11:27

25. aug 2026

Bosættere valfarter til områder omkring byen Jenin i det nordlige område af Vestbredden, efter at den israelske stat har ophævet et 20 år gammelt forbud mod bosættelser i området. Det meddeler BBC.

De nye bosættelser er med til at fordrive endnu flere palæstinensere fra deres land og rejser “alvorlig bekymring om etnisk udrensning”, siger FN’s menneskerettighedskommissær Volker Türk. Bosætterne, der kalder sig selv for pionerer, bliver i flere tilfælde eskorteret af den israelske hær. 

Selvom alle disse bosættelser er ulovlige ifølge FN og international lov, fortsætter staten Israel med at holde hånden over bosætterne. Antallet af bosættelser er endda steget kraftigt siden 2022, og er nu ifølge BBC næsten fordoblet. 

Palæstinensere, der bor side om side med israelske bosættere på den besatte Vestbred, meddeler om en konstant terrorisering og trusler fra de nye naboer. “Vi lever i et helvede på grund af dem og deres angreb,” beretter den lokale skolelærer Samer Jaber til BBC. Amnesty International kalder tendensen for statssponsoreret vold og terror.

9:55

25. aug 2026

Danmark har i denne måned formandskabet i FN’s mest magtfulde organ med ansvar for international fred og sikkerhed, nemlig sikkerhedsrådet.

”Sikkerhedsrådet er det eneste sted i verden, hvor stormagterne regelmæssigt mødes og drøfter konkrete konflikter. Uanset hvor dybe uenighederne er, betyder det, at dialogen fortsætter mellem parterne. Som formand bruger Danmark sin plads til at fastholde Sikkerhedsrådets opmærksomhed på vigtige konflikter og dagsordener – også dem der ikke når avisforsiderne,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Han leder møderne i Sikkerhedsrådet den 24. og 25. august i New York, hvor han retter fokus mod tre emner:

Ukraine: med et møde, der markerer 4,5 årsdagen for Ruslands fuldskala-invasion og afholdes på Ukraines nationaldag, den 24. august.

Sudan: med et møde, der markerer en underbelyst nødsituation. Her udspiller den største nutidige humanitære krise sig, med hungersnød og 11 millioner fordrevne sudanesere.

Sult i væbnede konflikter: En dansk såkaldt signaturbegivenhed, der har til formål at adressere og debattere sammenhængen mellem væbnede konflikter og fødevareusikkerhed. De aktuelle kriser og deres konsekvenser for adgangen til mad viser sig blandt andet i den erklærede hungersnød i Sudan og Gaza, hvormed der for første gang i dette århundrede er erklæret hungersnød i to lande samme år. Mødet falder otte år efter, at brugen af sult som våben i væbnede konflikter blev fordømt med vedtagelsen af resolution 2417 i 2018.

9:53

25. aug 2026

USA har i 47 år betegnet Syrien som en stat, der støtter terrorisme, men nu har Trump-administrationen fjernet landet fra den sorte liste ifølge en pressemeddelelse.

Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio udtalte ifølge BBC, at det skal ses som en anerkendelse af den nye syriske regerings aktive afstandtagen til international terrorisme.

Trump-administrationen mener nu at have fjernet den “sidste væsentlige hindring” for investeringer fra den private sektor i landet samt for Syriens mulighed for at genindtræde i verdensøkonomien.

Beslutningen er “i tråd med præsident Trumps løfte om at lette sanktionerne mod Syrien”, lyder det i pressemeddelelsen. Tilbage i maj sagde Donald Trump, at USA ville fjerne alle sanktioner mod Syrien.

Trump-administrationen har i det hele taget godt imod Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa, der tidligere har været efterlyst med en amerikansk dusør over hovedet som leder af en udbrydergruppe fra al-Qaeda.

14:14

24. aug 2026

Fem britiske aktivister i forskellige aldersgrupper, alle aktive i den politiske organisation Palestine Action, risikerer alligevel ikke at blive sigtet under britisk terrorlovgivning. Det skriver Al Jazeera. 

De fem aktivister, som sigtes for at have hældt rød maling på facaden af en filial af den britiske bank Barclays, var ellers tidligere i risiko for at blive dømt under terrorloven. 

Den britiske regering har nemlig sat den aktivistiske gruppe Palestine Action på en terrorliste – noget, som FNs menneskerettighedskommissær Volker Türk advarer mod, og kalder for “foruroligende misbrug af den britiske anti-terrolovning”. 

Gruppen er kendt for civil ulydighed og direkte aktioner mod blandt andre firmaer, som har direkte tilknytning til det israelske militær. Den britiske regering forbød gruppen efter en række aktioner, hvor aktivister hældte maling på britiske militærfly. 

De fem aktivister, som kaldes for the Barclays Five, bliver nu sigtet for hærværk og skade mod privat ejendom i stedet.

12:10

24. aug 2026

To mænd, der arbejder for FN’s mission i Afghanistan, UNAMA, og har været tilbageholdt i over en uge, blev løsladt torsdag morgen, meddeler Al Jazeera. De to mænd blev tilbageholdt i byen Herat i det vestlige Afghanistan. 

