10:34

14. jan 2026

Ifølge Venezuelas myndigheder er over 400 mennesker blevet løsladt som en del af en fredsgestus over for USA, efter den amerikanske tilfangetagelse af landets præsident Nicolás Maduro.

Flere menneskerettighedsgrupper anslår dog, at der reelt kun er tale om 60-70 mennesker over de seneste dage, skriver Reuters.

Løsladelsen af ​​personer, der af oppositionen betragtes som politiske fanger, har været et af USA’s krav i lang tid. Den venezuelanske regering har altid benægtet, at den tilbageholder personer af politiske årsager.

“Beslutningen om at løslade nogle fanger, ikke politiske fanger, men nogle politikere, der havde brudt loven og forfatningen, folk, der opfordrede til invasion, blev vedtaget,” sagde Rodriguez under et parlamentsmøde tirsdag og tilføjede, at dette havde til formål at fremme “fredelig sameksistens”.

Foro Penal, en førende lokal ngo, der arbejder med juridisk støtte til tilbageholdte, oplyser, at mindst 800 politiske fanger sad bag tremmer i begyndelsen af ​​dette år.

10:06

Museveni lukker ned for internettet i Uganda 48 timer før valgstart

14. jan 2026

Mindre end 48 timer før starten på det ugandiske valg beordrede Ugandas kommunikationskommission tirsdag alle landets internetudbydere til at lukke ned for internettet samt salg og registrering af nye SIM-kort.

Regeringsagenturet udtalte ifølge nyhedsbureauet AP, at tiltaget var “nødvendigt for at afbøde den hurtige spredning af online misinformation, desinformation, valgsvindel og relaterede risici.”

Det nævnte også en risiko for den nationale sikkerhed som følge af mulig vold.

Nedlukningen er et stort slag for prodemokratiske aktivister og andre, der bruger internettet til at dele information om påståede valgfusk, der rutinemæssigt plager Ugandas valg.

Ugandas 81-årige præsident, Yoweri Museveni, har siddet på magten siden 1986, er i fuld gang med at sikre sig en syvende periode. Han står over for den ultrapopulære tidligere popmusiker, 43-årige Bobi Wine, der også stillede op i 2021.

9:44

Over 2.500 mennesker er nu døde under protester i Iran

14. jan 2026

Menneskerettighedsorganisationen Hrana har opjusteret dødstallet i protesterne i Iran til mindst 2.571.

2.403 af de dræbte indtil videre var demonstranter, mens 147 er sikkerhedsfolk eller regeringsstøtter, heraf mindst fem civile, skriver den USA-baserede organisation. Tolv mindreårige er blevet dræbt, såvel som ni civile, der ikke deltog i protesterne.

For vicedirektør i Hrana, Skylar Thompson, er det nye dødstal chokerende, især da det på bare to uger nåede fire gange så højt som dødstallet efter de månedlange kvinde-liv-frihed-protester i 2022, som blev udløst af drabet på den 22-årige kvinde Mahsa Amini.

Thompson advarer om, at dødstallet stadig ville stige.

“Vi er forfærdede, men vi mener stadig, at tallet er konservativt,” siger hun til nyhedsbureauet AP.

Hrana har også samlet data på antallet af anholdelser. ​​18.434 personer er blevet bekræftet tilbageholdt af de iranske sikkerhedsapparat. Samtidig er 97 tilfælde af tvungne tilståelser blevet rapporteret samt 1.134 personer med alvorlige kvæstelser.

15:36

Iransk topdiplomat har stået skoleret i udenrigsministeriet

13. jan 2026

Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har i dag været til samtale oven på talrige overgreb mod civilbefolkningen, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Samtalen fandt sted for at udtrykke regeringens fordømmelse af det iranske regimes brug af vold mod demonstranter og for at opfordre Iran til at overholde sine internationale forpligtelser, herunder retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Det gælder også i forhold til at sikre fri og uhindret adgang til internettet, som det iranske styre siden torsdag har lukket ned for.

”Det iranske regime har en lang og brutal historik for at slå hårdt ned på folkets protester. Det har vi igen været vidne til de seneste uger, og det er ganske enkelt uacceptabelt. Det har vi med store bogstaver fortalt den iranske chargé d’affaires i dag. EU har allerede indført omfattende sanktioner mod Iran, og vi er klar til at tage yderligere skridt fra dansk side. Som bekendt støtter vi i forvejen også en terrordesignering af den iranske revolutionsgarde,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Irans ambassadør til Danmark er i øjeblikket bortrejst, og samtalen blev derfor holdt med den iranske chargé d’affaires.

