En UFO og to “aliens” bevæger sig gennem Roskilde Festivals campingområde. “Kom og snak med os. Vi er slet ikke…
En UFO og to “aliens” bevæger sig gennem Roskilde Festivals campingområde. “Kom og snak med os. Vi er slet ikke farlige,” råber en af dem, mens de danser sig ind under pavillonerne, hvor folk ellers nyder skyggen og en kold øl på Roskilde Festival.
Selvom det ligner spas og løjer, venter der sig inde i UFO’en samtaler, som for flere er langt fra science fiction. Her kan festivalgæsterne tage et sæt hovedtelefoner på og snakke med frivillige fra organisationen Unge for Statsborgerskab, der har det, som hedder et fremmedpas. På engelsk kaldet “Alien’s passport.”
Organisationen består nemlig af unge, der er født eller opvokset i Danmark, men som på grund af deres manglende statsborgerskab ikke har de samme juridiske rettigheder som deres medborgere.
28-årige Mohabat Lakanwal, der er frivillig i Unge for Statsborgerskab, håber, at samtalerne i UFO’en kan give festivalgæsterne en fornemmelse af, hvordan det er at blive opfattet som fremmed i det land, man har størst tilknytning til, og skabe større forståelse for de juridiske og sociale konsekvenser, det medfører ikke at have dansk statsborgerskab.
“Vi er en speciel gruppe, der ikke har samme rettigheder som størstedelen af de andre festivalgæster. Gennem samtalerne med os ‘aliens’ i UFO’en håber vi, at deltagerne mærker den virkelighed, vi selv står i,” forklarer hun.
Festivalgæsterne har samtaler med “aliens” fra Unge for Statsborgerskab, når de kommer ind i UFO’enUdover samtaler i UFO’en har organisationen også brætspillet “Vejen til statsborgerskab” med på festivalen. Her er deltagerne brikkerne, og der gælder forskellige regler alt efter, hvor spillernes karakter er født. Målet er at opnå dansk borgerskab. Det viser sig dog ikke at være så nemt, når spillerne pludselig kan blive sendt mange felter tilbage grundet omstændigheder, de ingen indflydelse har på.
25-årige Belle Irakoze, der er frivillig i organisationen og en af udviklerne af brætspillet om statsborgerskab, forklarer, at de scenarier, spillerne møder, er baseret på virkelige hændelser fra personer i organisationen eller deres netværk.
“Der er en masse benspænd, når man ønsker at blive statsborger, som vi har forsøgt at indarbejde i spillet, der visuelt skal vise, hvor uretfærdige reglerne er i virkeligheden,” siger hun.
Belle Irakoze guider deltagerne gennem brætspillet om statsborgerskab.Flere af festivalgæsterne, der deltager, virker mundlamme over spillets forløb.
“Tre års ventetid er jo helt vildt,” udbryder en deltager, da han rykkes nogle felter tilbage. Han har trukket et kort, der fortæller, at han har fået en fartbøde, og at hans ansøgning om statsborgerskab derfor udskydes med flere år.
“Det er altså ikke noget, vi finder på,” forsikrer Belle Irakoze deltagerne flere gange undervejs i spillet.
Ifølge Belle Irakoze er en af de største misforståelser, at det automatisk er lettere at få statsborgerskab, hvis man er født eller opvokset i Danmark.
”Man tænker jo, at hvis du er født og opvokset her, så må det da være lettere for dig. Men sådan er lovgivningen ikke. Voksne, der kommer hertil senere i livet, kan faktisk være bedre stillet end unge, der er født eller opvokset her,” siger hun.
Hun peger blandt andet på, at en afgangseksamen fra Norge eller Sverige kan give fritagelse fra indfødsretsprøven, mens en dansk afgangseksamen ikke gør.
”Er en nordmand eller en svensker så mere dansk end os, der er født og opvokset her og har gået i dansk folkeskole, gymnasium og på universitetet,” spørger hun.
28-årige Shiva Aziz, der også er frivillig i Unge for Statsborgerskab, er kurder. Hun er født i Iran og kom til Danmark, da hun var elleve år gammel. På grund af sin baggrund har hun hverken iransk eller dansk statsborgerskab.
Hun læser til dagligt samfundsvidenskab og oplever beskæftigelseskravet, der blev indført i 2021 som en central barriere i statsborgerskabssystemet. Kravet betyder, at man skal have haft fuldtidsarbejde i minimum tre et halvt år inden for de seneste fire år, før man kan ansøge om statsborgerskab.
Ifølge hende tvinger kravet hende til at vælge mellem en fremtid inden for det fag, hun studerer og brænder for, eller at droppe ud af sin uddannelse for at tage et ufaglært job for at opfylde kravet om flere års beskæftigelse inden mulighed for at søge om statsborgerskab.
“Beskæftigelseskravet fanger os i et limbo,” tilføjer Mohabat Lakanwal, der studerer medicin på Københavns Universitet.