FN er ikke bevidst om årsagen til tilbageholdelsen og meddeler, at sigtelser mod de to FN-ansatte tilsyneladende er droppet. 

Taliban har da heller ikke kommenteret officielt på hverken tilbageholdelsen eller løsladelsen af de to mænd. 

14:48

21. aug 2026

Tambopata Nationalreservat i Peru er fyldt med guldminelejre langs floderne i reservatet – lejre, der minder mere om små landsbyer med barer, midlertidige restauranter og bordeller, som er blevet kædet sammen med beskyldninger om menneskehandel. Det skriver ABC News.

Reservatet ligger i den peruvianske del af Amazonas i den sydøstlige Madre de Dios-region og bliver gennemsnitligt besøgt af 40.000 turister om året.

Operationen kaldes ”Operation Mercury 2”. Den første operation blev gennemført i 2019 og havde en midlertidig effekt med en nedgang på 78 procent i afskovningen som følge af guldminedrift. Minedriften er dog efterfølgende vokset og er nu endnu mere omfattende end tidligere.

Missionen bliver udført af både politiet og militæret, og formålet er hovedsaligt at ødelægge udstyr, for derved at lukke lejre og minerne.

Udviklingen skyldes blandt andet de stigende guldpriser. Siden den første operation i 2019 er prisen på guld mere end tredoblet fra omkring 45 dollar (ca. 288 kr) pr. gram det år til cirka 147,6 dollar (ca. 943 kr) pr. gram i dag – en stigning på omkring 229 %.

Den miljømæssige påvirkning fra guldminedriften er omfattende. I september 2025 rapporterede Monitoring of the Andean Amazon Project (MAAP), at 139.169 hektar af den peruvianske del af Amazonas frem til midten af 2025 var blevet afskovet som følge af guldminedrift.

De miljømæssige konsekvenser rammer også de mennesker, der lever i området. Et studie fra 2021 viser, at 71 procent af de undersøgte personer, der boede i minesamfund, og 80 procent af dem, der boede uden for minesamfundene, havde højere koncentrationer af kviksølv i håret end referenceniveauet fra U.S. Environmental Protection Agency.

Læs også: Præsidentvalget i Peru – endnu et skridt til højre i Latinamerika

10:46

21. aug 2026

Borgerkrigen er intensiveret i Sudan i det seneste  år, og det anslås at mere end 200.000 mennesker er fordrevet fra deres hjem i den centrale Kordofan-region inden for de seneste måneder. Det skriver Al Jazeera.

Krigen i Sudan brød ud i 2023 mellem hæren og den paramilitære gruppe RSF. Sidstnævnte har intensiveret sine angreb på kritisk infrastruktur i Kordofan, inklusiv regionshovedstaden el-Obeid, og mange er nødt til at forlade deres hjemstavn for at få adgang til drikkevand, elektricitet og andre fornødenheder.

Ifølge FN’s Internationale Migrationsorganisation er antallet af fordrevne steget 25 procent inden for de sidste otte måneder, og direktøren, Amy Pope, udtaler at “Sudan står i en af verdens værste fordrivelseskriser”. 

Udover den væbnede konflikt er situationen i Sudan også presset af oversvømmelser og tørkeperioder, som forværrer den humanitære krise i landet. Det afspejler, hvordan klimaforandringer også har en rolle at spille i konflikter.

Over 33 millioner sudanesere har brug for nødhjælp ifølge FN.

15:34

20. aug 2026

Fredag stemmer FN’s Sikkerhedsråd for anden gang om hvem, der skal overtage posten som generalsekretær efter Antonio Guterres. Og nu begynder udskillelsesløbet for alvor.

Sikkerhedsrådets medlemmer stemmer på kandidaterne en efter en. Der er tre muligheder, kandidaten bliver opfordret til at fortsætte, frarådet eller får en neutral, en hverken-eller stemme. Men i modsætning til første omgang afslører stemmesedlens farve om det er et af de fem faste medlemmer med vetoret eller et af de 10 valgte medlemmer, der har stemt.

Det betyder, at hvis frontløberen fra første afstemning, Costa Ricas Rebeca Grynspan, der fik 10 positive og en negativ stemme, opdager, at den negative er fra P5, altså et af de fem faste, ja så bliver det svært for hende.

Afstemningerne er i øvrigt superhemmelige, der må ikke være FN-ansatte til stede i lokalet, og stemmesedlerne bliver makuleret. Sikkerhedsrådets formandsland, i denne måned Danmark, må kun bekræfte at afstemningen har fundet sted. Resultatet lækker altid, og kampagnen for en kvindelig generalsekretær 1for8billion kan som så mange andre medier tegne et præcist billede af resultatet fra første afstemning kort efter, at den fandt sted.

14:11

20. aug 2026

En lavteknologisk små-skala guldmine kollapsede tirsdag morgen i landsbyen Zamboye i Nana-Mambéré-præfekturet i Den Centralafrikanske Republik nær grænsen til Cameroun. Over 100 mennesker er døde, og flere overlevende er i kritisk tilstand, skriver AP News.