10:42

Første spadestik er taget til Etiopiens nye mega-lufthavn

13. jan 2026

Omkring 40 kilometer fra Etiopiens hovedstad Addis Ababa er anlægsarbejdet til en ny lufthavn blevet sat i gang. Det skal være Afrikas største lufthavn og i første omgang kunne håndtere 60 millioner passagerer om året. Men med tiden skal den kunne håndtere op til 110 millioner passagerer om året, skriver Africa News.

Etiopiens nuværende hovedlufthavn, Bole, få kilometer fra hovedstaden kan ifølge mediet håndtere 25 millioner passagere om året og er ved at nærme sig sine fulde kapacitet.

Den nye lufthavn, som har fået navnet Bishoftu International Airport, og ifølge mediet er det meningen, at den skal forbindes med Addis Ababa via en ny motorvej og højhastighedstog.

10:11

Dansk Cubansk Forening fordømmer USA

13. jan 2026

“Vi fordømmer USA’s skruppelløse og fuldstændigt uprovokerede overfald på Venezuela.”

Og: “Vi fordømmer USA’s trusler og imperialistiske overgreb på fredelige nabolande som Cuba, Colombia, Nicaragua, Mexico, Panama og Grønland.”

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Cubansk Forening, der er stærkt kritisk over for det amerikanske brud på folkeretten, efter at amerikanske soldater i et overraskelsesangreb fangede Venezuelas præsident og fragtede ham til USA, hvor han vil blive retsforfulgt.

Efter aktionen har USA truet en række andre lande, f.eks. Colombia, Cuba og Danmark og Grønland.

“Grønland og Danmark mærker nu den grovfil, som USA så ofte tidligere har mødt sine latinamerikanske nabolande med: Rå magt til gavn for USA på bekostning af hvem som helst, som måtte stå i vejen,” lyder det fra Dansk Cubansk Forening.

15:17

Ny frihandelaftale mellem EU og fire lande i Sydamerika

12. jan 2026

I en tidligere version fremgik det, at aftalen også omfattede Bolivia. Det er ikke tilfældet, og vi har derfor ændret i både overskrift og brødtekst.

Fredag den 9. januar stemte et flertal af EU-landene for at indgå en omfattende handelsaftale med Mercosur-sammenslutningen i Sydamerika. Den består af Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Aftalen omfatter fra start ikke Bolivia, der i 2024 officielt blev indlemmet i Mercosur, fordi landet de første fire år skal tilpasse sin lovgivning efter Mercosurs retningslinjer. Venezuela blev ligeledes officielt medlem i 2012. Deres medlemskab blev dog suspenderet i 2016, da landet ikke fik tilpasset sin lovgivning efter Mercosurs retningslinjer inden for fristen på fire år.

Aftalen har været svær at sluge for flere af landene i EU. Det skyldes blandt andet, at mange bønder er bange for at handelsaftalen vil betyde, at billige landbrugsvarer fra de sydamerikanske lande vil udkonkurrere dem. Det er en af årsagerne til at aftalen har været under forhandling i mere end 25 år.

Med aftalen, som Ursula von der Leyen, forperson for EU-kommissionen underskriver lørdag den 17. januar i Paraguay, bliver der skabt en frihandelszone med flere end 700 millioner indbyggere.

13:35

Elon Musks chatbot i asiatisk modvind

12. jan 2026

Malaysia og Indonesien har i løbet af weekenden forbudt chatbotten Grok, som man kan få adgang til via det sociale medie X (tidligere kendt som Twitter) og som er baseret på kunstig intelligens. Det skriver mediet DW.

Forbuddet kommer efter at det har vist sig, at Grok i høj grad er blevet brugt til at fremstille falske billeder af fortrinsvis kvinder i ydmygende og/eller helt eller delvist afklædt tilstand.

Både Indonesien og Malaysia er muslimske og har forbud mod pornografi. Det er de første lande, som tager det skridt, men flere andre lande har angiveligt samme overvejelser. X, som er ejet af multimilliardæren Elon Musk, har begrænset brug af Grok til betalende brugere af X. Men det har indtil videre ikke været nok for at stoppe problemet, lyder det fra mange kritikere.