Hun mener, at kravet er en af de dominerende faktorer bag, at mange unge i Danmark ikke har statsborgerskab. Ifølge hende skaber det en skævhed, fordi uddannelse ikke tæller som et reelt bidrag til samfundet i denne sammenhæng.
“Uddannelse ses ellers i samfundet som noget positivt og værdiskabende, men i statsborgerskabssystemet bliver det ikke anerkendt som bidrag,” siger hun.
Shiva Aziz forklarer samtidig, at reglerne ofte ændres, og at hun oplever at stå alene i processen, fordi hun ifølge hende selv ikke bliver grebet af samfundet.
“Det giver en konstant usikkerhed, for man ved ikke helt, hvor man står,” tilføjer Mohabat Lakanwal.
Mohabat Lakanwal forklarer, at hun i flere situationer har forbundet det med skam ikke at have dansk statsborgerskab. Hendes begrænsede muligheder for at rejse på tværs af grænser betød blandt andet, at hendes gymnasieklasses planlagte studietur til USA risikerede at blive aflyst, fordi hun var den eneste, der ikke kunne indrejse.
“Fordi jeg ikke har dansk pas, kunne jeg ikke rejse frit på samme måde som mine klassekammerater,” forklarer hun.
Mohabat Lakanwal skiftede gymnasium inden den planlagte studietur og følte derfor lettelse over ikke at være den, der holdt de andre tilbage fra at tage afsted.
“Det var virkelig pinligt, og jeg sagde det ikke til nogen, fordi jeg var bange for, hvordan de andre ville reagere,” siger hun og forklarer, at oplevelser som denne, hvor man er anderledes stillet end ens omgangskreds, bidrager til følelsen af skam.
Formålet med UFO’en og brætspillet er derfor også at bryde den skam, som mange forbinder med ikke at have statsborgerskab.
“Nogle skjuler det måske, nogle snakker ikke om det, og det kommer os ikke til gode. Vi bliver nødt til at italesætte det, selvom det er svært,” siger hun.
Mohabat Lakanwal håber, at UFO’en og brætspillet derved kan vise, at ingen behøver at stå alene med oplevelsen af at føle sig fremmed, og at organisationen kan være et fællesskab for dem, der ønsker at kæmpe for forandring.
Shiva Aziz og Mohabat Lakanwal.Selvom der er dansende “aliens” og en generelt festlig og fællesskabelig stemning ved Unge for Statsborgerskabs arrangementer på Roskilde Festival, er der alligevel meget på spil.
“Fordi vi har færre rettigheder er vi derfor virkelig afhængige af, at andre mennesker er oplyst om den her sag,” understreger Mohabat Lakanwal.
Hun kritiserer, at folk som hende selv, der står uden statsborgerskab blandt andet ikke har stemmeret til det danske folketingsvalg.
“Folketingsvalget er en demokratisk højtid, som jeg på trods af min tilknytning til Danmark og bidrag til samfundet alligevel ikke kan deltage i,” siger hun.
Shiva Aziz genkender frustrationen over at stå uden indflydelse.
“Jeg føler mig totalt ekskluderet fra det samfund, som jeg dybest set føler mig mest knyttet til,” siger hun og beskriver det som at være i et giftigt forhold, hvor man bidrager med alt, hvad man har, men ikke bliver værdsat for det.
“Vores budskab handler derfor ikke bare om et stykke papir. Det handler blandt andet om stemmeret, rejsemuligheder og rettigheder til at købe bolig. En række forhold, der tilsammen forhindrer, at vi kan leve vores liv frit,” understreger Mohabat Lakanwal.
| # | Наименование новости | Тональность | Информативность | Дата публикации |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Luna Ersahin synger fredssange på Roskilde Festival: ”Det mest radikale, du kan gøre i dagens verden, er at være blød” | 5 | 7 | 01-07-2026 |
| 2 | 宇宙人は人類をどう見るのか UFO論争再燃、問われる「人類の姿」 | 0 | 5 | 13-04-2026 |
| 3 | Ny evaluering: Særlig type bistand styrker det multilaterale system, men bør koordineres langt bedre | 0 | 5 | 29-06-2026 |
| 4 | Удивительные истории бывают, когда кажется, что все around — гости ... | 5 | 6 | 28-06-2026 |
| 5 | Alai Oli - Долбанный Космос | 0 | 0 | 06-07-2026 |
| 6 | День НЛО. Представителям внеземных цивилизаций посвящен очередной тематический день в ... | 0 | 5 | 06-07-2026 |
| 7 | 👽Привет подписчикам и гостям от администратора группы. У меня есть ... | 0 | 2 | 06-07-2026 |
| 8 | ”Lad os tale om, hvordan vi kan supplere hinanden i stedet for at alle gør det samme” | 0 | 5 | 27-06-2026 |
| 9 | 🛸 2 июля — Всемирный день НЛО!👽 А вы когда-нибудь ... | 5 | 8 | 27-06-2026 |
| 10 | Новый видеоролик о фестивале. Об «АстроФесте» — за две минуты | 7 | 6 | 05-05-2026 |