Det forventes, at dødstallet vil stige, da flere personer fortsat er meldt savnet, mens andre er fanget i minen.

Mineulykker og sammenstyrtninger i små miner forekommer ofte i Den Centralafrikanske Republik, hvor mange tusinde mennesker arbejder med små-skala minedrift. Minearbejderne har ofte ikke tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, hvilket gør arbejdet meget risikabelt.

13:46

20. aug 2026

Cyber-svindel i Thailand, Cambodja og Myanmar har udviklet sig til en af verdens hurtigst voksende kriminelle industrier. En industri, som de millioner af mennesker, der udsættes for svindelnumrene – men også de mange mennesker, der narres til at arbejde i centrene og tvinges til at blive der – lider under.

The Guardian har talt med et af ofrene fra Liberia. Han rejste til Cambodja, fordi han var blevet tilbudt et job som grafisk designer. Men i stedet for at blive grafisk designer, blev han kørt ud til et svindelcenter i junglen. Her fik han konfiskeret sit pas og sin telefon, hvorefter han blev beordret til at cyber-svindle amerikanere og europæere. Da han nægtede, blev han truet med det “mørke rum”: en afstraffelsescelle, hvor man blev tæsket og tortureret, og som var omringet af bevæbnede vagter, der skulle forhindre folk fra at flygte. “Der var ingen vej ud. Jeg var afskåret fra omverdenen,” fortæller han.

Myndighederne i Thailand, Cambodja og Myanmar har gennemført omfattende razziaer mod centrene, og tusinder af tilfangetagne arbejdere er flygtet. Men for de undslupne har friheden blot betydet begyndelsen på et nyt mareridt. Tusindvis af mennesker fra Afrika, Latinamerika og Asien, der er lykkedes med at slippe fri, er strandet i Cambodia uden tag over hovedet, uden pas, uden ejendele, uden mad og uden penge. Samtidig står mange af dem til at skulle betale bøder på flere tusinde dollars, fordi de under deres fangeskab har overskredet grænsen for, hvor længe deres visum tillader dem at være i landet.

“Det er fuldstændig kaos,” fortæller Judah Tana, som har hjulpet tusinder af trafficking-ofre med at undslippe svindelcentre gennem hans anti-human trafficking NGO, Global Advance Projects. Støtten fra den hårdt beskårne bistandssektor er hurtigt ved at slippe op, og “ingen ved, hvordan de skal komme hjem.”

Situationen er så grel, at flere er begyndt at tage imod tilbud om at vende tilbage til de svindelcentre, som de risikerede alt for at undslippe, fordi de ikke kan se andre muligheder. De befinder sig i et dystopisk limbo, uden nogen optimal udvej.

Læs også: Modstandsgruppe befrier 261 personer fra svindelcenter

13:33

20. aug 2026

Den brasilianske statsejede energivirksomhed Petrobras meddelte fredag, at den muligvis har fundet olie og naturgas omkring 180 km ud for kysten af delstaten Amapá. Undersøgelsesboringerne begyndte i oktober sidste år. Det skriver AP News.

Miljøorganisationer og organisationer, der arbejder for oprindelige folks rettigheder, har anlagt sag mod staten og Petrobras for at få boringerne standset. De argumenterer for, at licensprocessen ikke i tilstrækkelig grad inddrog lokalsamfundene i berørte kystområder, undervurderede risikoen for olieudslip og ikke tog tilstrækkeligt højde for klimaeffekterne.

Præsident Luiz Inácio Lula da Silva sagde mandag, at olie i landets nordlige og nordøstlige regioner er: ”et pas til landets fremtid”.

18:20

19. aug 2026

Den kun fem år gamle palæstinensiske pige Hind Rajab blev dræbt af de israelske styrker i Gaza i januar 2024. En uvildig efterforskning viste dengang, at drabet på pigen og hendes familie var overlagt og udført med amerikansk producerede missiler. Undersøgelsen viste tilmed, at angrebet på den Røde Halvmåne-ambulance, som skulle redde Hind, også blev udført af den israelske hær med overlæg. 

Hæren afviste dengang at være skyld i drabene og afviste enhver yderligere efterforskning af Hind og hendes familiemedlemmers død som en kriminalsag. Dette har nu ændret sig, og den israelske hær erkender for første gang sin skyld i mordene og har nu beordret en ny efterforskning, nu som drabssag. Det skriver BBC.

Det sker efter flere års massiv palæstinensisk og international kritik og forargelse. Sagen om Hind Rajabs død blev dramatiseret i filmen The Voice of Hind Rajab, som gik verden rundt. Filmen er en filmatisering af opkaldet mellem Hind og alarmcentralen, da hun prøvede at få hjælp, efter seks af hendes familiemedlemmer var dræbt i missilangrebet. Kort tid efter opkaldet blev Hind selv slået ihjel. Også to ambulancereddere blev dræbt.