”Regeringen ser ikke-samtykkebaserede seksuelle deepfakes som en alvorlig krænkelse af menneskerettigheder, værdighed og borgernes sikkerhed i det digitale rum,” lyder det ifølge mediet fra Indonesiens minister for kommunikation og digitale anliggender, Meutya Hafid.

9:26

FN’s generalsekretær chokeret over volden i Iran

12. jan 2026

Iran befinder sig måske på kanten af en revolution. De seneste uger har der været enorme menneskemængder på gaden i protest. Så mange, at det iranske præstestyre har grebet til omfattende rå magt.

Siden torsdag har styret lukket ned for al internetadgang. Meget få billeder og videoer er kommet ud af landet de seneste dage. Men flere menneskerettighedsorganisationer melder om mere end 500 dræbte. Og der er da også netop kommet få videoer ud af mennesker i ligposer på hospitaler.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, udtrykker i en erklæring, at han er chokeret over den omfattende magtanvendelse. Han opfordrer præstestyret til at stoppe volden og til øjeblikkeligt at genoprette al kommunikationen.

Også formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, har “utvetydigt fordømt” den “voldelige undertrykkelse af disse lovlige demonstrationer”, som hun skriver på det sociale medie Bluesky.

Demonstrationerne startede 28. december, da sælgere i Teherans store basar nedlagde arbejdet over de stigende fødevarepriser og den høje inflation. Siden har demonstrationer taget til, spredt sig til hele landet, og drejet sig over til at kræve præstestyrets afgang.

12:04

Nej, man kan IKKE overdrage sin Nobelpris til en anden

11. jan 2026

Den norske Nobelkomité, der står for uddelingen af Nobels fredspris har set sig nødsaget til at udsende en meddelelse om, at man IKKE kan overdrage sin fredspris til andre. Man kan heller ikke dele den, og den kan aldrig blive trukket tilbage – lige meget hvad modtageren må finde på efter modtagelsen.

Komiteen oplyser ikke, hvorfor den kommer med meddelelsen, men det kan hænge sammen med at venezuelanske Maria Corina Machado, der i oktober 2025 blev tildelt Nobels fredspris, har sagt at hun måske vil overdrage eller dele prisen med USA’s præsident Donald Trump.

Det kommer efter USA lørdag den 3. januar bortførte Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og førte ham til New York, hvor han nu sidder fængslet.

22:06

Sydafrika holder flådeøvelse med Rusland, Kina og Iran

10. jan 2026

Flådefartøjer fra Rusland, Kina og Iran begyndte fredag en uges øvelse med deres sydafrikanske værter i farvandet ud for Sydafrika. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det er Kina, der står for øvelsen, som er organiseret under samarbejdsorganisationen BRIKS, hvor Kina, Rusland og Sydafrika har samarbejdet i mange år. I 2025 blev flere andre lande, herunder Iran, også optaget i organisationen. Det er uvist, om andre af BRIKS-landene, eksempelvis Brasilien og Indien, skal deltage i øvelsen.

Ifølge det sydafrikanske forsvar er meningen med øvelsen at træne samarbejde i forhold til maritim sikkerhed og piratbekæmpelse.

Øvelsen skulle egentlig have fundet sted i oktober sidste år, men blev udsat for at undgå for meget diplomatisk bøvl, fordi det faldt sammen med en stor del af verdens ledere til det såkaldte G20-møde.

Sydafrikas tætte forbindelser til lande som Kina, Rusland og Iran har affødt meget kritik fra USA. Under præsident Biden kom der løftede diplomatiske fingre, mens præsident Trump har været mere højlydt i sin kritik af landet.

13:45

Syrien erklærer våbenhvile efter dages kampe i Aleppo

9. jan 2026

Efter tre dages intense kampe mellem syriske regeringsstyrker og kurdiske styrker har Syriens forsvarsministerium natten til fredag annonceret våbenhvile i tre forstæder til den nordlige by Aleppo: Sheikh Maqsoud, Ashrafieh og Bani Zaid.

Kampene brød ud tirsdag og har tvunget over 140.000 mennesker på flugt fra deres hjem. Ifølge syriske myndigheder er mindst syv civile dræbt under sammenstødene.

Våbenhvileaftalen indebærer, at kurdiske militante skal trække sig ud af kvartererne, mens de til gengæld får sikret fri passage til det nordøstlige Syrien, som kontrolleres af de kurdisk-ledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF).

Beboere i Aleppo fortæller ifølge The Guardian, at kampene tilsyneladende ophørte i løbet af natten, og optagelser fra områderne viser, at det konstante skyderi er stoppet. Det er dog usikkert, om aftalen vil holde. SDF har endnu ikke officielt tilsluttet sig våbenhvilen, og tidligere forsøg på at skabe fred er brudt sammen.

