Ved at dyrke mikroalger fra havet i faciliteter på land vil forskere skabe et algebaseret alternativ til vigtige næringsstoffer.
DTU-forskere er i gang med at undersøge, hvordan mikroalgen Nannochloropsis oceanica kan bidrage til at udfylde nogle af de næringsmæssige huller i en plantebaseret kost.
Alger opdeles generelt i to hovedgrupper: makroalger og mikroalger. Makroalger, som vi oftest kalder tang, er flercellede og ses typisk langs kysten, mens mikroalger er mikroskopiske encellede organismer, hvoraf Nannochloropsis oceanica er én.
”Den er relativt almindelig i flere havmiljøer, og det interessante er, at den har en meget gunstig ernæringsprofil, med et højt indhold af både protein og langkædede omega-3-fedtsyrer. Derudover producerer algen også vitaminerne K2 og D3,” fortæller Emil Gundersen, der er postdoc på DTU Fødevareinstituttet og arbejder på projektet.
Særligt D3 har interesse, da dette vigtige mikronæringsstof næsten udelukkende findes i animalske produkter.
”Det er ret unikt, at vi kan producere D3 uden at skulle bruge dyr. Stort set alle de D-vitamintilskud, man kan købe i butikker og på apoteket, er udvundet fra fåreuld – så hvis du er veganer og vil have tilskud af D-vitamin, kan det være svært,” siger han.
D3 er den type D-vitamin, vi selv producerer i huden, når den rammes af solens stråler. Kroppen omsætter og udnytter D3 mere effektivt end D2, og den har derfor en større indflydelse på kroppens D-vitamin-status.
Ingen kamp om vand og pladsDa mikroalgerne kan dyrkes i glas og rør indendørs, er der ikke brug for at inddrage store dyrkbare arealer. Derudover er dyrkningen også skånsom ift. vandforbrug.
”Fordi vi primært arbejder med mikroalger fra havet, er der den ekstra bonus, at de kan dyrkes i saltvand, hvilket betyder, at du ikke skal konkurrere om ferskvand med alle mulige andre produktionsformer,” fortæller Emil Gundersen.
Flere forhindringer skal dog forceres,før tilskud af Nannochloropsis oceanica kommer på hylderne. Dels er algen endnu ikke fødevaregodkendt, og dels har den en meget stærk cellevæg, der kræver ekstra forarbejdning, før mennesker kan nedbryde og derefter optage næringsstofferne. Det får dog ikke Emil Gundersen til at tvivle på algens fremtid:
”Der sker meget inden for alternative proteinformer, men der er mindre fokus på, hvor vi skal hente de fedtstoffer og vitaminer, som vi har brug for for at trives, hvis vi ikke skal få dem fra fisk, kød eller mælkeprodukter. Den mikroalge, vi arbejder med, kan levere nogle af dem på en ikkeanimalsk måde,” siger han.
| # | Наименование новости | Тональность | Информативность | Дата публикации |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Fra søstjerner til omega-3-tilskud | 0 | 20.25 | 22-04-2026 |
| 2 | Nye mælkesyrebakterier til plantebaserede yoghurt-alternativer | 0 | 13.98 | 21-04-2026 |
| 3 | Insekter undersøges i jagten på grønnere tilsætningsstoffer | 0 | 12.2 | 10-04-2026 |
| 4 | Bakterie fra humlebi kan producere B2-vitamin i soyadrik | 0 | 6.97 | 15-04-2026 |
| 5 | Fra irriterende bifangst til smagsforstærker og dyrefoder | 0 | 13.78 | 20-04-2026 |
| 6 | Højdepunkter fra DTU Fødevareinstituttet i første halvår 2026 | 0 | 19.88 | 03-07-2026 |
| 7 | New system makes drinking water from ocean water | 5 | 7 | 17-06-2026 |
| 8 | Får mikroberne det sidste ord? | 0 | 22.23 | 28-04-2026 |
| 9 | Electrochemical method could make seawater a low-cost source of magnesium salts | 0 | 7.46 | 12-08-2026 |
| 10 | Норвежские лайнеры будут заправлять биогазом из рыбных отходов | 0 | 0 | 28-11-2018 |