14:31

19. aug 2026

Ifølge nye satellitdata fra Brasiliens Nationale Institut for Space Research (INPE) er skovrydningen i den brasilianske del af Amazonas faldet til det laveste niveau i 13 år. Det skriver Mongabay.

Faldet er sket siden Luiz Inácio Lula da Silva vendte tilbage til det brasilianske præsidentembede i 2023 med en mere aktiv miljøpolitik.

Regeringen har øget håndhævelsen af miljølovgivningen, styrket overvågningen af regnskoven, genoptaget beskyttelsen af oprindelige folks territorier og indgået aftaler med særligt hårdt ramte kommuner. Brasilien har desuden forpligtet sig til at stoppe ulovlig skovrydning inden 2030.

11:19

19. aug 2026

Det vestafrikanske land Liberia har indgået en aftale med USA’s præsident Donald Trump om at modtage op til 1200 mennesker, som er deporteret fra USA. Det skriver Al Jazeera. Aftalen var på tegnebrættet i 2025 og planerne offentliggjordes i marts i år.

Det drejer sig om personer, der hverken er statsborgere i Liberia eller USA, altså såkaldte tredjelands-deportationer. De første vil ankomme til Liberia allerede de næste par dage. Det er en del af en større tendens, da Trump har indgået lignede aftaler med mindst 35 andre lande, blandt andre Mexico. 

Aftalen med Liberia om op til 1200 deportationer er den største af slagsen USA har indgået. Den er også omdiskuteret, da flere menneskerettighedsgrupper kritiserer tredjelands-deportationer. Aftalen med Liberia er da også mål for flere sagsanlæg i USA.

Læs også: Dommer skoser USA for at sende asiatiske immigranter til Sydsudan

14:33

18. aug 2026

Morten Kromann, krigsveteran og cand.jur., og en række individuelle medstillere, har stillet et borgerforslag, der handler om en udredning om Danmarks deltagelse i Afghanistan-krigen. Da forslaget har nået de 50.000 underskrifter, skal det behandles i Folketinget.

Udredningsrapporten skulle klargøre det præcise grundlag for at sende danske soldater ind i krigen, og blev i 2021 vedtaget af et næsten fuldkomment enigt Folketing. Forskere fra DIIS har lavet udredningsarbejdet og skrevet en rapport, som er over 1000 sider lang, og ligger klar til offentliggørelse. 

Folketinget har dog i mellemtiden stemt et påbud om samtykke igennem, så individuelle politikerne skal give samtykke før deres ytringer fremgår i rapporten med navn.

Det er denne samtykke-model der kritiseres i borgerforslaget og som forslaget henstiller til skal skrottes. Stilleren af borgerforslaget Morten Kromann fremhæver, at det drejer sig om åbenhed og ærlighed i det politiske system. Læs borgerforslaget i sin helhed her.

Læs også: Politikerne vil censurere Afghanistan-rapport

14:29

18. aug 2026

Det er nu fem år siden, at Taliban stormede Kabul og tog magten i Afghanistan.  Selv om de fleste afghanere nu lever i et land, som ikke er hærget af væbnet konflikt, raser kriserne.

Siden Taliban tog magten, har USA og flere vestlige donorer skåret markant ned på bistanden. På fire år er den humanitære støtte til Afghanistan faldet med næsten 70 procent, fra 3,3 milliarder dollar i 2022 til 1 milliard dollar i 2025. Som følge heraf lever millioner af afghanere nu i en dyb humanitær og økonomisk krise. Det skriver norske Panorama.

FN’s kontor for koordination af humanitære anliggender (OCHA) anslår, at omkring 22 millioner mennesker har brug for humanitær bistand. Størstedelen af befolkningen lever i ekstrem fattigdom, og 3,7 millioner børn under fem år er i risiko for akut underernæring. Samtidig strømmer det til med afghanere, der vender hjem. Hjem til et Afghanistan, der ifølge Jacopo Caridi, Norsk Flygtninghjælps landedirektør i Afghanistan, “ikke længere er det land, de flygtede fra”.

Vestens isolations- og sanktionsstrategi har ifølge Arne Strand, seniorforsker ved Christian Michelsen-instituttet, ikke haft de resultater, mange håbede på.

“Vi står over for et fundamentalt dilemma,” fortæller han, “man ønsker ikke at legitimere et regime, der systematisk fratager kvinder og piger grundlæggende rettigheder, men der er intet alternativ til Taliban.”

Afghanistans befolkning kæmper for at overleve og er fundamentalt afhængige af humanitær hjælp og bistand. Men ren nødhjælp er ikke nok ifølge Arne Strand: Et mere stabilt Afghanistan kræver også “dialog, økonomisk udvikling og en international forpligtelse.”

Ifølge Liv Kjølseth, generalsekretær for Afghanistan-komiteen i Norge, kan internationalt samarbejde – særligt inden for områder som sundhed, fødevaresikkerhed og klimatilpasning – styrke nationale institutioner uden at legitimere Talibans politik. Det kræver en tilgang, der er både principiel og pragmatisk: “Vi må ikke vakle i kravene om kvinders rettigheder, men samtidig skal vi støtte de dele af samfundet, der er afgørende for befolkningens fremtid.”