Spændingerne mellem den syriske regering og SDF, som kontrollerer omkring en tredjedel af Syriens territorium, er vokset de seneste måneder, og Aleppo har været et særligt brændpunkt. Her har de kurdisk-ledede styrker holdt størstedelen af de kurdiske bydele, som samtidig har været helt omringet af regeringsstyrker, hvilket har gjort området særligt sårbart over for sammenstød.

Begge parter beskylder hinanden for krigsforbrydelser. SDF anklager Damaskus for tvangsforflyttelser og etnisk udrensning af civile, mens regeringen hævder, at SDF har brugt civile som menneskelige skjolde og beskudt personer, der forsøgte at flygte gennem humanitære korridorer.

11:14

Venezuelas nye leder løslader politiske fanger

9. jan 2026

Myndighederne i Venezuela løslod torsdag en række personer, som oppositionen og kritikere af styret betegner som politiske fanger. Det er første gang siden Nicolás Maduro blev bortført af USA, og hans vicepræsident, Delcy Rodríguez overtog præsidentposten.

Det er uklart, hvor mange der præcis er tale om. Men løsladelsen omfatter blandt andet oppositionspolitikeren Biagio Pilieri, der var en del af 2024-valgkampagnen for María Corina Machado – som for nylig modtog Nobels fredspris. En anden markant løsladelse er Enrique Márquez, der selv var kandidat til præsidentvalget i 2024, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Fem spanske statsborgere er også blandt de løsladte, her iblandt den spansk-venezuelanske advokat og menneskerettighedsaktivist Rocío San Miguel.

Ifølge organisationen Foro Penal, der støtter indsattes rettigheder i Venezuela, var der pr. 29. december 2025 863 politiske fanger i landet. Myndighederne benægter, at det fængsler folk af politiske årsager.

Ifølge en colombiansk forsker, der følger udviklingen i Venezuela, Ronal Rodríguez, er det langt fra første gang, at styret i Caracas har løsladt politiske fanger under højspændte situationer for at signalere villighed til dialog. ”Regimet bruger dem som forhandlingsbrikker,” siger han til AP.

13:39

Israel rykker tættere på at realisere kontroversielt bosættelsesprojekt nær Jerusalem

8. jan 2026

Et af de mest omstridte israelske bosættelsesprojekter i årevis er nu rykket markant tættere på at blive en realitet. Israel har ifølge nyhedsbureauet AP fjernet den sidste formelle forhindring for at kunne indlede byggeriet af det såkaldte E1-projekt nær Jerusalem – et projekt, som kritikere advarer, vil splitte Vestbredden i to.

Det fremgår af et statsligt udbud, der netop er blevet offentliggjort og inviterer private udviklere til at byde ind på opførelsen af 3.401 boligenheder. Den bosættelseskritiske overvågningsgruppe Peace Now var den første til at gøre opmærksom på udbuddet, og ifølge Yoni Mizrahi, der leder organisationens afdeling for overvågning af bosættelser, kan det indledende anlægsarbejde gå i gang allerede inden for den kommende måned.

Udviklingen markerer et afgørende skridt i et projekt, der har ligget på tegnebrættet i mere end to årtier, men som gentagne gange er blevet sat i bero efter pres fra USA under tidligere administrationer. Nu ser det imidlertid ud til, at Israels finansminister Bezalel Smotrich, der har ansvaret for bosættelsespolitikken og tilhører den yderste højrefløj, er kommet væsentligt tættere på sit mål om at få projektet realiseret.

Netop det har igen udløst skarp kritik fra det internationale samfund. E1-området, hvor byggeriet er planlagt, strækker sig fra Jerusalems udkant dybt ind i den besatte Vestbred, og modstandere af projektet advarer om, at det vil gøre det umuligt at etablere en geografisk sammenhængende palæstinensisk stat.

11:13

Dansk millionlån skal skabe vækst i mikro-, små og mellemstore virksomheder i Afrika

8. jan 2026

Det skriver Impact Fund Denmark i en pressemeddelelse.

10:37

USA trækker sig fra internationale fora

8. jan 2026

Den amerikanske præsident, Donald Trump, trækker nu USA ud af en lang række internationale fora og organisationer. Det fremgår af et memorandum, der i går blev offentliggjort på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

På den lange smørrebrødsseddel af organisationer (hvis fulde omfang kan tilgås via dette link) er eksempelvis Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC, UN Democracy Fund og UN Alliance of Civilisations.

