke mindst omkring sundhed og uddannelse. Det er så til gengæld netop nu områder, der er nødlidende, fordi både Europa og USA reducerer bistandsindsatser, og fordi mange afrikanske regeringer er uden vilje eller evne til for alvor at sætte ind overfor ulighed og fattigdom.
Lidt firkantet sagt bliver der endnu en gang flere fattige og færre rige, hvis prognoserne slår til. I det FN definerer som lavindkomstlande vil der være 16 procent flere 15-24-årige i 2050 end i 2025, mens der vil være 24 procent færre i høj- og mellemindkomstlandene.
I begge landegrupper er de demografiske udfordringer store.
I højindkomstlandene med flere gamle og færre unge kan der komme til at mangle mennesker til en lang række opgaver.
I lavindkomstlandene med en hastigt voksende ung befolkning er udfordringen med at skabe beskæftigelse allerede enorm og bliver endnu større.
Alternativet er som bekendt migration.