Læs også: Afghanistans diskrimination af kvinder koster dyrt

11:51

18. aug 2026

Et unavngivet skib på vej gennem Hormuzstrædet er blevet ramt af et projektil fra en ukendt afsender. Det har ført til skader på motoren og én dræbt eller såret, oplyser UK Maritime Trade Operations Agency.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at USA ikke ønsker at forlænge forståelsespapiret med Iran. Aftalen, der skulle deeskalere situationen og gav parterne 60 dage til at nå frem til en endelig fredsaftale, udløb mandag, men var forinden blevet brudt af begge parter. Trump opfordrer samtidig Teheran til at overgive sig.

De iranske myndigheder har indikeret, at de muligvis vil føre en mere offensiv strategi over for USA, efter at forståelsespapiret er udløbet, skriver Al Jazeera.

14:03

17. aug 2026

Ecuadorianske fiskere er ifølge nyhedsbureauet Reuters klemt mellem presset fra narkokarteller på land og amerikanske militærangreb til søs.

På Ecuadors stillehavskyst er små fiskerihavne blevet del af en kokainhandel, som de seneste par år er vokset drastisk. To af Ecuadors mest magtfulde kriminelle organisationer, Los Choneros og Los Lobos, indtager i ekspanderende grad kystområder, hvor de presser fiskerne økonomisk til at gøre det beskidte og farlige arbejde. Fiskere, der nægter at transportere kokain, risikerer at blive opkrævet 1.200 dollars. Går de derimod med til at smugle kokain, kan de tjene op mod 40.000 dollars på én tur.

Samtidig patruljerer amerikanske styrker havområdet og har angrebet både, som de mener tilhører narkosmuglere. Reuters skriver, at det amerikanske militær har ødelagt 67 fartøjer og dræbt over 220 mennesker siden september sidste år som led i “Operation Southern Spear”. Også fiskere, som ikke transporterer kokain og intet kriminelt har gjort, meldes dræbt.

USA hævder at ramme såkaldte “narkoterrorister” og dermed stoppe kokaintransporten, men eksperter, som Reuters har talt med, fortæller, at så længe der er fiskere at afpresse og rekruttere, stigende fattigdom og internationale købere, vil militære angreb ikke rykke ved de større narkonetværk.

Bombardementerne til søs mindsker ikke kokaintransporten, for menneskene på bådene kan ganske enkelt erstattes. Desuden foregår majoriteten af kokaintransporten helt andre steder og “gennem store kommercielle porte”. Det fortæller kriminalekspert Michelle Maffei.

13:48

17. aug 2026

USA’s præsident Trump er stor tilhænger af den nye sikkerhedspagt mellem Saudi-Arabien, Pakistan og Tyrkiet. Det skriver Gulf News.

Aftalen skaber en forsvarsalliance mellem de tre nationer, der minder om NATO’s principper, og erklærer, at et angreb mod ét af landene opfattes som et angreb mod dem alle tre.

På det sociale medie X, det tidligere Twitter, beskriver Trump det som et “nødvendigt første skridt” hen mod et mere “meningsfuldt forsvar” i regionen. 

Aftalen er underskrevet af den saudiske kronprins Mohammed bin Salman, Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan og Pakistans premierminister Shehbaz Sharif. De tre lande har længe haft omfattende samarbejde med USA, og Tyrkiet har som medlem af NATO den anden største hær i samarbejdet, efter USA.

Læs også: Ny aftale: Pakistan og Saudi-Arabien vil forsvare hinanden

13:14

17. aug 2026

Et jordskælv lørdag, der målte 7,7 på richterskalaen, har dræbt 53 mennesker og såret over 100. Myndighederne oplyser, at der ikke er rapporteret om savnede personer. Det skriver France 24.

Det meldes dog i dag, at 12.800 personer ikke kan vende tilbage til deres hjem. Det forholder sig sådan i flere forskellige byer på øen Flores. Mindst 914 huse er alvorligt beskadiget, og flere hundrede har fået mindre omfattende skader.

Flere offentlige bygninger, herunder regerings-, uddannelses- og sundhedsfaciliteter, er også beskadiget. Red Barnet oplyser, at mere end 8.000 børns sikkerhed er i fare, og at de risikerer forstyrrelser i deres uddannelse.

Mange beboere på Flores har sovet udendørs for anden nat i træk, bange for at vende hjem, fordi flere hundrede efterskælv – mindre jordskælv, der indtræffer efter et større hovedskælv – fortsat rammer området.

9:20

17. aug 2026

Den amerikanske regering er parat til at opretholde flådeblokaden af Iran på ubestemt tid og samtidig øge det økonomiske pres på Teheran. Det skriver CNBC. Formålet er ifølge vicepræsident JD Vance at holde energipriserne stabile, at forhindre Iran i at få atomvåben og at styrke USA’s position i konflikten.