Beslutningen er taget efter, at Trump sidste år beordrede en gennemgang af USA’s medlemskab af forskellige FN-fora og af internationale organisationer med henblik på at finde ud af, hvor mange af dem man skulle forlade.

10:33

Gaza: For første gang siden 2023 er basale madbehov opfyldt

8. jan 2026

For første gang siden 2023 har Gazas befolkning mulighed for at få mad nok, idet den humanitære bistand i januar opfylder det minimale ernæringsbehov.

Det fortæller FN-talsmand Stéphane Dujarric.

“Januar-runden er den første siden oktober 2023, hvor partnerne havde tilstrækkelige lagre til at opfylde 100 procent af minimumskalorierne,” siger han ifølge FN’s hjemmeside.

Til sammenligning modtog hver familie i december mellem 50 og 75 procent af de kalorier, der var nødvendige for at forblive sund.

Den forbedrede situation er dog i fare for snart at blive forværret igen. Sidste uge annoncerede de israelske myndigheder, at 37 internationale ngo’er får suspenderet deres operationer indtil de opfylder nye krav for at blive registreret. Effektueres det, vi det betyde, at store mængder nødhjælp ikke når frem til civilbefolkningen har 53 internationale ngo’er advaret om.

FN’s generalsekretær, António Guterres, har i en erklæring sagt, at han er “dybt bekymret” over udviklingen og understreger, at Israel skal tillade “uhindret” passage for humanitær hjælp.

14:12

USA giver to milliarder dollars til ny FN-ledet fond for kriseramte lande

7. jan 2026

USA har givet tilsagn om at bidrage med to milliarder dollars til en ny humanitær fond, som er blevet oprettet efter aftale mellem USA og FN, skriver FN.

Bidraget kommer året efter, at Trump-administrationen på kort tid nedlagde USAID, der administrerede hovedparten af USA’s nød- og udviklingshjælp.

Pengene er en brøkdel af, hvad USA har bidraget med tidligere. Men det er ifølge udenrigsminister Marco Rubio stadig et generøst beløb, der vil være med til at fastholde USA’s status som verdens største humanitære donor, skriver nyhedsbureauet AP.

Med aftalen oprettes en paraplyfond, hvorfra penge vil blive uddelt til agenturer og prioritetslande. Den dækker 17 kriseramte lande, herunder DR Congo, Nigeria, Syrien og Ukraine.

Trump-administrationen har på det seneste også indgået bilaterale sundhedsaftaler til en værdi af omkring 16 milliarder dollars med en række lande som en del af sin America First Global Health Strategy.

Læs også: Det amerikanske udenrigsministerium kæmper i stilhed for at opbygge ny version af USAID

11:50

Ækvatorialguinea flytter sin hovedstad

7. jan 2026

Den afrikanske stat Ækvatorialguinea flyttede den 3. januar sin hovedstad fra byen Malabo på øen Bioko til Ciudad de La Paz på det afrikanske fastland. Det har præsidenten besluttet, skriver Africa News.

Forberedelserne til at flytte landets hovedstad har ifølge mediet været i gang i næsten tyve år. Ciudad de La Paz er en planlagt by, der ligger midt i Rio Muni, som er navnet på den del af landet, som ligger på fastlandet mellem Cameroon og Gabon midt på Afrikas vestkyst.

Ifølge præsidentens dekret er det meningen, at præsidentkontoret, regeringsagenturer og offentligt ejede virksomheder skal flytte til den nye hovedstad inden for det kommende år. Om også udenlandske ambassader flytter til Ciudad de La Paz – som betyder Fredens By på spansk – er indtil videre uvist.

Landet er ledet af præsident Teodoro Obiang Nguema Mbasogo, som kom til magten ved et kup i 1979. Ved kuppet afsatte han sin onkel, Francisco Macías Nguema, som var landets første præsident og kom til magten, da landet blev uafhængigt fra den spanske kolonimagt i 1968.

Landet er rigt på olie, men indtægterne kommer blot en lille elite til gode, og store dele af befolkningen lever i fattigdom. Styret er autokratisk og ifølge Human Rights Watch er menneskerettighedssituationen yderst ringe.

Malabo har været landets hovedstad siden den spanske kolonitid, men de største byer og hovedparten af landets omkring 1,8 millioner indbyggere bor på fastlandet.

