Anne Mette Kjær er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Her beskæftiger hun sig ikke mindst med dansk og internationalt udviklingssamarbejde. I seks år var hun medlem af Udviklingspolitisk Råd, som rådgav den siddende udviklings- eller udenrigsminister i forhold til Danmarks udviklingssamarbejde.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

”Forskningen fylder helt klart mest. Det gør den både, fordi jeg har fået mere forskningstid efter udløbet af mine seks år som formand for Udviklingspolitisk Råd. Og her i foråret har jeg haft et rigtigt forskningssemester hvor jeg ikke har haft undervisning ud over ph.d.- og specialevejledning.”

”Men også fordi jeg er blevet projektleder for et rigtig spændende forskningsprojekt, som er et samarbejde med en forskningsinstitution i Dar es Salaam, som hedder REPOA og Kabale University i Uganda. Der er blandt andet to ph.d.-studerende fra Uganda og to fra Tanzania. Det er et femårigt projekt, der kører fra i år til 2030.”

”Det tager udgangspunkt i økosystemet omkring Viktoriassøen og de konsekvenser af klimaforandringerne, som man oplever der. Det er for eksempel længerevarende tørker, mere uforudsigelige regn og sådan noget.”

”Søen er jo ét økosystem, men den er også opdelt af grænser, som er fastlagt af kolonimagterne. Det er samme folk, og de dyrker samme traditionelle afgrøder, så vi ser på begge sider af grænsen, og det er også derfor, vi har partnere i både Tanzania og Uganda.”

”Vi undersøger lokalregeringernes rolle i forhold til at skabe fødevaresikkerhed for de mest klimasårbare. Så projektet har det lange navn Political Economy of Local Food System Governance: Impacts on climate-vulnerable communities in the Lake Victoria border region.”

”En anden ting, der fylder, er min forskning om udviklingspolitikken, som jeg har siddet med på det seneste.”

Hvad eller hvem i din branche giver dig håb?

”Det er der rigtig meget, der gør. Man kan jo hurtigt komme til at fokusere på et eller andet og så blive pessimist. Selvfølgelig skal man ikke lukke øjnene for de dårlige ting, der sker, men der sker faktisk også rigtig meget, der giver mig håb, synes jeg.”

”Det bedste ved at lede sådan et forskningsprojekt er, at se de afrikanske ph.d.-studerende vokse med opgaven. De er tilfældigvis alle fire kvinder, og de kan så meget og kører bare derudad. De kommer fra lande, hvor der er nogle helt anderledes hierarkier, både i forskningsverdenen og universitetsverdenen, men jo også mellem kønnene.”

Hvad er den største udfordring i din branche?

”Det er jo klart, at der er nogle udfordringer nu med nedskæring på både det ene og det andet inden for det internationale udviklingssamarbejde. Jeg synes dog ikke, at man kun behøver at se på det negative. Ét er, at der bliver skåret ned, og at der er mangel på humanitær bistand nu og her. Det er selvfølgelig en udfordring. Men jeg synes, der er noget positivt i at nogle lande faktisk bliver mindre bistandsafhængige. Altså, bistand skal ikke være for evigt.”

”Der er en aktuel debat om, hvordan man afkoloniserer bistanden og om, hvordan man får nogle af de mange dygtige udviklingskonsulenter, klimakonsulenter og investeringskonsulenter i det globale syd med omkring bordet, hvor man taler om anvendelsen af midlerne – om det er udviklingsbistand eller investeringer.”

”Lige nu er der en international trend, der siger, at bistanden er out of date, og at midlerne derfor bare skal bruges til geopolitik og til at fremme donorlandenes økonomiske interesser for nu at sætte det på spidsen.”

Anne Mette Kjær

”Lige nu er der en international trend, der siger, at bistanden er out of date, og at midlerne derfor bare skal bruges til geopolitik og til at fremme donorlandenes økonomiske interesser for nu at sætte det på spidsen.”

”Samtidig er det globale syd på mange måder på vej op. De vil gøre op med neokolonialismen, som mange kalder det, hævde sig selv, definere deres egne udviklingsmodeller og styreformer og så videre. Hvis ikke vi lytter til det men bare tænker på vores egne interesser, så mister vi muligheden for i fællesskab at kunne definere, hvad der er godt udviklingssamarbejde i vores ny geopolitiske virkelighed.”

Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?

”Jeg synes, at det er mærkeligt, at der ikke er mere debat om bistand. For det er helt tydeligt vigtigt for vores rygte udadtil og især i det globale syd. Det globale syd fylder i det hele taget ekstremt lidt i medierne – særligt når man tænker på, at landene bliver mere og mere vigtige for os, og at det bare går så hurtigt. Det gælder både dækningen af landene i det globale syd og af vores udviklingssamarbejde.”

”Der er sådan en holdning i de fleste medier om, at ingen gider læse om det. Nej, det er da fordi, der mangler viden. Når jeg taler med folk og nævner nogle af de store temaer og dilemmaer i udviklingssamarbejdet, så siger folk tit noget med ’Gud! Hvorfor vidste jeg ikke det?’ Jeg synes faktisk, det er lidt nedladende over for folk, at antage, at de ikke er interesserede.”

Hvad er dit bedste læse-, lytte- eller kiggetip?

”Jeg har lige læst en bog, der hedder Redningsafstand af en argentinsk forfatter. Hun hedder Samanta Schweblin, og bogen tager udgangspunkt i en miljøkrise i en mindre argentinsk landsby. Den er simpelthen fremragende.”

”Der er også en god dokumentar om industriparker og kinesiske investeringer i Etiopien, Made in Ethiopia. Den ligger på Danmarks Radio. Den viser både dem, der er optimistiske og siger, at det skaber jobs og så videre, og så dem, der er mere pessimistiske og for eksempel mister deres jord. Jeg synes, den kommer godt rundt om problematikkerne omkring det at etablere en industripark og Kinas engagement i Afrika.”

”Så er der en podcast, som en kollega i Oslo, Dan Banik laver. Den hedder In Pursuit of Development. Den er meget faglig, og han interviewer for eksempel folk, der har skrevet noget interessant om global udvikling. Hvis man er interesseret i den slags, så er det en virkelig god podcast.”