Finansminister Scott Bessent varsler økonomiske tiltag mod Iran, som vil være uden fortilfælde. I et interview på nyhedsstationen Newsmax torsdag aften fortalte han, at den fortsatte blokade af Hormuzstrædet “vil forhindre skibe i at sejle ind i eller ud af de iranske havne.” Fredag udtalte USA’s præsident Donald Trump, at Hormuzstrædet vil tilhøre amerikansk territorium inden længe.

Samtidig afviser Iran den amerikanske regerings påstand om, at ikke-iransk skibstrafik gennem Hormuzstrædet foregår normalt, og fastholder, at ingen skibe passerer uden iransk tilladelse. Reuters rapporterer, at trafikken fortsat ligger markant under normalen, og at situationen bærer præg af konkurrerende amerikansk og iransk insisteren på kontrollen over strædet.

10:11

15. aug 2026

En 10 dage lang militærøvelse kaldet Han Kuang-krigsspillet i Taiwan sluttede fredag. Det er landets største årlige militærøvelse til dato, skriver Al Jazeera. Dette års øvelse omfatter blandt andet scenarier med kemiske angreb, skydning med skarp ammunition og træningsmetoder inspireret af det amerikanske militær.

Øvelsen har til formål at forberede det taiwanske militær på en kinesisk invasion, men omfatter også civilforsvarsøvelser. Det skriver Reuters.

Mandag foregik øvelsen i det centrale Taiwan. Her blev internethastigheden i området delvist sænket i 30 minutter. Politiet fik folk væk fra gaderne under de simulerede luftangreb, mens køretøjer stoppede og kørte ind til siden.

Kina gør krav på suverænitet over Taiwan og betragter øen som en oprørsk region. Kina har i de senere år øget det militære og politiske pres på Taiwan. Taiwan modtager politisk og militær støtte fra USA.

10:09

15. aug 2026

Millioner af småbønder verden over lever med uholdbart lave indtægter. For lave til, at de kan dække bøndernes leveomkostninger. For lave til, at de kan dække de stigende udgifter ved dyrkning, høst, bemanding og nødvendige investeringer. Og for lave til, at de kan kompensere for det forringede høstudbytte, som klimakrisens vejrudskejelser udløser.

I Indien og Vestafrika tjener op mod 25 millioner bomuldsbønder kun én til tre dollar om dagen. I Brasilien, Colombia, Indonesien og Etiopien lever omkring 5,5 millioner små kaffeproducenter ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) for mindre end 3,2 dollar om dagen.

Disse situationer eksemplificerer et globalt indtægtsproblem, der omfatter og konkurssætter småbønder rundt omkring i hele verden.

En koalition af 14 NGO’er, der arbejder med bl.a. fairtrade, landbrug, miljø og menneskerettigheder, heriblandt Oxfam Deutschland og Global Nature Fund, kræver derfor et effektivt sikkerhedsnet for landmænd i Europa og i resten af verden – først og fremmest gennem et forbud mod priser, der ikke dækker produktionsomkostningerne.

Det europæiske UTP-direktiv beskytter allerede landbrugsbedrifter mod urimelige handelspraksisser, men betragter ikke køb til priser under produktionsomkostningerne som urimelig handelspraksis. Det vil NGO’erne have ændret. Og nu har de muligheden. For det europæiske direktiv mod urimelig handelspraksis står over for en reform.

Som led i en fælles appel fra NGO’erne har Fairtrade Deutschland oprettet en underskriftsindsamling, der opfordrer landbrugsminister Alois Rainer til resolut at arbejde for, at samtlige handelspartnere i landbrugets forsyningskæder sikrer fair priser for alle, også kakao- og kaffeproducenterne i Ghana og Brasilien. Det vil sige priser, der dækker omkostningerne ved en bæredygtig produktion og dermed gør det muligt at sikre indtægter, bønderne kan leve af.

Hvis omkostningerne dækkes, vil det ud over at forbedre bøndernes leveforhold blive lettere for dem at overholde krav om miljøhensyn og dyrevelfærd, ifølge det tyske medie EPO. Sidst men ikke mindst kan det være med til at sikre, at de store landbrug ikke får lov fortsat at spise de små.

10:06

15. aug 2026

Mens mange lande har været ramt af tørke og skovbrande, har det nordlige Filippinerne været udsat for oversvømmelser, jordskred og ulykker forårsaget af et ni dage langt regnskyl. Ifølge landets statslige vejrbureau faldt der mellem den 1. og 9. august mere end, hvad der svarer til én måneds regn.

Filippinerne ligger placeret midt i Stillehavets såkaldte cyklonbælte, som er verdens mest udsatte område for tropiske storme. I gennemsnit rammes øgruppen af 20 storme hvert år, skriver Euro News.

BBC rapporterer, at mindst 26 er døde. Fire af dødsfaldene skete, da en regnvåd bjergside pludselig kollapsede ned over flere huse og dræbte fire beboere. Ifølge landets civilforsvar har andre mistet livet ved at blive ramt af faldende træer, elektrisk stød og ved drukning.