10:35

USA’s Venezuela-kup bringer autokrater tættere på Kina og Rusland

7. jan 2026

De autokratiske regimer i Laos, Cambodja, Cuba, Iran og Nordkorea vil fremover knytte sig endnu tættere til Kina og Rusland af frygt for at blive USA’s næste mål.

Det skriver South China Morning Post.

Den amerikanske militære operation, der tidligere på året bortførte Venezuelas præsident, Maduro, svækker tilliden til, at man kan forhandle med USA.

Det får flere lande til at styrke handel og militært samarbejde med Kina og Rusland. Dermed skubber USA’s angreb på Venezuela yderligere til en udvikling, der har været i gang længe, hvor mange landes tillid til USA som en troværdig international aktør er faldende.

9:54

Som første land anerkender Israel nu Somaliland

7. jan 2026

Den israelske regering meddelte den 26. december, at landet nu anerkender Somaliland som et selvstændigt land. Israel er det første land i verden, der anerkender Somaliland, der officielt anses for en del af Somalia i resten af verden.

Somaliland udgør den nordlige del af Somalia og har kyst mod Aden-bugten. Det har omkring 6,2 millioner indbyggere og løsrev sig fra Somalia i 1991. Siden da har det reelt fungeret som et selvstændigt land.

Abdirahman Mohamed Abdullahi, Somalilands præsident, var tirsdag vært for den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, og kaldte besøget ’en stor dag’ og den israelske beslutning for ’modig’, skriver BBC.

Regeringen i Somalia kategoriserer Israels anerkendelse som ’uacceptabel indblanding’. Der er også direkte kritik fra Den Afrikanske Union, Kina og Tyrkiet, mens EU siger, at Somalias suverænitet skal respekteres, rapporterer BBC.

Fra Israel lyder det at man vil hjælpe Somaliland på områder som landbrug, sundhed, teknologi og økonomi. Blandt Israels mulige motiver for at anerkende Somaliland nævner BBC, at det kan give det israelske militær adgang til Det Røde Hav, hvilket kan være en strategisk fordel i fremtidige konfrontationer med Houthi-bevægelsen i Yemen.

14:32

Iran advarer demonstranter: Kommer ikke til at vise nåde

6. jan 2026

Det iranske præstesytre har slået hårdt ned på de seneste dages mange demonstrationer, som dog ser ud til at fortsætte på tværs af landet.

Ifølge menneskerettighedsgrupper er 35 mennesker blevet slået ihjel i forbindelse med protesterne, mens 1.200 mennesker er blevet frihedsberøvet.

Irans øverste dommer, Gholamhossein Mohseni Ejei, udtaler mandag ifølge domstolens eget nyhedsbureau Mizan, at de kom til at lytte til almindelige demonstranter og skelne dem fra voldelige oprørere.

“Jeg har instrueret justitsministeren og anklagemyndigheden i at håndhæve loven og gribe ind mod oprørere og deres støtter uden at vise nåde eller mildhed,” siger han ifølge Panorama nyheter.

Udtalelsen kommer efter, at den amerikanske præsident, Donald Trump, advarede Iran om store konsekvenser, hvis myndighederne dræber flere demonstranter.

9:48

Præsident i Den Centralafrikanske Republik genvalgt efter fredsaftaler

6. jan 2026

Den siddende præsident i Den Centralafrikanske Republik, Faustin-Archange Touadera, har vundet en tredje periode. Ved valget, der blev afholdt 28. december, sikrede han sig et absolut flertal med 76 procent af stemmerne, oplyser landets valgmyndighed.

Den 68-årige matematiker har siddet ved magten siden 2016 og måtte ifølge loven ikke genopstille til en tredje periode. Men den forhindring blev allerede fjernet i 2023. Her blev landets forfatning ændret ved en folkeafstemning i 2023., så der nu ingen begrænsning er på, hvor lang tid en præsident kan sidde ved magten.

I valgkampen har Touadera ifølge France24 slået på en sikkerhedsdagsorden i det kronisk ustabile land. Han har de seneste år fået hjælp fra russiske lejesoldater og rwandiske soldater, men har også underskrevet fredsaftaler med flere oprørsgrupper i år.

Ifølge valgmyndighederne stemte 52 procent af befolkningen. Den nærmeste efterfølger, landets tidligere premierminister Anicet-Georges Dologuele, fik 15 procent af stemmerne. Den største oppositionskoalition har boykottet valget og beskyldt det for svindel.