Den voldsomme regn har ført til oversvømmelser i gaderne i hovedstaden Manila. Lukninger af skoler og kontorer på tværs af hovedøen Luzon.

10:05

15. aug 2026

Skoler er blevet nødsaget til at lukke i byen Pontianak på den indonesiske del af øen Borneo, skriver France24. Det skyldes at skovbrande andre steder har sendt røgskyer ind over byen. Børnene vil modtage undervisning hjemme, indtil luftkvaliteten bliver bedre.

El Niño spiller også en rolle i situationen. Et naturligt fremkomne vejrfænomen får dele af Stillehavet til at blive usædvanligt varmt og påvirker vejret mange steder i verden. I Indonesien bidrager det til tørrere forhold, som øger risikoen for skovbrande, netop som landet går ind i sin tørre sæson.

13:14

13. aug 2026

I den colombianske storby Cali ligger biler knust under beton og nedstyrtede mure. Lejlighedskomplekser er blevet jævnet med jorden.

Ifølge seneste tal fra myndighederne er mindst 254 døde efter jordskælvet mandag d. 10. august ramte Colombia. Landets myndigheder anslår antallet af sårede til 2.595 og det officielt savnede antal til 195. Uafhængige tal tyder dog på, at antallet af savnede personer kan være tættere på 4.000, skriver Al Jazeera.

Med en styrke målt til 7,4 på Richterskalaen er det ifølge Colombias geologiske tjeneste det kraftigste jordskælv i det 21. århundrede.

For at styrke indsatsen i de hårdest ramte byer, reagerer Europa-Kommissionen ved at yde 2,1 millioner euro i bistand, hvilket svarer til 15,7 millioner danske kroner. Midlerne fra EU bruges blandt andet til at levere sundheds-, vand-, sanitets- og hygiejnematerialer samt mad, husly og kontanthjælp.

Colombia aktiverede efter jordskælvet EU´s civilbeskyttelsesmekanisme, som har til formål at styrke samarbejdet om civilbeskyttelse. Den Europæiske Union skriver, at den er klar til at yde yderligere bistand, efterhånden som behovene udvikler sig på stedet.

Al Jazeera skriver, at landets redningsmandskab arbejder på højtryk i de hårdest ramte byer, som er Cali, Pareeira, Manizales og Quibdo.

12:05

13. aug 2026

Brasiliens højesteret forholder sig i øjeblikket til flere forskellige sager, der risikerer fundamentalt at ændre beskyttelsen af Amazonas, skriver Al Jazeera. Det skyldes, at den overvejende konservative nationalkongres – parlamentet i Brasilien – har omstødt flere af centrum-venstre præsident Lula da Silvas vetoer mod ny miljølovgivning og lovgivning, der begrænser oprindelige folks ret til territorier samt nyere delstatslovgivning vedrørende soyaproduktion fra 2024-2026.

Højesteretten skal blandt andet forholde sig til landets sojamoratorium, en aftale, der forhindrer sojahandlere og virksomheder i at købe soja dyrket på jord, der er blevet afskovet efter 2008. Aftalen har bidraget til at reducere skovrydningen, men stor-sojaproducerende delstater har indført lovgivning, der fjerner de skattefordele, der er forbundet med at følge aftalen.

Samtidig skal retten tage stilling til en klage over ny miljølovgivning, fra en række miljø- og interesseorganisationer, kommunale miljømyndigheder samt politiske partier. Lovgivningen gør det hurtigere at få godkendt projekter, herunder motorveje, industrianlæg og miner. Det har fået miljøgrupper til at slå alarm, da de frygter, at loven kan svække de miljømæssige sikkerhedsforanstaltninger i godkendelsesprocessen i Amazonas. Ifølge den brasilianske NGO Observatório do Clima har lovgivningen allerede haft negative konsekvenser for miljøet i Amazonas. Retten skal i dag (onsdag den 13. august) forholde sig til ovenstående sager.

Fredag begyndte højesteretten desuden at vurdere den såkaldte ”time limit”-tese og lovgivningen heromkring. Det er en juridisk teori, der begrænser oprindelige folks ret til territorier, som var enten fysisk besatte eller havde et omdiskuteret juridisk krav på, da den nuværende forfatning fra 1988 trådte i kraft.

Tesen blev forkastet af højesteret i 2023, men genindført af kongressen umiddelbart efter, Landbrugsbranchen argumenterer for, at tesen vil give jordejere større juridisk sikkerhed, mens oprindelige grupper siger, at den ignorerer den årtier lange tvangsfordrivelse, som mange grupper har været udsat for.

Skovrydningen i Amazonas er ellers faldet til sit laveste niveau i et årti i løbet af første halvdel af 2026. Præsident Lulas regering har som mål helt at stoppe skovrydningen inden 2030.

10:37

13. aug 2026

Som flere andre afrikanske lande, blandt andre Sydafrika og Zimbabwe, vil Madagascar nu sætte gang i jordreformer, der vil omfordele landområder, så de bliver statsejet. Det drejer sig om jord med skøder, som på nuværende tidspunkt stadig står registreret under europæiske navne fra kolonitiden, før Madagascar blev selvstændigt i 1960. Det skriver Business Insider Africa.