15:38

Danmark styrker nødhjælpen til to af verdens værste kriser

5. jan 2026

Danmark øger sin humanitære støtte til Gaza og Sudan, oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

”Verdens største humanitære katastrofe og fordrivelseskrise udspiller sig for øjnene af os i Sudan. Vi gør, hvad vi kan for at afhjælpe de menneskelige lidelser,” siger han om landet, hvor over 150.000 mennesker vurderes at være dræbt. Mere end 12 millioner er på flugt, mens over 21 millioner mennesker står over for akut fødevaremangel.

Danmark giver 55 millioner kroner til indsatser i Sudan fordelt på FN’s Fødevareprogram, FN’s Flygtningehøjkommissariat og FN’s Befolkningsfond.

I Gaza er sundhedssystemet stærkt svækket og over 70.000 mennesker er dræbt siden oktober 2023. Her øremærkes 30 millioner kroner Den Internationale Røde Kors Komités felthospital for at sikre civilbefolkningens adgang til akut lægehjælp.

”I Gaza har vi med våbenhvilen fået et glimt af håb. Der kommer mere støtte ind til den nødlidende civilbefolkning, men den humanitære situation er fortsat yderst alvorlig,” siger udenrigsministeren.

13:58

FN’s generalsekretær opfordrer Israel til at droppe forbud mod ngo’er

5. jan 2026

Nye israelske restriktioner på internationale ngo’er risikerer at lamme den humanitære operation i Gaza, advarer FN.

Det sker som reaktion på, at Israel senest har forbudt 37 internationale ngo’er at bringe deres medarbejdere og nødhjælp ind i Gaza såvel som Vestbredden.

Israel indførte i marts 2025 nye krav til organisationer, der arbejder i de besatte palæstinensiske områder. Kravene indebar blandt andet, at organisationerne skulle oplyse personfølsomme oplysninger om deres internationale og palæstinensiske medarbejdere, og det har de fleste organisationer ikke ville efterkomme.

Generalsekretær António Guterres er “dybt bekymret” over den israelske beslutning og opfordrer Israel til, at omgøre den.

“Suspenderingen risikerer at underminere de skrøbelige fremskridt, der er gjort under våbenhvilen,” siger han i en erklæring og understreger ngo’ernes “uundværlige” arbejde med at redde liv.

13:46

Kupgeneral vinder præsidentvalget i Guinea

5. jan 2026

Det gik som forventet, da vælgerne i Guinea kort før nytår skulle vælge præsident for første gang siden militærkuppet i 2021: Lederen af militærstyret blev valgt med et overvældende flertal.

Mamadi Doumbouya kom til magten i 2021 ved et kup mod daværende præsident Alpha Condé, og den 28. december skulle vælgerne tage stilling til, om han skulle fortsætte som landets leder. Alt tydede på en klar sejr, og han fik ifølge Africa News da også 86,7 procent af de afgivne stemmer, skriver Africa News.

Militærstyret afholdt folkeafstemning i september, hvor vælgerne sagde ja til at ændre grundloven, så officerer fra militæret fremover kan få lov at stille op til valg. Samtidig blev præsidentens embedsperiode forlænget fra fem til syv år.

Op til valget har militærstyret slået hårdt ned på sine modstandere. To oppositionskandidater er i fængsel, og to er i eksil. Den nærmeste konkurrent til præsidentembedet, Abdoulaye Yéro Baldé, fik blot 6,5 procent af stemmerne. I første omgang gik han til domstolene for at klage over valget, men trak ifølge landets højesteret senere sin klage tilbage. Nu er resultatet blevet bekræftet af højesteret, skriver Africa News.

Guinea har omkring 15 millioner indbyggere og er blandt verdens fattigste lande på trods af store mineralforekomster – blandt andet verdens største forekomster af bauxit, der bruges til at fremstille aluminium.

Den nye præsident har lovet at udvikle landets infrastruktur og skabe flere arbejdspladser. Et af militærstyrets store projekter har været åbningen af den enorme Simandou-jernmine, som er 75 procent kinesisk ejet.

12:33

Store protester efter mord på leder af Bangladeshs studenteroprør

19. dec 2025

Vrede demonstranter har fyldt gaderne i Bangladeshs hovedstad Dhaka og andre byer og har blandt andet stormet kontorerne for landets to førende aviser sent torsdag, skriver flere medier, heriblandt Al-Jazeera.

Vreden skyldes, at en af hovedkræfterne bag det studenterledede oprør, der i 2024 fik landets mange årige leder Shiekh Hasina til at gå af, er blevet dræbt.

Den 32-årige Sharif Osman Hadi, var talsmand for gruppen Inqilab Moncho, Platform for revolution. Han blev skudt i hovedet af maskerede mænd i fredags, efter han havde offentliggjort, at han ville stille op til det kommende valg, der bliver afholdt 12. februar. Hadi døde på et hospital i Singapore torsdag.

Bangladesh har siden august 2024 været ledet af en midlertidig administration ledet af den tidligere modtager af Nobels fredspris Muhammad Yunus.

Regeringen står over for stigende pres på grund af forsinkede reformer, mens Hasinas parti, Awami League, er blevet udelukket fra at deltage i valget.

10:37

FN: Venezuelanske migranter bidrager stort til latinamerikanske økonomier

19. dec 2025

Venezuelanske husholdninger bidrager med, hvad der svarer til 70 milliarder kroner hvert år til økonomierne i Latinamerika og Caribien. Det viser en ny undersøgelse fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM).

Ifølge IOM’s regionale direktør, Maria Moita, understreger det den betydelige økonomiske indvirkning, som migranter har på væksten i hele Latinamerika og Caribien.

“Resultaterne af denne undersøgelse viser tydeligt, at når regeringer udvider mulighederne for migranter gennem legalisering og integration, drager hele samfund fordel af det.”

I rapporten bemærkes det også, at venezuelanske migranter står for omkring 1,2 procent af de samlede skatteindtægter i de analyserede lande. Den bygger på undersøgelser foretaget fra 2021 i Colombia, Panama, Ecuador, Chile, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Peru og Aruba.

10:02

Det amerikanske udenrigsministerium kæmper i stilhed for at opbygge ny version af USAID

19. dec 2025

Over de seneste uger er en lind strøm af nye jobopslag strømmet ud fra det amerikanske udenrigsministerium og tegner tilsammen konturerne af, at Trump-administrationen, til en vis grad, er ved at bygge en ny version af USAID. Det skriver Devex, der har undersøgt udviklingen.

Devex beretter, at nye regionale kontorer for udenlandsk bistand bliver oprettet, mens ambassader i lande, der anses for at være strategisk vigtige for USA, øger bemandingen. Mange af de nyansatte er tidligere USAID-medarbejdere samt lokalt personale.

“Det, vi anekdotisk ser, er en genskabelse af de ting, vi lige har revet ned,” udtaler lederen af den amerikanske organisation for ansatte i udenrigstjenesten (AFSA), Rohit Nepal, til det amerikanske medie.

Derudover annoncerede USA tidligere på måneden sin hidtil største udskrivning i udviklingsbistand, nemlig en bilateral sundhedsaftale med Kenya på 2,5 milliarder dollars, svarende til 16 milliarder kroner.

Det nu tidligere amerikanske agentur for udviklingsbistand USAID’s operationer ophørte 1. juli i år, mens størstedelen af ​​agenturets 10.000 medarbejdere var blevet afskediget i september.

14:11

FN og ngo’er advarer om “katastrofale” følger af Israels ngo-krav op til deadline

18. dec 2025

FN-agenturer og ngo’er advarer onsdag i et åbent brev om, at mange hjælpeorganisationer, som arbejder i Gaza og på Vestbredden kan blive afregistreret af Israel i de kommende uger.

I brevet opfordrer de det internationale samfund til at presse Israel til at ophæve alle begrænsninger på humanitære operationer i Gaza og på Vestbredden, især den registreringsproces, som blev indført af de israelske myndigheder i marts, og som nærmer sig sin deadline for alle internationale organisationer, der arbejder med palæstinensere.

“Fortsættes denne politik vil det have vidtrækkende konsekvenser for de besatte palæstinensiske områders fremtid, udover at true en skrøbelig våbenhvile og sætte palæstinensiske liv i overhængende fare, især om vinteren,” skriver de blandt andet.

Brevet siger endvidere, at snesevis af internationale ngo’er kan blive afregistreret inden den 31. december 2025, hvilket vil betyde, at de ikke længere må bringe deres egne nødhjælpsleverancer eller internationale medarbejdere ind i Gaza og på Vestbredden.

Globalnyt kunne i sidste uge afsløre, at Save the Children International, og dermed også den danske gren Red Barnet, var den første store internationale ngo til at få afvist sin ansøgning om registrering.