Dette er en del af en bevægelse i afrikanske lande, der gør op med gamle skøder, som gør, at store landområder fortsat ejes af europæiske familier fra kolonitiden. Det er nemlig sådan, at mange afrikanske lande har mange hektarer af land, der hverken er i statens eller i landets borgeres hænder. 

Den nye jordreform kan ses som et tiltag, der går i retning mod en større grad af national suverænitet og et stadigt opgør med koloniseringens arv.

Omfordelingen af land vil skabe flere muligheder for staten, og indskrænke handlerummet for udenlandske firmaers og investorers aktivitet i landet, lyder det fra Business Insider Africa.

9:32

13. aug 2026

Surinams regering nedsætter en taskforce, som skal bekæmpe ulovlige skovrydningsaktiviteter og bosættelser i landet. Det skriver mediet Mongabay den 7. august. Surinam er dækket af 93 procent skov og udgør et af de eneste tre lande i verden, der absorberer mere CO2 end det udleder.

Regeringens skærpede politik udspringer af, at medlemmer af den kristne mennonitbevægelse migrerer til Surinam fra eksisterende mennonitiske kolonier i Latinamerika for at etablere landbrugskolonier i Amazonasskoven. Bevægelsen opstod i 1500-tallet under reformationen i Schweiz og Tyskland og har en lang migrationshistorik, som i nyere tid har båret præg af markant skovrydning, miljømæssige skadevirkninger og uautoriseret landbrugsdyrkelse til gene for indfødte befolkningsgrupper, særligt i en række latinamerikanske lande. I perioden mellem 2017 og 2023 afskovede mennonitter ifølge The Guardian over 7000 hektar Amazonas-regnskov alene i Peru.

Mennonitterne lader til at have gode forbindelser til velhavende virksomheder, som hjælper dem med at forhandle om jordarealer. I 2023 søgte virksomheden Terra Invest om 50.000 hektar jord på Mennonitternes vegne i forbindes med, at den surinamske regering godkendte et treårigt pilotprojekt, der gav 50 mennonitiske familier fra Bolivia, Belize og Mexico lov til at etablere sig i landet. Et projekt, som blev afblæst i 2024 efter massiv kritik fra bl.a. naturbeskyttelsesorganisationer og oprindelige samfund. I april 2026 rapporterede Mongabay, at mennonitter med virksomheden Braganza Marketing Group i ryggen forhandlede om at opkøbe omkring 24.000 hektar regnskov til en værdi af flere millioner dollar.

Den nuværende surinamske præsidents klimarådgiver, John Goedschalk, opfordrer Surinam til at sikre langsigtet beskyttelse af landets regnskove. Han pointerer, at mennonitterne er velkomne til at etablere landbrug ved kysten, men at de skal holde sig fra at gøre det i skoven.

14:01

12. aug 2026

Den 24-årige Marzieh Nayeri blev sidste uge henrettet i Qazvin-fængslet i Iran. Hendes henrettelse bragte antallet af henrettede kvinder op på mindst 14 i år.

På trods af krig og kaos i landet er Iran fortsat ude med bødlen mod sin egen befolkning. Ifølge Iran Human Rights er det samlede antal henrettelser for i år på minimum 463.

Amnesty Internationals seneste årsrapport viser, at Iran er det land i verden der henretter næstflest lige efter Kina. Sidste år blev mindst 2.159 henrettet i Iran.

Den unge kvinde som lørdag den 8. august blev henrettet, sagde at hun havde handlet i selvforsvar mod et seksuelt overgreb. Under retssagen forklarede Marzieh Nayeri, hvordan at hun havde såret hendes ægtefælles forretningspartner med en køkkenkniv, da han forsøgte at overfalde hende. Menneskerettighedsorganisationen HRANA (Human Rights Activists in Iran ) skriver, at manden overlevede knivstikkeriet, men at Marzieh Nayeri efterfølgende dræbte sin mand med den samme kniv. I retssagen forklarede Marzieh Nayeri, hvordan hun har været udsat for gentagne forsøg på seksuelle overgreb fra sin mands venner.

Hendes påstand om selvforsvar blev afvist af retten, som dømte hende til døden med en anmodning om qisas fra ofrenes familie. Qisas er et gengældelses-princip i iransk ret, der giver ofre eller deres familier ret til lige gengældelse ved eksempelvis drab.

Iran Human Rights oplyser, at Marzieh Nayeri i en alder af 17 var blevet tvunget ind i ægteskabet.

En af de mest almindelige årsager til, at kvinder bliver henrettet i Iran, er drab på deres ægtefælle. Af de 61 kvinder, der blev henrettet i 2025, var mindst 25 af dem idømt qisas for sådanne drab.

Kvinderettighedsorganisationer fortæller om, hvordan disse tilfælde ofte bærer en længere historie med sig om vold i hjemmet, tvangsægteskab, begrænset adgang til skilsmisse og juridisk beskyttelse.